Menu
Log ind

Emne

biodiversitet

Alt for længe har vi levet i en illusion om, at menneskeheden har forrang for andre arter. Antropocentrismen kan blive vores undergang. Vi må træde væk fra den og erkende, at mennesker er natur og i familie med resten af Jordens liv, skriver religionshistoriker Jens-André Herbener i kronikserien om spiritualitet

Halvdelen af Jordens areal skal afsættes til natur og befolkningen reduceres til to milliarder

Alt for længe har vi levet i en illusion om, at menneskeheden har forrang for andre arter. Antropocentrismen kan blive vores undergang. Vi må træde væk fra den og erkende, at mennesker er natur og i familie med resten af Jordens liv, skriver religionshistoriker Jens-André Herbener i kronikserien om spiritualitet
Antallet af insekter falder. Derfor fortæller entomologer, biologer og entusiaster i løbet af sommeren om deres yndlingsinsekter. Mens de stadig kan findes i naturen. Seniorforsker Beate Strandbergs yndlingsinsekt er pragtbuksebien

»Der findes nogle fantastiske videoer af pragtbuksebien på YouTube. Prøv at søge på det«

Antallet af insekter falder. Derfor fortæller entomologer, biologer og entusiaster i løbet af sommeren om deres yndlingsinsekter. Mens de stadig kan findes i naturen. Seniorforsker Beate Strandbergs yndlingsinsekt er pragtbuksebien
Informations ugentlige podcast, Radio Information, guider dig gennem sommerens tv-serier og får en optur over Donald Trumps tale.

Podcast: Elsk insekterne, elsk tv-serierne, og elsk det europæiske projekt

Informations ugentlige podcast, Radio Information, guider dig gennem sommerens tv-serier og får en optur over Donald Trumps tale.
Herhjemme er et af de udrydningstruede dyr er den blå oliebille, Meloe violaceus. I lørdagens Information fortalte lektor på Biologisk Institut ved Københavns Universitet og insektforsker Hans Henrik Bruun om billen.

Bevar den blå oliebille – også selvom den ikke gør nogen nytte for os mennesker

Den blå oliebille gør ingen nytte for os mennesker. Men vi skal bevare den alligevel, for den har nemlig en værdi i sig selv
Græsset i min have får lov til at stå højt, så mælkebøtter, tusindfryd, løvetand og andet ’ukrudt’ kan myldre frem med mad til bier og insekter. Jeg vælger gamle bi-venlige sorter med masser af nektar, og hvor støvdragerne ikke er forædlet væk

Min biologiske ørken af en parcelhushave skal laves om til refugium for fugle og insekter

Græsset i min have får lov til at stå højt, så mælkebøtter, tusindfryd, løvetand og andet ’ukrudt’ kan myldre frem med mad til bier og insekter. Jeg vælger gamle bi-venlige sorter med masser af nektar, og hvor støvdragerne ikke er forædlet væk
Arkivfotos

Podcast: Biodiversitetskrise og momssvindel for milliarder

Vores fælles hus vakler, viser en FN-rapport over klodens biodiversitet. Jørgen Steen Nielsen har læst rapporten og kommer i studiet. Bo Elkjær kommer også forbi og forklarer, hvordan en række danske direktører er involveret i momssvindel for milliarder. Nå ja, så er der jo også valg, og Rune Lykkeberg leger spåkone
En halvering af landbrugsarealet i Danmark vil frigive et areal svarende til ca. 1,3 mio. hektar. Hvis dette omdannes til skov, vil disse arealer kunne optage en anselig mængde CO2 fra atmosfæren og i stedet binde den i træerne, skriver dagens kronikør.

Biolog: Lad os halvere landbrugsarealet og droppe tanken om Danmark som et landbrugsland

Vi hører ofte, at Danmark er et landbrugsland. Rent faktisk er vi et af de mest opdyrkede lande i verden, men det er ingen naturlov. Måske er det snart på tide at genoverveje, om dette fortsat er vejen frem, skriver biolog Pia Lund Nielsen i dette debatindlæg
Klodens dyr og planter bliver fortrængt af menneskene, som lægger beslag på mere og mere af kloden til blandt andet fødevareproduktion.

Menneskearten udgør en mikroskopisk del af klodens biomasse, men er ved at smadre Jordens balance

Verdens ledende forskere i biologisk mangfoldighed er på vej med en skelsættende rapport, der gør status over den alarmerende forringelse af Jordens biodiversitet. Sammenholdt med klimaforskernes rapporter præsenterer den menneskeheden for eksistentielle udfordringer uden fortilfælde
Beslutningen om at udrulle 5G-teknologien er taget helt uden offentlig debat om de potentielle miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, det kan have for mennesker, dyr og planter, skriver Pernille Schriver, Vibeke Frøkjær Jensen og Thomas Graversen i dette debatindlæg

Debat: 5G-teknologien er en miljøtrussel, som bør stoppes

Beslutningen om at udrulle 5G-teknologien er taget helt uden offentlig debat om de potentielle miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, det kan have for mennesker, dyr og planter, skriver Pernille Schriver, Vibeke Frøkjær Jensen og Thomas Graversen i dette debatindlæg
Professor Per Gundersens opdagelse af, hvor meget CO2 man kan binde i en have, der får lov til at vokse vildt og frodigt, ændrer vores syn på orden, moral og ansvar for landets boligejere

En moralsk revolution på villavejene: De ansvarlige lader haven vokse vildt og nedfaldet blive liggende

Professor Per Gundersens opdagelse af, hvor meget CO2 man kan binde i en have, der får lov til at vokse vildt og frodigt, ændrer vores syn på orden, moral og ansvar for landets boligejere

Sider

Mest læste

  1. Kendt topøkonom: Ingen grad af teknologisk fremskridt kan gøre økonomisk vækst mulig i det uendelige
    Forstå det dog: Vi står ikke uden for naturen – vores samfund og økonomi er indlejret i den, siger økonomen sir Partha Dasgupta i en rapport bestilt af det britiske finansministerium. Dette er første del af en todelt artikel om rapporten ’The Economics of Biodiversity’
  2. Topøkonom: Naturen skal ind i de økonomiske regnemodeller
    Over 600 sider argumenterer anset Cambridge-økonom for et opgør med dagens makroøkonomiske standardmodeller, der har glemt naturen. Dette er anden del af en todelt artikel om rapporten The Economics of Biodiversity
  3. Måske bliver vi nødt til at manipulere naturen for at bevare den. Men risikoen er enorm
    I sin forrige bog beskrev den Pulitzerbelønnede videnskabsjournalist Elizabeth Kolbert, hvordan mennesket har forårsaget en biodiversitetskrise af dimensioner. Nu er hun tilbage med en bog, der undersøger, om menneskets skaberkraft kan inddæmme ødelæggelsen af natur og klima. Potentialet i såkaldt geoengineering er stort – og faldgruberne svimlende
  4. Når en ulv skider i Yellowstone, begynder floderne at bugte sig anderledes
    Kloden er som et spindelvæv af levende organismer, dyr og planter, der er indbyrdes forbundet med hinanden på kryds og tværs på måder, som vi ved meget lidt om. Det er en af årsagerne til, at vi har svært ved at forudsige, hvad klimaforandringerne i sidste ende vil få af konsekvenser
  5. Debat: 5G-teknologien er en miljøtrussel, som bør stoppes
    Beslutningen om at udrulle 5G-teknologien er taget helt uden offentlig debat om de potentielle miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, det kan have for mennesker, dyr og planter, skriver Pernille Schriver, Vibeke Frøkjær Jensen og Thomas Graversen i dette debatindlæg
  6. Hvis vi skal kunne leve i byen, skal der gøres plads til bynatur
    Økonomiske incitamenter står i vejen for, at plads til natur i byen prioriteres. Men det er kortsigtet, hvis arealernes værdi alene gøres op i etagekvadratmeter til boliger. Vi er nødt til at sørge for, at byggeri og bynatur er i bedre balance
  7. Ingen grene eller blade forlader professor Gundersens have – og det er godt for klimaet
    KU-professor Per Gundersen var drevet af nysgerrighed, da han for 27 år siden begyndte at plante et væld af træer, buske og planter i sin have og lade alt dødt materiale – nedfaldne blade, væltede træer, afklippede grene – blive på grunden. Siden har han regnet sig frem til, at hans have har bundet så meget mere CO2 end en almindelig parcelhusplæne, at det svarer til en biltur rundt om Jorden
  8. Biolog: Lad os halvere landbrugsarealet og droppe tanken om Danmark som et landbrugsland
    Vi hører ofte, at Danmark er et landbrugsland. Rent faktisk er vi et af de mest opdyrkede lande i verden, men det er ingen naturlov. Måske er det snart på tide at genoverveje, om dette fortsat er vejen frem, skriver biolog Pia Lund Nielsen i dette debatindlæg