Emne

billedkunst

Shh, magikeren ligger og sover i værkstedet

Den brasilianske kunstner Laura Lima har skabt et værksted for en afklædt tryllekunstner midt i x-rummet på Statens Museum for Kunst

100 års kvindestemmer – men hvad vil vi med fejringen?

100-året for kvinders valgret bliver markeret med en række udstillinger og initiativer, som alle har vanskeligt ved at præcisere, både hvad der bliver fejret, og hvordan en videre kamp for ligestilling skal finde sted

Jeg tror ikke på chokeffekten

’Hvis jeg havde lavet den slags kunst, som Dan Park laver, var jeg nok ikke gået stangstiv på tv, som han gjorde’

Min guldrandede foyer

Der er så dejlig roligt på Statens Museum for Kunst. Man ser aldrig en rocker fra Hells Angels, men ved en fernisering for nylig kunne man se Per Kirkeby, der åbenbart har ophævet sin boykot

Kunstpausen: Klumbur

Zven Balslev dyrker eksperimenterende tegneserier og det naive/folkelige i sine værker

Afrikansk kunst – made in China

Det skulle have været Afrikas år ved den netop åbnede kunstbiennale i Venedig med et rekordstort antal kunstnere fra kontinentet udvalgt af den første afrikanske kurator for hovedudstillingen. Men hvorfor er seks ud af otte kunstnere ved den kenyanske pavillon så kinesere, spurgte de kenyanske kunstnere. Nu har landet trukket sig fra verden største kunstbegivenhed. Tilbage står spørgsmålet: Hvem definerer, hvad afrikansk kunst er?

Fotografier mellem fortid og nutid

’Der er mere sandhed i løgnen end i dokumentaren,’ siger den canadiske kunstner Stan Douglas, der udstiller minutiøst iscenesatte fotografier i Nikolaj Kunsthal

Længslernes falmede mørke

Hans Henrik Lerfeldts værker trak i deres samtid en seksuel underverden frem i lyset – men kan det ses i dag, hvor de er blevet overhalet af en webbaseret billedkultur, som grænseløst og blikkeligt stiller alt til rådighed?

Kom og oplev USSR!

Sovjetunionens dygtigste kunstnere lavede i 1930’erne meget smukke reklameplakater for det statslige rejsebureau Intourist. Nu skaber flere udstillinger og bogudgivelser atter opmærksomhed om deres æstetik og den historiske sammenhæng, de indgår i

En streg i sandet

Märk Linjen viser, hvordan kunsten gennem de seneste 50 år kritisk, poetisk og humoristisk har sat fokus på grænsedragningens politik

Sider

Mest læste

  1. Billedkunstneren Mathilde Fenger har fået en opgave fra Det Nationalhistoriske Museum. Hun skal skildre de danske styrkers indsats i Afghanistan. I ét maleri. Den krig finskytten Jimmy Solgaard har været med i. Nu står de to sammen på museet og betragter krigen gennem maleriet
  2. I 1945 havde nazisterne stjålet og gemt omkring 20 procent af Europas kunstskatte. Historien om et af deres mest prominente tyverier, medrivende fortalt at Washington Posts udenrigskorrespondent, spejler en dramatisk del af det 20. århundreds europæiske historie
  3. Imponerende udstilling i Madrid viser den større og komplekse historie bag tilblivelsen af alle tiders mest kendte antikrigsværk, Picassos ’Guernica’. Når bomberne i dag regner ned over Aleppo i Syrien, så er det stadig det 80 år gamle kunstværk, der bedst skildrer krigens gru. Værket er mere end bare en skildring af krigen, det er også en blotlægning af hele den moderne kulturs selvdestruktive tendens
  4. Märk Linjen viser, hvordan kunsten gennem de seneste 50 år kritisk, poetisk og humoristisk har sat fokus på grænsedragningens politik
  5. Et blik på cd-hylden røber alt om vores trang til anerkendelse – og held til at opnå den. Hvor mange ved, at Bourdieu, der døde for præcis en uge siden, var Mesteren i netop denne disciplin?
  6. Dødedansene i de istrisiske kirker fungerer den dag i dag som et påtrængende memento mori: Husk, at du skal dø!
  7. 28 sekunder. Så kort tid bruger den gennemsnitlige museumsgæst på hvert værk på et kunstmuseum. I forbindelse med serien ’De moderne hjerner & kunsten’ udfordrer fire af kulturredaktionens journalister dén tendens ved at tilbringe intet mindre end 60 minutter med ét værk
  8. Per Arnoldi er indbegrebet af god smag. Hans farvestrålende plakatkunst udgør sammen med Wegners møbler og PH’s lamper en slags kulturradikal treenighed, som ikke bare handler om at give folk noget pænt at kigge på, men om at understøtte velfærdsstaten med opbyggelig kunst. Selv ville den bogaktuelle kunstner dog ønske, at han havde gjort sig lidt mere umage