Menu
Log ind

Emne

Big Data

Regeringen foreslog i august at give Udbetaling Danmark beføjelser til at overvåge lediges elforbrug. Formålet var at kunne afsløre, om ledige lyver, om hvor de bor, for at kunne modtage visse offentlige ydelser. Ved at overvåge folks elforbrug er det lettere at bevise om nogen, og hvor mange, bor på en given adresse. Men gode intentioner retfærdiggør dog ikke altid statens brug af overvågning

Vi bør ikke afvise al dataovervågning, bare fordi nogle former er problematiske

Vi har brug for en debat om, hvornår det er okay at anvende dataovervågning, og hvornår det ikke er. Her peger jeg på to etiske krav, som skal være opfyldt, for at dataovervågning kan retfærdiggøres
Den datadrevne udvikling og evaluering af den danske folkeskole er også kommet helt ind i de enkelte klasseværelser. Her elever på Tune Skole i Greve.

Techbegejstring og et dataetisk råd er ikke nok – big data kræver politisk debat

Produktionen og brugen af data er dybt politisk. Derfor er der hårdt brug for offentlig debat om, hvad data bør, kan og skal bruges til

Ubegrundet frygt for datamisbrug står i vejen for bedre sundhed

Adgang til sundhedsdata er afgørende for, at vi kan få bedre sundhed i fremtiden. Og de data kan sagtens deles sikkert og uden frygt
Sorte, migranter, religiøse og seksuelle minoriteter samt fattige personer er genstand for meget mere overvågning og kontrol, alene fordi de tilhører disse grupper. Det viser en række nye bøger om, hvordan Big Data og digitalisering skaber øget ulighed

Nye bøger viser, hvordan algoritmer, Big Data og digitalisering skaber øget ulighed

Sorte, migranter, religiøse og seksuelle minoriteter samt fattige personer er genstand for meget mere overvågning og kontrol, alene fordi de tilhører disse grupper. Det viser en række nye bøger om, hvordan Big Data og digitalisering skaber øget ulighed
Nu er det gået op for de fleste, at Facebook ved alt om os. Derfor er det blevet populært at slette sin profil – eller i hvert fald true med det. Journalist og facebookbeboer Rasmus Elmelund brugte sin påskeferie på at undersøge alternativerne

Skal vi slette vores facebookprofil? Og hvor skal vi så gå hen bagefter?

Nu er det gået op for de fleste, at Facebook ved alt om os. Derfor er det blevet populært at slette sin profil – eller i hvert fald true med det. Journalist og facebookbeboer Rasmus Elmelund brugte sin påskeferie på at undersøge alternativerne
Selv om Alexander Nix, den nu suspenderede CEO for Cambridge Analytica, har været ivrig efter at fremhæve sin datamodel og psykologiske profilering som banebrydende, tyder meget på, at firmaets fordel først og fremmest var, at det var mere beskidt og manipulerende end så mange andre firmaer.

Det teknologiske angreb på demokratiet

Vi får aldrig med sikkerhed at vide, hvor stor en rolle det kontroversielle firma Cambridge Analytica spillede i valget af Donald Trump, for der var meget mere på spil end bare kampagnetaktik og datamodeller. Skandalen viser, at den datastyrede politiske kommunikation har risici, som rækker langt ud over et enkelt uetisk firma
Whistleblower Christopher Wylie har fortalt, hvordan han var med til at konstruere modeller, som kunne bruges til målrettet at påvirke borgere og gå efter deres indre dæmoner

Data fra millioner af facebookprofiler er blevet brugt ulovligt i Trumps kampagne

Whistleblower afslører, hvordan data fra 50 millioner ulovligt indhøstede facebookprofiler blev brugt i målrettede politiske reklamekampagner til at påvirke amerikanske vælgere til at stemme på Trump
Klumme
Hvert år deler Facebooks stifter Mark Zuckerberg sit nytårsforsæt. Og næsten hvert år har det handlet om hans personlige udvikling: Vær taknemlig, vær åben, lær et sprog. Men årets nytårsforsæt er overraskende omfangsrigt og rummer en bemærkelsesværdig oplysning: Facebook er gået i stykker

Kan Facebook fikses?

Hvert år deler Facebooks stifter Mark Zuckerberg sit nytårsforsæt. Og næsten hvert år har det handlet om hans personlige udvikling: Vær taknemlig, vær åben, lær et sprog. Men årets nytårsforsæt er overraskende omfangsrigt og rummer en bemærkelsesværdig oplysning: Facebook er gået i stykker
Idédebat
Teknologigiganter som Google og Facebook har på svimlende kort tid oparbejdet et privat overvågningsapparat i en verdenshistorisk enestående størrelsesorden. Begge virksomheder ligger inde med gigantiske mængder af personfølsomme oplysninger om vores adfærd, som selv Stasi og Gestapo kun kunne drømme om.

’Du skal ikke være ond,’ prædiker Google. Hvis bare verden var så simpel

Googles motto – ’Don’t be evil’ – ligner ikke så meget en advarsel mod at lade internetgiganternes enorme magt falde i de forkerte hænder som en formaning mod selve eksistensen af magtkomplekset i Silicon Valley
Kommentar
Folkeskolens nye digitale lærings- og samarbejdsplatforme åbner for en vigtig diskussion om elevers ret til privatliv. Hvor meget skal en lærer for eksempel vide om, hvordan en elev klikker sig rundt på en læringsplatform?

Big data i folkeskolerne er både nyttige og farlige

Uddannelsesverdenens mange digitale læringsplatforme kaster et hav af data af sig. Brugt rigtig kan de øge den enkeltes udbytte af undervisningen, hjælpe i indsatsen mod ordblindhed og afsløre risiko for frafald. Men de kan også ende med at sætte elever i bås og krænke deres privatliv

Sider

Mest læste

  1. Vi bør ikke afvise al dataovervågning, bare fordi nogle former er problematiske
    Vi har brug for en debat om, hvornår det er okay at anvende dataovervågning, og hvornår det ikke er. Her peger jeg på to etiske krav, som skal være opfyldt, for at dataovervågning kan retfærdiggøres
  2. Skal vi slette vores facebookprofil? Og hvor skal vi så gå hen bagefter?
    Nu er det gået op for de fleste, at Facebook ved alt om os. Derfor er det blevet populært at slette sin profil – eller i hvert fald true med det. Journalist og facebookbeboer Rasmus Elmelund brugte sin påskeferie på at undersøge alternativerne
  3. Techbegejstring og et dataetisk råd er ikke nok – big data kræver politisk debat
    Produktionen og brugen af data er dybt politisk. Derfor er der hårdt brug for offentlig debat om, hvad data bør, kan og skal bruges til
  4. Nye bøger viser, hvordan algoritmer, Big Data og digitalisering skaber øget ulighed
    Sorte, migranter, religiøse og seksuelle minoriteter samt fattige personer er genstand for meget mere overvågning og kontrol, alene fordi de tilhører disse grupper. Det viser en række nye bøger om, hvordan Big Data og digitalisering skaber øget ulighed
  5. Det er foruroligende, at politiske partier får kortlagt vores personlighedstræk, så de kan manipulere os til at sætte vores kryds, som de lyster
    Vi er vant til at blive forfulgt af rejsereklamer, så snart vi har googlet ’billig vinterferie’. Men hvad sker der, når de data bliver brugt af politiske partier?
  6. Big data i folkeskolerne er både nyttige og farlige
    Uddannelsesverdenens mange digitale læringsplatforme kaster et hav af data af sig. Brugt rigtig kan de øge den enkeltes udbytte af undervisningen, hjælpe i indsatsen mod ordblindhed og afsløre risiko for frafald. Men de kan også ende med at sætte elever i bås og krænke deres privatliv
  7. ’Big data’ har fået nærmest guddommelig magt over skolen
    Den datadrevne udvikling og evaluering af den danske folkeskole er kommet helt ind i de enkelte klasseværelser. Problemet er, at vi med den blinde brug af ’big data’ kun måler det, der er nemt, i stedet for at måle det, vi værdsætter
  8. Ubegrundet frygt for datamisbrug står i vejen for bedre sundhed
    Adgang til sundhedsdata er afgørende for, at vi kan få bedre sundhed i fremtiden. Og de data kan sagtens deles sikkert og uden frygt