Emne

barnløshed

’Det er jo ikke kvinders eller samfundets skyld, at flere mænd er barnløse’

Kvinden har livmoderen. Manden har problemet, og stadig flere mænd kæmper med barnløshed. Men i Danmark har enlige kvinder og lesbiske ret til at få børn på statens regning. Hvorimod rugemødre er forbudt
Barnløs

’Kvinderne tænker, at det er svævende og usikkert at få et barn med en som mig’

Lars er 50 år, ufaglært og barnløs – ligesom hver tredje mand uden uddannelse i hans generation. Han bebrejder ikke kvinderne: ’Men hvis nogle kvinder havde mod til at få børn med en ufaglært, ville de måske se ham blomstre,’ siger han

Hver tredje ufaglærte mand får ikke børn

For en ufaglært mand er risikoen for et liv uden børn fordoblet på bare en generation, viser ny nordisk forskning. Udviklingen bekymrer forskningsleder ved Rigshospitalet

Brevkassen: Jeg gider ikke forsvare mit fravalg af børn

Jeg er ved at få pip af, at jeg nærmest dagligt og i hvert fald flere gange om ugen skal forsvare mit valg over for andre mennesker. Det er, som om at når man vælger børn fra i sit liv, opfattes det som en undladelsessynd. Nogle har medlidenhed. Andre bliver næsten provokeret

Hurra for dobbeltdonationer, men...

Mens mulighederne for fertilitetsbehandling hele tiden udvides, og det bliver stadig lettere for mænd og kvinder at blive forældre ved hjælp af donation, er det vigtigt at stoppe op og reflektere over, hvad det betyder for de børn, der kommer til verden.

Rugemødre splitter regeringspartier

I den amerikanske delstat Californien kan en surrogat- eller rugemoder få flere hundrede tusinder af kroner for til gengæld at indgå en juridisk aftale om at bære en andens barn. Liberal Alliance er ’inspireret’ af Californien og vil fjerne det danske forbud mod rugemødre, men det afviser regeringspartnerne Venstre og Det Konservative Folkeparti

Etik pr. autopilot

Det Etiske Råd fremstiller ofte assisteret reproduktion som etisk betændt, og adoption som det altruistiske alternativ. Det er på tide at gentænke præmisserne for den etiske debat

Sæddonation handler også om moral

Vi interesserer os ikke for sæddonorer, som mennesker, der træffer et bevidst moralsk valg om at hjælpe barnløse med at få børn. Men hvilke overvejelser ligger der egentlig bag valget om at blive sæddonor?

Donorlandene stiller sig i vejen for lempelser

Adoption foregår stadig langt hen ad vejen på donorlandenes præmisser, siger Socialdemokraternes sundhedsordfører, som dog medgiver, at det måske er tid til at løsne kravene til adoptivforældre

Hvorfor skal adoption være plan c?

Ved at gøre det langt sværere og dyrere for barnløse at opfylde familiedrømmen gennem adoption end gennem fertilitetsbehandling, sender man indirekte et signal om, at det ikke er lige så godt at adoptere som at få et biologisk barn

Sider

Mest læste

  1. Læserbrev
  2. Der er noget galt, når op mod hver tredje mand ufrivilligt vil ende uden børn – alt imens antallet af solomødre eksploderer. Hvis vi vil undgå et forestående blodbad, skal kvinde- og mandehaderne lære at forstå hinanden
  3. Et britisk forældre-par blev voldsomt overrasket over at få to sorte børn. Forældrene er nemlig selv hvide. Der er formentlig begået fejl på fertilitetsklinikken
  4. 34-årige Mikkel Schrøder er en af de tusindvis af danske mænd, som har forringet sædkvalitet. Antallet af sædceller i europæiske og amerikanske mænds sædprøver er halveret fra midten af 1970’erne og frem til 2011, og den udvikling bekymrer forskerne. Usund livsstil og miljøfaktorer mistænkes for at være årsagen, men der er mange ubesvarede spørgsmål
  5. Hvor langt vil lovgivningen gå med hensyn til mulige fravalg af zygoter eller embryoner? hvad med diabetes, psykiske sygdomme, hareskår, døvhed?
  6. Det er positivt, at Dagbladet Information sætter fokus på folk med fertilitetsproblemer, men deres serie underbygger desværre den udbredte fordom, at folk med fertilitetsproblemer bare kunne leve sundere, skriver Rasmus Hammer-Jakobsen i dette debatindlæg
  7. Kvinden har livmoderen. Manden har problemet, og stadig flere mænd kæmper med barnløshed. Men i Danmark har enlige kvinder og lesbiske ret til at få børn på statens regning. Hvorimod rugemødre er forbudt
  8. Rikke Juhls har forsøgt at blive mor i otte år. Hormonbehandlinger og reagensglasforsøg med både hendes egne og andres æg har mærket hendes krop og psykiske helbred for livet. Dette er hendes fortælling om at være i fertilitetsbehandling