Menu
Log ind

Emne

beskæftigelsespolitik

Mange virksomheder klager over, at det er svært at finde gode medarbejdere. Men en god medarbejder er noget, man bliver – ikke noget, man er. Vi skal indrette os efter, at de fleste faktisk kan lære det meste, skriver direktør og rekrutteringsrådgiver Lars Lundmann i dette debatindlæg

Sådan kan vi løse virksomhedernes rekrutteringsproblemer

Mange virksomheder klager over, at det er svært at finde gode medarbejdere. Men en god medarbejder er noget, man bliver – ikke noget, man er. Vi skal indrette os efter, at de fleste faktisk kan lære det meste, skriver direktør og rekrutteringsrådgiver Lars Lundmann i dette debatindlæg

Nye Borgerlige: Nedlæg jobcentrene og adskil socialpolitik fra beskæftigelsespolitik

I dag er der terminalt syge borgere, der dør, mens de er i ressourceforløb og venter på at få tildelt førtidspension. Det er sørgeligt og udtryk for et vanvittigt system, skriver Nye Borgerliges beskæftigelsesordfører i dette debatindlæg

Troels Lund Poulsen: Beskæftigelsesområdet har ikke brug for et paradigmeskift

Peter Hummelgaards opgør med, at økonomiske incitamenter er afgørende for beskæftigelsen, vil blive dyrt og gøre det mindre attraktivt at arbejde, mener tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. De Radikale er mere positive over udmeldingen, men efterspørger udenlandsk arbejdskraft som en del af løsningen
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) overtager Beskæftigelsesministeriet fra Troels Lund Poulsen (V). Læserbrevsskribenterne giver i denne artiklen seks forslag ændringer i loven om førtidspension og fleksjob.

Her er seks forslag til en retfærdig førtidspensions- og fleksjobreform

Hvis vores nye beskæftigelsesminister også ønsker et system, der giver værdigheden tilbage til samfundets svageste, har vi i Værdig Reform udarbejdet seks forslag til en mere retfærdig løsning, skriver fagforeningsformænd og -næstformænd i dette debatindlæg
Mette Frederiksen (S) præsenterede tirsdag aften en ’politisk forståelse’ efter de afsluttede regeringsforhandlinger i Landstingssalen på Christiansborg. Nu bliver financieringen den store udfordring

Regeringen giver sig selv et begrænset manøvrerum i den økonomiske politik

Det står hen i det uvisse, hvordan en kommende regering vil sikre, at der kommer op mod 10 milliard kroner yderligere i de offentlige kasser. Det skal ske uden hverken arbejdsudbudsreformer, der øger uligheden, eller skattestigninger, der svækker arbejdsudbuddet
SF’s Pia Olsen Dyhr og Enhedslistens Pernille Skipper ankommer til regeringsforhandlinger på Mette Frederiksens (S) kontor på Christiansborg tirsdag 25. juni 2019.

I en rød politisk virkelighed har det ingen gang på jorden at øge arbejdsudbuddet med 30.000

Det er svært at forestille sig, at en rød regering kan realisere målet om at øge arbejdsudbuddet med 30.000 for at få flere penge til velfærd. Et så ambitiøst mål vil nemlig kræve, at de tager midler i brug såsom at hæve pensionsalderen, sænke topskatten eller importere udenlandsk arbejdskraft. Midler, de på forhånd har afvist som borgerlig politik
Det er derfor en sandhed med modifikationer, når finansminister Kristian Jensen (V) udtaler, at den nye analyse »viser, at regeringens politik virker«, skriver Anton Geist.

Kontanthjælpsloftet har skam en effekt – det skaber fattigdom

Vi har længe vidst, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen skaber fattigdom. Nu viser en undersøgelse fra Finansministeriet også, at nedsættelsen af kontanthjælpsydelserne stort set ikke fremmer beskæftigelsen
Borgerløn passiviserer modtagerne, og den nuværende beskæftigelsesindsats lider under den vildfarelse, at den skal foregå på markedets vilkår. En statslig jobgaranti vil sikre samfundssind og meningsfulde liv, skriver selvstændig erhvervsdrivende i dette debatindlæg

Glem borgerløn og golde beskæftigelsesindsatser – staten bør garantere alle et job

Borgerløn passiviserer modtagerne, og den nuværende beskæftigelsesindsats lider under den vildfarelse, at den skal foregå på markedets vilkår. En statslig jobgaranti vil sikre samfundssind og meningsfulde liv, skriver selvstændig erhvervsdrivende i dette debatindlæg
Ny bog
S-politiker Pernille Rosenkrantz-Theil har skrevet en tiltrængt bog om den socialpolitik, der alt for længe har stået i skyggen af beskæftigelsespolitikken. Velfærdsstaten svigter nemlig de mest udsatte i en grad, så socialordfører Rosenkrantz-Theil må spørge: Hvilket velfærdssamfund?

Nogle børn har forældre, der er for fulde til at klare vasketøjet

S-politiker Pernille Rosenkrantz-Theil har skrevet en tiltrængt bog om den socialpolitik, der alt for længe har stået i skyggen af beskæftigelsespolitikken. Velfærdsstaten svigter nemlig de mest udsatte i en grad, så socialordfører Rosenkrantz-Theil må spørge: Hvilket velfærdssamfund?
Hvis landets jobcentre skal lykkes med at få flere i job, bliver kommunerne nødt til at give socialrådgiverne ordentlig tid til at hjælpe den enkelte borger. I Hjørring Kommune har man sparet millioner af kroner til overførselsindkomster på at gøre netop det

Giv medarbejderne mere tid til borgeren på jobcenteret, så får vi flere i job

Hvis landets jobcentre skal lykkes med at få flere i job, bliver kommunerne nødt til at give socialrådgiverne ordentlig tid til at hjælpe den enkelte borger. I Hjørring Kommune har man sparet millioner af kroner til overførselsindkomster på at gøre netop det

Sider

Mest læste

  1. Raskmeldt i sygedagpengelovens forstand
    Den nye sygedagpengereform skal sikre, at man ikke må gå fra hus og hjem, fordi man er langtidssygemeldt. Men reelt tvinger kommunerne i visse tilfælde syge til at raskmelde sig, selv om de stadig er for syge til at arbejde
  2. Socialrådgivere er ikke de udsattes advokater
    Kritikere af førtidspensionsreformen ønsker, at sagsbehandlerne gør oprør mod lovgivningens krav. Men som socialrådgiver er jeg ansat til at føre loven ud i virkeligheden. Alt andet ville være vejen til anarki
  3. Sådan kan vi løse virksomhedernes rekrutteringsproblemer
    Mange virksomheder klager over, at det er svært at finde gode medarbejdere. Men en god medarbejder er noget, man bliver – ikke noget, man er. Vi skal indrette os efter, at de fleste faktisk kan lære det meste, skriver direktør og rekrutteringsrådgiver Lars Lundmann i dette debatindlæg
  4. Beskæftigelsespolitikken ligner en klassisk højre-venstre-akse. Med Alternativet som den nye, frække dreng
    Information har bedt tre dommere om at placere partierne på en skala fra 1-10, alt efter om de går ind for et reguleret eller ureguleret arbejdsmarked. Her ligger partierne på en traditionel højre-venstreakse. I den ene ende af skalaen mod et helt frit og ureguleret arbejdsmarked ligger de borgerlige partier med Liberal Alliance som vinder, mens Enhedslisten og Alternativet ifølge dommerpanelet går til den modsatte ekstrem
  5. Ingen kan hjælpe en udsat ledig til en bedre fremtid på 25 minutter
    Som socialrådgivere på Jobcenter Lærkevej skal vi naturligvis overholde loven, også selv om den ikke altid er til borgernes bedste. Men vi kunne hjælpe langt flere inden for lovens rammer, hvis vi fik ordentlige arbejdsvilkår
  6. Giv medarbejderne mere tid til borgeren på jobcenteret, så får vi flere i job
    Hvis landets jobcentre skal lykkes med at få flere i job, bliver kommunerne nødt til at give socialrådgiverne ordentlig tid til at hjælpe den enkelte borger. I Hjørring Kommune har man sparet millioner af kroner til overførselsindkomster på at gøre netop det
  7. Glem borgerløn og golde beskæftigelsesindsatser – staten bør garantere alle et job
    Borgerløn passiviserer modtagerne, og den nuværende beskæftigelsesindsats lider under den vildfarelse, at den skal foregå på markedets vilkår. En statslig jobgaranti vil sikre samfundssind og meningsfulde liv, skriver selvstændig erhvervsdrivende i dette debatindlæg
  8. Nogle børn har forældre, der er for fulde til at klare vasketøjet
    S-politiker Pernille Rosenkrantz-Theil har skrevet en tiltrængt bog om den socialpolitik, der alt for længe har stået i skyggen af beskæftigelsespolitikken. Velfærdsstaten svigter nemlig de mest udsatte i en grad, så socialordfører Rosenkrantz-Theil må spørge: Hvilket velfærdssamfund?