Emne

beskæftigelsespolitik

Artikler
Analyse
17. januar 2023

Jakob Ellemanns afpresning af de andre partier risikerer at give bagslag

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) truer de andre partier fra det nationale kompromis med, at de skal stemme for at afskaffe store bededag for at komme med i det nye forsvarsforlig. Den brutale fremfærd skaber ballade, ikke mindst i hans eget bagland
Problemet for Jakob Ellemann-Jensen og Mette Frederiksen er, at de ikke nu kan slå ind på en mere forsonlig kurs, og dermed risikerer de at sætte grundfortællingen om midterrregeringen over styr.
Kommentar
17. januar 2023

Socialpolitikken skal både anerkende borgernes styrker og svagheder

Statsministeren har sagt, at social- og beskæftigelsesindsatsen skal tro på »hver eneste af os«. Men det er ikke tydeligt, om hun mener tro på, at folk kan komme arbejde, eller på at folk er for syge til at arbejde. Og den forskel er ikke ligegyldig
Socialpolitikkens røde tråd er, at de svage »skal mødes af et samfund, der tror på hver eneste af os,« hed det i Mette Frederiksens nytårstale. Men hvad betyder det i praksis?
Regnemodeller
12. januar 2023

Debatten om store bededag afslører en inkonsistens i Finansministeriet

Igenigen er Finansministeriets regnemodeller genstand for hård kritik. Denne gang handler det om de økonomiske effekter af at afskaffe store bededag. Det omstridte regnestykke udstiller en ubalance i ministeriets regnemetoder, siger økonom
Regeringens planer om at sløjfe store bededag har bragt finansministeriets regnemetoder i centrum. Ministeriet kritiseres for at lægge effekter, der ikke er evidens for, til grund for deres regnestykke, som viser, hvor meget der er at tjene på en afskaffelse af fridagen. På billedet ses store bededag sidste år i Københavns Domkirke.
Klumme
20. december 2022

Regeringen bremser den positive udvikling i lønmodtageres forhold

Regeringsgrundlaget ligner et knæfald for arbejdsgiverorganisationernes kampagne mod de forskellige tilbagetrækningsmuligheder og et brud med den udvikling, der ellers har ført til løft af forholdene for mange lønmodtagere
Fokus burde være på kompetencer og beskæftigelse og i mindre grad på arbejdsudbud.
Kronik
2. december 2022

Integration kan være en af løsningerne på rekrutteringskrisen

Fremgangen i beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder har været så stor, at gruppen næsten har leveret hele den beskæftigelsesmæssige fremgang siden finanskrisen. Det viser, at integration er et vigtigt redskab i rekrutteringskrisen
Allerede i 2018 kunne Kommunernes Landsforening dokumentere, at der blandt de nye medarbejdere, som kommunerne rekrutterede til ældreplejen, var flere med en ikkevestlig baggrund end med en dansk ditto.
Leder
25. november 2022

Det er på tide at forlade den falske fortælling om et akut behov for reformer

Politikere og erhvervsorganisationer forklæder politiske ønsker som nødvendigheder, når de giver indtryk af, at der er et akut behov for reformer i lyset af den aktuelle efterspørgsel på arbejdskraft
Den radikale leder, Martin Lidegaard, henviser i sin argumentation til DI’s direktør, Lars Sandahl Sørensen, der igen henviser til et interview i Berlingske – med sig selv.
VALG 2022
4. november 2022

Økonomer: Logikken halter, når De Radikale kræver reformer for at øge beskæftigelsen

For De Radikale er det et krav til en kommende regering, at den skal levere reformer, der øger arbejdsudbuddet markant. Men problemet er allerede ved at løse sig selv, og reformer rammer ikke de specifikke faggrupper, der faktisk er brug for, lyder kritikken fra to økonomer
Der mangler hænder i det offentlige på plejecentre, sygehuse og børneinstitutioner. Men når De Radikale kræver reformer for at løse det problem, rammer de ved siden af skiven, lyder det fra eksperter.
Kronik
25. oktober 2022

Vi mangler visioner på beskæftigelsesområdet: Gør indsatsen mere personligt tilpasset

Tænk, hvis man som borger kunne se frem til mødet med jobcentret på samme måde som mødet med lægen: Det sker på en trist baggrund, men man har håb om en professionel og individuelt tilpasset hjælp. Sådan er det desværre langtfra i dag
Det bureaukratimonster, beskæftigelsesindsatsen har udviklet sig til, sætter sig også i sproget på jobcentrene, hvor man taler om ’produktionstal’, ’produktionskrav’ og ’driften, der skal passes’.
Kronik
13. september 2022

Ledige skal have mere frihed til at vælge de behandlinger og forløb, der passer til dem

Med afsæt i mine erfaringer som sagsbehandler, embedsmand, chef og forsker har jeg et bud på fire principper, som kan gøre beskæftigelsesindsatsen billigere og bedre. Grundlæggende skal vi kræve, at systemet tilpasser sig borgeren, ikke omvendt.
TV 2-dokumentaren Håbløst arbejde fortæller blandt andet historien om Brian Larsen, der har siddet fast i beskæftigelsessystemet, siden han i 1997 pådrog sig en arbejdsskade. Hans seneste arbejdsprøvning viste, at han kunne arbejde under en time om ugen.
Læserbrev
23. august 2022

Venstres vildledende kontanthjælpskampagne udpeger syndebukke, men får ingen i arbejde

Der er tårnhøj beskæftigelse og mangel på arbejdskraft, men alligevel står kontanthjælpsfamilier uden arbejde. Det er måske på tide at gentænke den sikkert nøje udvalgte vinkel, hvor man sparker til dem, der ligger ned, for det får dem ikke i arbejde
Længe kunne jeg skose Venstres ’nye’ kampagne, skriver Ida Ehrenreich.

Sider

  • Kronik
    15. juni 2022

    Efter 13 år som jobcenteransat: Jeg er så vred over, hvordan vi behandler folk i systemet

    Jeg har set de allerdårligst fungerende mennesker i vores samfund blive presset til at blive endnu dårligere, fordi beskæftigelsessystemet nedbryder dem, det egentlig skulle forestille at hjælpe. Tænk, at vælgerbefolkningen accepterer de elendige forhold, skriver tidligere beskæftigelsesmedarbejder Ellen-Birgitte Zorn
    Ellen-Birgitte Zorn blev fortalt af kolleger i et jobcenter, at hun ikke måtte engagere sig følelsesmæssigt, for det var der ingen, der kunne tåle.
  • Kronik
    2. december 2022

    Integration kan være en af løsningerne på rekrutteringskrisen

    Fremgangen i beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder har været så stor, at gruppen næsten har leveret hele den beskæftigelsesmæssige fremgang siden finanskrisen. Det viser, at integration er et vigtigt redskab i rekrutteringskrisen
    Allerede i 2018 kunne Kommunernes Landsforening dokumentere, at der blandt de nye medarbejdere, som kommunerne rekrutterede til ældreplejen, var flere med en ikkevestlig baggrund end med en dansk ditto.
  • Baggrund
    17. juli 2018

    Beskæftigelsespolitikken ligner en klassisk højre-venstre-akse. Med Alternativet som den nye, frække dreng

    Information har bedt tre dommere om at placere partierne på en skala fra 1-10, alt efter om de går ind for et reguleret eller ureguleret arbejdsmarked. Her ligger partierne på en traditionel højre-venstreakse. I den ene ende af skalaen mod et helt frit og ureguleret arbejdsmarked ligger de borgerlige partier med Liberal Alliance som vinder, mens Enhedslisten og Alternativet ifølge dommerpanelet går til den modsatte ekstrem
    Hvordan er partiernes beskæftigelsespolitik? Information har placeret partierne på en skala, der næsten ligner den klassiske højre-venstre skala. Og Alternativet skiller sig markant ud.
  • Regnemodeller
    12. januar 2023

    Debatten om store bededag afslører en inkonsistens i Finansministeriet

    Igenigen er Finansministeriets regnemodeller genstand for hård kritik. Denne gang handler det om de økonomiske effekter af at afskaffe store bededag. Det omstridte regnestykke udstiller en ubalance i ministeriets regnemetoder, siger økonom
    Regeringens planer om at sløjfe store bededag har bragt finansministeriets regnemetoder i centrum. Ministeriet kritiseres for at lægge effekter, der ikke er evidens for, til grund for deres regnestykke, som viser, hvor meget der er at tjene på en afskaffelse af fridagen. På billedet ses store bededag sidste år i Københavns Domkirke.
  • Kronik
    18. september 2017

    Ingen kan hjælpe en udsat ledig til en bedre fremtid på 25 minutter

    Som socialrådgivere på Jobcenter Lærkevej skal vi naturligvis overholde loven, også selv om den ikke altid er til borgernes bedste. Men vi kunne hjælpe langt flere inden for lovens rammer, hvis vi fik ordentlige arbejdsvilkår
    Tidligere i år havde Foreningen Jobcentrets Ofre indkaldt til demonstration foran jobcentret på Lærkevej i Nordvest for at protestere mod reformer af arbejdsmarkedsområdet, og den københavnske borgmester Anna Mee Allerslev var mødt op for at forsvare Københavns politik på området. På Jobcenter Lærkevej sidder socialrådgiverne hver med ansvaret for omkring 180-220 borgere på kontanthjælp, fordi politikerne i København i årevis har undladt at prioritere arbejdet med de mest udsatte ledige.
  • Kronik
    14. november 2017

    Socialrådgivere er ikke de udsattes advokater

    Kritikere af førtidspensionsreformen ønsker, at sagsbehandlerne gør oprør mod lovgivningens krav. Men som socialrådgiver er jeg ansat til at føre loven ud i virkeligheden. Alt andet ville være vejen til anarki
    Dagens kronikør er socialrådgiver og mener ikke, at det er hans pligt at agere syge borgeres frelsende engel. Han skal først og fremmest følge den gældende lovgivning.
  • Kronik
    25. oktober 2022

    Vi mangler visioner på beskæftigelsesområdet: Gør indsatsen mere personligt tilpasset

    Tænk, hvis man som borger kunne se frem til mødet med jobcentret på samme måde som mødet med lægen: Det sker på en trist baggrund, men man har håb om en professionel og individuelt tilpasset hjælp. Sådan er det desværre langtfra i dag
    Det bureaukratimonster, beskæftigelsesindsatsen har udviklet sig til, sætter sig også i sproget på jobcentrene, hvor man taler om ’produktionstal’, ’produktionskrav’ og ’driften, der skal passes’.
  • Kommentar
    17. januar 2023

    Socialpolitikken skal både anerkende borgernes styrker og svagheder

    Statsministeren har sagt, at social- og beskæftigelsesindsatsen skal tro på »hver eneste af os«. Men det er ikke tydeligt, om hun mener tro på, at folk kan komme arbejde, eller på at folk er for syge til at arbejde. Og den forskel er ikke ligegyldig
    Socialpolitikkens røde tråd er, at de svage »skal mødes af et samfund, der tror på hver eneste af os,« hed det i Mette Frederiksens nytårstale. Men hvad betyder det i praksis?