Emne

barnløshed

Kronik
26. marts 2014

Etik pr. autopilot

Det Etiske Råd fremstiller ofte assisteret reproduktion som etisk betændt, og adoption som det altruistiske alternativ. Det er på tide at gentænke præmisserne for den etiske debat
Det Etiske Råd fremstiller ofte assisteret reproduktion som etisk betændt, og adoption som det altruistiske alternativ. Det er på tide at gentænke præmisserne for den etiske debat
Kronik
26. januar 2013

Sæddonation handler også om moral

Vi interesserer os ikke for sæddonorer, som mennesker, der træffer et bevidst moralsk valg om at hjælpe barnløse med at få børn. Men hvilke overvejelser ligger der egentlig bag valget om at blive sæddonor?
Sæddonorer skal først og fremmest føle sig tilpas som et etisk og moralsk handlende menneske, inden de er overbevist om, at sæddonation er noget, de har lyst til at deltage i, skriver dagens kronikør. Foto: Scanpix
Interview
6. august 2012

Donorlandene stiller sig i vejen for lempelser

Adoption foregår stadig langt hen ad vejen på donorlandenes præmisser, siger Socialdemokraternes sundhedsordfører, som dog medgiver, at det måske er tid til at løsne kravene til adoptivforældre
Kronik
6. august 2012

Hvorfor skal adoption være plan c?

Ved at gøre det langt sværere og dyrere for barnløse at opfylde familiedrømmen gennem adoption end gennem fertilitetsbehandling, sender man indirekte et signal om, at det ikke er lige så godt at adoptere som at få et biologisk barn
Der er behov for at få udvidet diskussionen om fertilitetsbehandling til også at omfatte adoption. Ideelt set burde det være lige let (eller lige svært) at blive forældre til et adoptivbarn som til et barn undfanget ved hjælp af fertilitetsbehandling, mener kronikøren.
Nyhed
12. juli 2012

Flere ufrivilligt barnløse bruger rugemødre

Danske par benytter sig i stigende grad af rugemødre for at realisere drømmen om et barn, vurderer forsker og Etisk Råd. Dermed bevæger de sig ind i en juridisk gråzone, for i Danmark har en rugemor alle rettigheder til barnet. Advokat efterlyser ny lovgivning
Da Anne var gravid med sit første barn, forværrede hun drastisk sine cyster i nyren. Det betyder, at hun ikke selv kan føde en søster eller bror til sin nu fireårige datter. Og derfor leder hun og kæresten nu efter en rugemor, der kan hjælpe dem til at nå drømmen om endnu et barn.
Kronik
9. marts 2012

Er kvinder, der fravælger børn, overhovedet kvinder?

Kvinder, der bevidst fravælger børn, er fronttroppen i vor tids kvindeoprør. De piller ved forestillingen om kvinden som uadskillelig fra rollen som mor. I deres medsøstres øjne er deres valg en uforståelig provokation
For mødre er moderskabet sikkert et hyggeligt sted at være. For kvinder som bevidst har valgt ikke at få børn, er det et marreridt, skriver dagens kronikør.
Kronik
17. november 2011

Myter om barnløse stortrives

Finanslovforhandlingerne har igen sat spørgsmålet om brugerbetaling på fertilitetsbehandling på dagsordenen. Desværre præges debatten af myter, fordomme og falske forventninger
Går vejen til familien gennem fertilitetsbehandling, skal man ikke alene kæmpe med hormonsprøjterne, men også med omverdenens fordomme.
Nyhed
12. september 2011

Rød regering vil give gratis fertilitets-behandling

Antallet af børn født ved hjælp af fertilitetsbehandling er faldet markant med regeringens brugerbetaling. Barnløse vil igen kunne få gratis behandling, hvis en rød regering kommer til, lyder løftet. Venstre kalder det 'ren populisme'
Barnløshed er en lidelse som kan afhjælpes. Desværre har danske mænd en dalende sædkvalitet blandt andet på grund af de mange kemikalier, som påvirker fertiliteten. Der er rigeligt med brugerbetaling i det danske sundhedsvæsen — den ligger bare de forkerte steder, siger den radikale næstformand Morten Østergaard
Leder
14. marts 2011

Åbne sæddonorer?

Så stor åbenhed som muligt om børns ophav er at foretrække. Men vi behøver ikke statens moralisering, den afvejning ligger bedst i forældrenes hænder
Læserbrev
26. februar 2011

Uforståelig egenbetaling

Mine følelser spænder vidt over sorg, vrede, uforståenhed til skuffelse. Grunden er den nye lovændring på fertilitetsområdet. Den betyder, at ufrivilligt barnløse, selv skal til lommerne for at finansiere ønskebarnet
Drømmen om et barn er blevet en dyr fornøjelse for ufrivilligt barnløse.

Sider

  • Læserbrev
    15. august 2017
  • Kronik
    6. august 2018

    Vi bliver nødt til at snakke om generationen af barnløse mænd

    Der er noget galt, når op mod hver tredje mand ufrivilligt vil ende uden børn – alt imens antallet af solomødre eksploderer. Hvis vi vil undgå et forestående blodbad, skal kvinde- og mandehaderne lære at forstå hinanden
    Der er noget galt, når op mod hver tredje mand ufrivilligt vil ende uden børn – alt imens antallet af solomødre eksploderer. Hvis vi vil undgå et forestående blodbad, skal kvinde- og mandehaderne lære at forstå hinanden
  • Kronik
    19. oktober 2021

    Som mand har jeg vandret gennem fertilitetsforløbets smerte og sorg helt uden hjælp

    Mænd bliver udsat for samme psykiske pres som kvinder i fertilitetsforløb, men bliver behandlet som usynlige robotter. Der mangler hjælp og rum til at gennemgå den krise, et fertilitetsforløb er – særligt når man mister et barn undervejs, skriver forfatter Daniel Boysen i denne kronik
    Én af de hårdeste oplevelser i forløbet har for mig været, at jeg slet ikke er blevet set eller talt til, hverken på klinikken eller på hospitalet, skriver Daniel Boysen.
  • 10. juli 2002

    ’Fejlfarvede’ børn

    Et britisk forældre-par blev voldsomt overrasket over at få to sorte børn. Forældrene er nemlig selv hvide. Der er formentlig begået fejl på fertilitetsklinikken
  • Baggrund
    10. august 2017

    ’Det er jo ikke kvinders eller samfundets skyld, at flere mænd er barnløse’

    Kvinden har livmoderen. Manden har problemet, og stadig flere mænd kæmper med barnløshed. Men i Danmark har enlige kvinder og lesbiske ret til at få børn på statens regning. Hvorimod rugemødre er forbudt
    Langt flere mænd end kvinder får aldrig deres egne børn, viser tal fra en stor nordisk undersøgelse.
  • Kronik
    26. januar 2013

    Sæddonation handler også om moral

    Vi interesserer os ikke for sæddonorer, som mennesker, der træffer et bevidst moralsk valg om at hjælpe barnløse med at få børn. Men hvilke overvejelser ligger der egentlig bag valget om at blive sæddonor?
    Sæddonorer skal først og fremmest føle sig tilpas som et etisk og moralsk handlende menneske, inden de er overbevist om, at sæddonation er noget, de har lyst til at deltage i, skriver dagens kronikør. Foto: Scanpix
  • Feature
    18. september 2021

    Martin og Nicolai vil have et barn. Efter flere års tilløb har de sparet op til en rugemor

    Parret Nicolai og Martin Køster Rimvall vil gerne stifte familie. Derfor valgte de for to år siden at forsøge at få et barn ved hjælp af en rugemor i Colombia, som i modsætning til Danmark tillader kommercielt rugemoderskab. Følg parret på deres vej til at blive forældre i denne historie i fire kapitler
    Martin og Nicolai Køster Rimvall har dannet par i over ti år. Nu drømmer de om at få et barn.
  • 13. juni 2003

    ’Jeg var bare 16 år’

    I en måneds tid har Forbrugerrådet indsamlet beretninger fra patienter, der har været i behandling med bumsemidlet isotretinoin. Information har bladret i brevbunken...