Emne

billedkunst

Kunstnernes triumf

Rusland er meget mere end Putin, oligarker og Gazprom. Forud for præsidentvalget 18. marts skriver vi vores egen russiske kulturkanon og præsenterer de største kunstnere, forfattere og videnskabsfolk. Peter Laugesen lægger her for med billedkunsten

Verdenskunstneren Chagall går direkte i hjertet

Marc Chagall (1887-1985) var allevegne, arbejdede i alle medier, illustrerede russiske litterære klassikere, arbejdede i keramik og alt muligt andet. Hans egentlige inspiration var lyset og dermed farven

Kandinskij var en af banebryderne for det abstrakte, det genstandsløse maleri

Vasilij Kandinskij (1866-1944) fandt friheden i historien og projicerede den derfra ud i fremtiden med maleriet som prisme

Malevitj rev farverne løs fra deres binding til fjendtlige mekanismers bestemte regler

Kazimir Malevitj (1879-1935) var ikke bare maler, han arbejdede i rum med sine mærkelige arkitektoniske modeller, men maleriet var hans primære redskab

Natalja Gontjarova var tro mod den dybe, folkelige russiske tradition

Natalja Gontjarova (1881-1962) bruger rene farver som gult, sort, blåt, mens formsprogets dynamik minder om den italienske futurisme

For Popova var farven også en tyngde, og som sådan en del af energien

Ljubov Popova (1889-1924) ville forene maleri og arkitektur. Hendes konstruktivistiske praksis, forskellige materialvoluminer og materialfarver bevæger sig ud af maleriet, ud i scenografier, ud i plakater, industri
Anmeldelse

Gå ind i malerierne uden lærred og ramme

Billedkunstnerne Milena Bonifacini og Bodil Nielsen har samarbejdet om at forvandle Møstings Hus til et animeret og magisk lysthus

Kunst: Kaspar Bonnéns vandringer er små skridt på stedet

Værkerne i Kaspar Bonnéns nye udstilling i Rundetårn bliver bundet sammen i en totalinstallation, der dog ikke formår at hamle op med Bibliotekssalens dominerende rum
Den finske kanon

Helene Schjerfbecks værker er på én gang internationale i deres udsyn og udpræget finske i deres introverte melankoli

Billedkunstneren Helene Schjerfbeck var om nogen den, der bragte det moderne gennembrud til Finland. Hendes værk fremstår i dag som enestående i international målestok

Med blinde piger og ekstatiske feminister tilbage til fortiden

To små og meget vellykkede udstillinger folder store historier ud gennem halvglemte arkivalier, der viser de intrikate sammenhænge mellem kunsten og historien

Sider

Mest læste

  1. Rusland er meget mere end Putin, oligarker og Gazprom. Forud for præsidentvalget 18. marts skriver vi vores egen russiske kulturkanon og præsenterer de største kunstnere, forfattere og videnskabsfolk. Peter Laugesen lægger her for med billedkunsten
  2. Vasilij Kandinskij (1866-1944) fandt friheden i historien og projicerede den derfra ud i fremtiden med maleriet som prisme
  3. Marc Chagall (1887-1985) var allevegne, arbejdede i alle medier, illustrerede russiske litterære klassikere, arbejdede i keramik og alt muligt andet. Hans egentlige inspiration var lyset og dermed farven
  4. I 1945 havde nazisterne stjålet og gemt omkring 20 procent af Europas kunstskatte. Historien om et af deres mest prominente tyverier, medrivende fortalt at Washington Posts udenrigskorrespondent, spejler en dramatisk del af det 20. århundreds europæiske historie
  5. Kazimir Malevitj (1879-1935) var ikke bare maler, han arbejdede i rum med sine mærkelige arkitektoniske modeller, men maleriet var hans primære redskab
  6. Billedkunstneren Mathilde Fenger har fået en opgave fra Det Nationalhistoriske Museum. Hun skal skildre de danske styrkers indsats i Afghanistan. I ét maleri. Den krig finskytten Jimmy Solgaard har været med i. Nu står de to sammen på museet og betragter krigen gennem maleriet
  7. Per Arnoldi er indbegrebet af god smag. Hans farvestrålende plakatkunst udgør sammen med Wegners møbler og PH’s lamper en slags kulturradikal treenighed, som ikke bare handler om at give folk noget pænt at kigge på, men om at understøtte velfærdsstaten med opbyggelig kunst. Selv ville den bogaktuelle kunstner dog ønske, at han havde gjort sig lidt mere umage
  8. Ljubov Popova (1889-1924) ville forene maleri og arkitektur. Hendes konstruktivistiske praksis, forskellige materialvoluminer og materialfarver bevæger sig ud af maleriet, ud i scenografier, ud i plakater, industri