Emne

biodiversitet

Hensynet til CO2-regnskabet må ikke veje tungere end biodiversiteten i urørt skov

Selv om det er rigtigt, at produktionsskove binder mere CO2 end urørt skov, må det ikke betyde, at biodiversiteten betaler prisen for Danmarks CO2-regnskab. Vi har både råd til urørt skov med biodiversitet og produktionsskov, skriver Peter Wiberg-Larsen i dette debatindlæg

Vertikalt landbrug kan blive Danmarks næste vindmøllesucces

Vertikalt landbrug er en billig og bæredygtig måde at producere både fødevarer, brændstof og materialer på. Og så kan det frigøre enorme mængder landbrugsjord til natur og dermed skabe større biodiversitet, skriver Jens Hardy Madsen i dette debatindlæg

Det er altså ikke i Danmark, vi finder verdens mest enestående biodiversitet

I denne uge inviterede Mette Frederiksen en lang række interesseorganisationer til møde om den dalende biodiversitet i Danmark. Situationen burde gøre os »rædselsslagne«, mener seniorforsker Rasmus Ejrnæs. Ikke fordi det truer menneskeracen som sådan, men fordi det truer muligheden for at mærke, at man lever

Lav bindende mål for at bremse naturens tilbagegang

Mere end 99 procent af det danske areal er underlagt menneskelige nytteinteresser som landbrug, skovbrug og byområder, hvilket har presset mange arters overlevelse ud over kanten. Nu er spørgsmålet, om regeringen vil redde den hårdt trængte natur, skriver Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, i dette debatindlæg

Miljøminister Lea Wermelin: »Vi står i en helt ekstraordinær situation. Nu skal vi levere«

Eksperter kalder på øjeblikkelig handling, hvis biodiversitetskrisen skal bremses, inden det er for sent. Lea Wermelin er miljøminister i det, der betegnes som en »historisk grøn regering«. Information har spurgt hende, hvor drastisk hun vil gå til værks for at vende udviklingen

Erstat statslig tømmervirksomhed med uberørt skov

De statsejede danske produktionsskove er ikke i stand til at fremme biodiversiteten. Så længe staten vil drive sin tømmervirksomhed, vil den stå i vejen for en bedre biodiversitet i skoven, skriver Martin Voergaard i dette debatindlæg
Kommentar

Nordamerikas fuglebestande er faldet med 29 procent. Det kalder på global handling

Videnskabsmagasinet Science bringer chokerende tal: Antallet af fugle i Canada og USA er siden 1970 faldet med 29 procent, svarende til 2,9 milliarder fugle. Det er et vidnesbyrd om det globale pres på vilde dyr og planter. Arternes tilbagegang fortjener samme politiske opmærksomhed som klimakrisen

Halvdelen af Jordens areal skal afsættes til natur og befolkningen reduceres til to milliarder

Alt for længe har vi levet i en illusion om, at menneskeheden har forrang for andre arter. Antropocentrismen kan blive vores undergang. Vi må træde væk fra den og erkende, at mennesker er natur og i familie med resten af Jordens liv, skriver religionshistoriker Jens-André Herbener i kronikserien om spiritualitet

»Der findes nogle fantastiske videoer af pragtbuksebien på YouTube. Prøv at søge på det«

Antallet af insekter falder. Derfor fortæller entomologer, biologer og entusiaster i løbet af sommeren om deres yndlingsinsekter. Mens de stadig kan findes i naturen. Seniorforsker Beate Strandbergs yndlingsinsekt er pragtbuksebien

Podcast: Elsk insekterne, elsk tv-serierne, og elsk det europæiske projekt

Informations ugentlige podcast, Radio Information, guider dig gennem sommerens tv-serier og får en optur over Donald Trumps tale.

Sider

Mest læste

  1. Beslutningen om at udrulle 5G-teknologien er taget helt uden offentlig debat om de potentielle miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, det kan have for mennesker, dyr og planter, skriver Pernille Schriver, Vibeke Frøkjær Jensen og Thomas Graversen i dette debatindlæg
  2. Vi hører ofte, at Danmark er et landbrugsland. Rent faktisk er vi et af de mest opdyrkede lande i verden, men det er ingen naturlov. Måske er det snart på tide at genoverveje, om dette fortsat er vejen frem, skriver biolog Pia Lund Nielsen i dette debatindlæg
  3. Vertikalt landbrug er en billig og bæredygtig måde at producere både fødevarer, brændstof og materialer på. Og så kan det frigøre enorme mængder landbrugsjord til natur og dermed skabe større biodiversitet, skriver Jens Hardy Madsen i dette debatindlæg
  4. Kloden er som et spindelvæv af levende organismer, dyr og planter, der er indbyrdes forbundet med hinanden på kryds og tværs på måder, som vi ved meget lidt om. Det er en af årsagerne til, at vi har svært ved at forudsige, hvad klimaforandringerne i sidste ende vil få af konsekvenser
  5. Selv om det er rigtigt, at produktionsskove binder mere CO2 end urørt skov, må det ikke betyde, at biodiversiteten betaler prisen for Danmarks CO2-regnskab. Vi har både råd til urørt skov med biodiversitet og produktionsskov, skriver Peter Wiberg-Larsen i dette debatindlæg
  6. Alt for længe har vi levet i en illusion om, at menneskeheden har forrang for andre arter. Antropocentrismen kan blive vores undergang. Vi må træde væk fra den og erkende, at mennesker er natur og i familie med resten af Jordens liv, skriver religionshistoriker Jens-André Herbener i kronikserien om spiritualitet
  7. KU-professor Per Gundersen var drevet af nysgerrighed, da han for 27 år siden begyndte at plante et væld af træer, buske og planter i sin have og lade alt dødt materiale – nedfaldne blade, væltede træer, afklippede grene – blive på grunden. Siden har han regnet sig frem til, at hans have har bundet så meget mere CO2 end en almindelig parcelhusplæne, at det svarer til en biltur rundt om Jorden
  8. Økonomiske incitamenter står i vejen for, at plads til natur i byen prioriteres. Men det er kortsigtet, hvis arealernes værdi alene gøres op i etagekvadratmeter til boliger. Vi er nødt til at sørge for, at byggeri og bynatur er i bedre balance