Emne

beskæftigelsespolitik

Vi bruger 13 mia. om året på en arbejdsmarkedspolitik, der ikke virker

I Danmark bruger vi tre gange så mange penge som gennemsnittet for OECD-landene på vores arbejdsmarkedspolitik, desværre tyder det ikke på, at vores arbejdsmarked fungerer tilsvarende bedre end gennemsnittet, skriver Nadeem Farooq i dette debatindlæg

Sådan kan vi løse virksomhedernes rekrutteringsproblemer

Mange virksomheder klager over, at det er svært at finde gode medarbejdere. Men en god medarbejder er noget, man bliver – ikke noget, man er. Vi skal indrette os efter, at de fleste faktisk kan lære det meste, skriver direktør og rekrutteringsrådgiver Lars Lundmann i dette debatindlæg

Nye Borgerlige: Nedlæg jobcentrene og adskil socialpolitik fra beskæftigelsespolitik

I dag er der terminalt syge borgere, der dør, mens de er i ressourceforløb og venter på at få tildelt førtidspension. Det er sørgeligt og udtryk for et vanvittigt system, skriver Nye Borgerliges beskæftigelsesordfører i dette debatindlæg

Troels Lund Poulsen: Beskæftigelsesområdet har ikke brug for et paradigmeskift

Peter Hummelgaards opgør med, at økonomiske incitamenter er afgørende for beskæftigelsen, vil blive dyrt og gøre det mindre attraktivt at arbejde, mener tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. De Radikale er mere positive over udmeldingen, men efterspørger udenlandsk arbejdskraft som en del af løsningen

Her er seks forslag til en retfærdig førtidspensions- og fleksjobreform

Hvis vores nye beskæftigelsesminister også ønsker et system, der giver værdigheden tilbage til samfundets svageste, har vi i Værdig Reform udarbejdet seks forslag til en mere retfærdig løsning, skriver fagforeningsformænd og -næstformænd i dette debatindlæg

Regeringen giver sig selv et begrænset manøvrerum i den økonomiske politik

Det står hen i det uvisse, hvordan en kommende regering vil sikre, at der kommer op mod 10 milliard kroner yderligere i de offentlige kasser. Det skal ske uden hverken arbejdsudbudsreformer, der øger uligheden, eller skattestigninger, der svækker arbejdsudbuddet

I en rød politisk virkelighed har det ingen gang på jorden at øge arbejdsudbuddet med 30.000

Det er svært at forestille sig, at en rød regering kan realisere målet om at øge arbejdsudbuddet med 30.000 for at få flere penge til velfærd. Et så ambitiøst mål vil nemlig kræve, at de tager midler i brug såsom at hæve pensionsalderen, sænke topskatten eller importere udenlandsk arbejdskraft. Midler, de på forhånd har afvist som borgerlig politik

Kontanthjælpsloftet har skam en effekt – det skaber fattigdom

Vi har længe vidst, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen skaber fattigdom. Nu viser en undersøgelse fra Finansministeriet også, at nedsættelsen af kontanthjælpsydelserne stort set ikke fremmer beskæftigelsen

Glem borgerløn og golde beskæftigelsesindsatser – staten bør garantere alle et job

Borgerløn passiviserer modtagerne, og den nuværende beskæftigelsesindsats lider under den vildfarelse, at den skal foregå på markedets vilkår. En statslig jobgaranti vil sikre samfundssind og meningsfulde liv, skriver selvstændig erhvervsdrivende i dette debatindlæg
Ny bog

Nogle børn har forældre, der er for fulde til at klare vasketøjet

S-politiker Pernille Rosenkrantz-Theil har skrevet en tiltrængt bog om den socialpolitik, der alt for længe har stået i skyggen af beskæftigelsespolitikken. Velfærdsstaten svigter nemlig de mest udsatte i en grad, så socialordfører Rosenkrantz-Theil må spørge: Hvilket velfærdssamfund?

Sider

Mest læste

  1. Borgerløn passiviserer modtagerne, og den nuværende beskæftigelsesindsats lider under den vildfarelse, at den skal foregå på markedets vilkår. En statslig jobgaranti vil sikre samfundssind og meningsfulde liv, skriver selvstændig erhvervsdrivende i dette debatindlæg
  2. En stadig større dele af socialområdet lægges ind under Beskæftigelsesministeriet. Resultatet er en socialpolitik, der lappeløser, når tingene går galt, i stedet for at forebygge og tænke i helheder
  3. Det er for længst slået fast, at arbejdsudbuddet vil stige snarere end falde frem mod 2020. Når Dansk Arbejdsgiverforening, de borgerlige og regeringen alligevel fortsætter kampen for øget arbejdsudbud, handler det ikke længere om beskæftigelsen, men om at styre lønudviklingen
  4. Reformer af dagpenge og kontanthjælp har medført huller i vores sociale sikkerhedsnet. Antallet af personer, som er overladt til sig selv uden indkomst eller forsørges af familien, er vokset. Fortsætter politikerne med at fokusere på udbudsreformer med lavere ydelser, risikerer vi at ødelægge den meget velfungerende danske arbejdsmarkedsmodel
  5. Information har bedt tre dommere om at placere partierne på en skala fra 1-10, alt efter om de går ind for et reguleret eller ureguleret arbejdsmarked. Her ligger partierne på en traditionel højre-venstreakse. I den ene ende af skalaen mod et helt frit og ureguleret arbejdsmarked ligger de borgerlige partier med Liberal Alliance som vinder, mens Enhedslisten og Alternativet ifølge dommerpanelet går til den modsatte ekstrem
  6. Hvis landets jobcentre skal lykkes med at få flere i job, bliver kommunerne nødt til at give socialrådgiverne ordentlig tid til at hjælpe den enkelte borger. I Hjørring Kommune har man sparet millioner af kroner til overførselsindkomster på at gøre netop det
  7. Kritikere af førtidspensionsreformen ønsker, at sagsbehandlerne gør oprør mod lovgivningens krav. Men som socialrådgiver er jeg ansat til at føre loven ud i virkeligheden. Alt andet ville være vejen til anarki
  8. Fagbevægelsen har mistet sin magtposition. Arbejdsmarkedet har bevæget sig mod nye erhverv og flere løse ansættelser, mens det politiske fokus har fjernet sig fra løn- og arbejdsforhold. Fagbevægelsen har intet svar på, hvordan den vil få magten tilbage, siger professor i statskundskab Ove K. Pedersen