Menu
Log ind

Emne

billedkunst

Hatten af for at tage livtag med det vanskelige udstillingsrum, som Rundetårns Bibliotekssal er, men resultatet reducerer Kaspar Bonnéns enkeltværker til statister i en udstillingsarkitektur, som ikke formår at overtage rummet.

Kunst: Kaspar Bonnéns vandringer er små skridt på stedet

Værkerne i Kaspar Bonnéns nye udstilling i Rundetårn bliver bundet sammen i en totalinstallation, der dog ikke formår at hamle op med Bibliotekssalens dominerende rum
Den finske kanon
Helene Schjerfbeck vandt i 1889 bronzemedalje for sit bidrag på Verdensudstillingen, maleriet Rekonvalescenten.

Helene Schjerfbecks værker er på én gang internationale i deres udsyn og udpræget finske i deres introverte melankoli

Billedkunstneren Helene Schjerfbeck var om nogen den, der bragte det moderne gennembrud til Finland. Hendes værk fremstår i dag som enestående i international målestok
Maleriet ’Den blinde pige’ (tv.) blev malet af Ejnar Nielsen i slutningen af 1800-tallet. I 1916 genbrugte skuespiller Asta Nielsen motivet i filmen ’Den evige nat’, da hun skulle spille en blind kvinde. I en af filmens scener ses hun stå på en mark, mens hun med fingrene rører ved en afblomstret mælkebøtte.

Med blinde piger og ekstatiske feminister tilbage til fortiden

To små og meget vellykkede udstillinger folder store historier ud gennem halvglemte arkivalier, der viser de intrikate sammenhænge mellem kunsten og historien
I videoen 'Don't Give Up' gør kunstneren sig selv til en figur, der lader sig overhælde med materialersom flydende guldfarve, pailletter og dåseflødeskum. Det ligner bukkake (når adskillige mænd i porno ejakulerer ud over en kvindes eller mands ansigt).

Billedhugger Heine Kjærgaard Klausen laver skulpturelle begærsmaskiner, der er fulde af kroppens trængsler og længsler

Billedhugger Heine Kjærgaard Klausen drengedrømmer sig med raffineret kejtethed ind i en vrangvendt virkelighed, hvor hemmelighederne, fejlbarligheden og sårbarheden bæres åbent til skue
Jørgen Haugen Sørensen forsyner flere af sine tegningerne med håndskreven tekst og skaber dermed en slags overlapning mellem billedkunst og lyrik. Her dog uden tekst, men stadig hans streg fra bogen.

Inden digt og digter forsvinder, har han fået talt med humor og skarpsynet undren

Peter Poulsen og billedkunstneren Jørgen Haugen Sørensen har i fællesskab begået et stykke smuk og tankevækkende bogkunst
’Jeg er moralist, og jeg er pædagog, og jeg er utopist,’ siger Per Arnoldi. ’Den samfundsmodel, der er lykkedes for os, vil jeg gerne give min støtte. Det gør jeg gennem store og små, monumentale og ubetydelige, vedvarende og flygtige værker lige fra en sten på 18 tons til en kapsel på en sodavandsflaske.’

Per Arnoldi: ’Dybest set ville jeg gerne gøre det om. Hele mit værk. Alt, hvad jeg har rørt ved.’

Per Arnoldi er indbegrebet af god smag. Hans farvestrålende plakatkunst udgør sammen med Wegners møbler og PH’s lamper en slags kulturradikal treenighed, som ikke bare handler om at give folk noget pænt at kigge på, men om at understøtte velfærdsstaten med opbyggelig kunst. Selv ville den bogaktuelle kunstner dog ønske, at han havde gjort sig lidt mere umage

Kunst som debatindlæg har lav levetid

Læserbrev
Imponerende udstilling i Madrid viser den større og komplekse historie bag tilblivelsen af alle tiders mest kendte antikrigsværk, Picassos ’Guernica’. Når bomberne i dag regner ned over Aleppo i Syrien, så er det stadig det 80 år gamle kunstværk, der bedst skildrer krigens gru. Værket er mere end bare en skildring af krigen, det er også en blotlægning af hele den moderne kulturs selvdestruktive tendens

Den rumlige usikkerhed er værkets genialitet og Picassos svar på den ny tids krige, den ny tids lidelse

Imponerende udstilling i Madrid viser den større og komplekse historie bag tilblivelsen af alle tiders mest kendte antikrigsværk, Picassos ’Guernica’. Når bomberne i dag regner ned over Aleppo i Syrien, så er det stadig det 80 år gamle kunstværk, der bedst skildrer krigens gru. Værket er mere end bare en skildring af krigen, det er også en blotlægning af hele den moderne kulturs selvdestruktive tendens
Caspar David Friedrich (1774-1840) var tysk landskabsmaler af den nordiske slags. Jens Juels dansende tåger må især have påvirket romantikeren

Ånd, natur og kunst. Det er den Friedrichske blanding

Caspar David Friedrich (1774-1840) var tysk landskabsmaler af den nordiske slags. Jens Juels dansende tåger må især have påvirket romantikeren
Deutschstunde
Ernst Ludwig Kirchner (1880-1938) var hovedmanden i den ekspressionistiske kunstnergruppe Die Brücke, og den mest ekstreme. I sin ekstreme individualitet var han på mange måder typisk

Nazisterne erklærede Kirchner ’entartet’ – forkert og fremmed. Hvad kunne han ellers have været?

Ernst Ludwig Kirchner (1880-1938) var hovedmanden i den ekspressionistiske kunstnergruppe Die Brücke, og den mest ekstreme. I sin ekstreme individualitet var han på mange måder typisk

Sider

Mest læste

  1. Hvad sker der, når fire mennesker sættes til at kigge på et kunstværk i en hel time?
    28 sekunder. Så kort tid bruger den gennemsnitlige museumsgæst på hvert værk på et kunstmuseum. I forbindelse med serien ’De moderne hjerner & kunsten’ udfordrer fire af kulturredaktionens journalister dén tendens ved at tilbringe intet mindre end 60 minutter med ét værk
  2. Den rumlige usikkerhed er værkets genialitet og Picassos svar på den ny tids krige, den ny tids lidelse
    Imponerende udstilling i Madrid viser den større og komplekse historie bag tilblivelsen af alle tiders mest kendte antikrigsværk, Picassos ’Guernica’. Når bomberne i dag regner ned over Aleppo i Syrien, så er det stadig det 80 år gamle kunstværk, der bedst skildrer krigens gru. Værket er mere end bare en skildring af krigen, det er også en blotlægning af hele den moderne kulturs selvdestruktive tendens
  3. Picasso efter #MeToo
    Kan man se Picasso efter #MeToo? Den store kvindebedårer har fået en ny udstilling på Arken, der forsøger at trække hans muser ud af hans store skygge og gøre kvinderne selv til hovedpersoner på udstillingen. Men det bliver de aldrig – de er der jo stadig først og fremmest på grund af Picasso
  4. 11 års krig i ét maleri
    Billedkunstneren Mathilde Fenger har fået en opgave fra Det Nationalhistoriske Museum. Hun skal skildre de danske styrkers indsats i Afghanistan. I ét maleri. Den krig finskytten Jimmy Solgaard har været med i. Nu står de to sammen på museet og betragter krigen gennem maleriet
  5. Han malede Ku Klux Klan for at sætte fokus på racisme – og blev beskyldt for at udnytte afroamerikanernes lidelser
    Sidste år fik en hvid kunster ballade for at udstille et maleri af liget af en lynchet sort dreng. Nu vender en studentergruppe i Texas sig imod en mexicansk-amerikaner, der har malet KKK som en kritisk kommentar til dagens USA – for KKK’s ofre var sorte og ikke mexicanere
  6. Anna Anchers farve som kærtegn og chok
    Lilian Munk Rösing har skrevet en ekstraordinær, usædvanlig og fængslende kunstbog om Anna Ancher
  7. »Dea Trier Mørch ville være stolt over at udstille værker på Louisiana til under 2.000 kroner«
    Dea Trier Mørchs grafik var budskaber. Om almindelige menneskers liv og muligheden for en bedre verden. Men det var også god kunst. »Måske man i 2019 endelig kan kigge på et billede af Che Guevara korsfæstet som Jesus og værdsætte, hvor grafisk veludført det er,« siger hendes datter, grafikeren og forfatteren Sara Trier
  8. Per Arnoldi: ’Dybest set ville jeg gerne gøre det om. Hele mit værk. Alt, hvad jeg har rørt ved.’
    Per Arnoldi er indbegrebet af god smag. Hans farvestrålende plakatkunst udgør sammen med Wegners møbler og PH’s lamper en slags kulturradikal treenighed, som ikke bare handler om at give folk noget pænt at kigge på, men om at understøtte velfærdsstaten med opbyggelig kunst. Selv ville den bogaktuelle kunstner dog ønske, at han havde gjort sig lidt mere umage