Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

biodiversitet

Vi er godt i gang med at ødelægge den danske natur, og miljøministeren har ikke engang en plan

Danmark har et af verdens tungeste fodaftryk på naturen. Det tungeste aftryk i hele Europa. Efter 3,5 år ved magten har regeringen alligevel ikke fået en national biodiversitetsstrategi på plads
Danske grønne organisationer bør bruge mere krudt på bevarelsen af biodiversitet på globalt plan frem for i de danske nationalparker, mener lektor på Københavns Universitet Stig Jensen.

Danmarks nationalparker kan forværre den globale biodiversitetskrise

Danmark udvander nationalparksbegrebet med Kongernes Nordsjælland. Og imens bruger de grønne organisationer alt for meget krudt herhjemme, i stedet for i de lande hvor biodiversiteten er vigtigere og mere truet
Vores forhold til insekter er besværet af en kulturelt nedarvet aversion for kryb, der går helt tilbage til bibelsk tid. Men insekter er både en forudsætning for vores nuværende økosystem og en mulig løsning på vores kommende fødevareproblem. Så måske er det på høje tid, at vi lærer at elske det irriterende småkravl

En verden uden insekter er en verden uden mennesker

Vores forhold til insekter er besværet af en kulturelt nedarvet aversion for kryb, der går helt tilbage til bibelsk tid. Men insekter er både en forudsætning for vores nuværende økosystem og en mulig løsning på vores kommende fødevareproblem. Så måske er det på høje tid, at vi lærer at elske det irriterende småkravl
Tre millioner fugle er væk. Sådan var det i 1980’erne, og sådan er det i dag. Men når der ikke er blevet gjort noget for at stoppe den triste udvikling, hvorfor bliver vi så egentlig overraskede over tallet?

Tre millioner fugle er forsvundet, og der bliver ikke gjort noget ved det

Tre millioner fugle er væk. Sådan var det i 1980’erne, og sådan er det i dag. Men når der ikke er blevet gjort noget for at stoppe den triste udvikling, hvorfor bliver vi så egentlig overraskede over tallet?
Med hjerner som knappenålshoveder har de små bestøvere været her på planeten meget længere end os og formået at skabe superintelligente samfund baseret på samarbejde, social bevidsthed og altruisme. Det er blevet forudsætningen for en stor del af dagens globale fødevareproduktion. Nu er vi systematisk ved at undergrave biernes overlevelsesmuligheder

Vi har gjort bierne fortræd

Med hjerner som knappenålshoveder har de små bestøvere været her på planeten meget længere end os og formået at skabe superintelligente samfund baseret på samarbejde, social bevidsthed og altruisme. Det er blevet forudsætningen for en stor del af dagens globale fødevareproduktion. Nu er vi systematisk ved at undergrave biernes overlevelsesmuligheder
Myndighederne har erklæret hybenrosen krig. Den truer oprindelige danske planter med sin aggressive fremfærd, lyder det. Det er en kamp om territorier. Men det er også en kamp om definitioner. For hvad vil det overhovedet sige at være oprindelig dansk?

I Vestjylland er hybenrosen blevet et billede på ondskab

Myndighederne har erklæret hybenrosen krig. Den truer oprindelige danske planter med sin aggressive fremfærd, lyder det. Det er en kamp om territorier. Men det er også en kamp om definitioner. For hvad vil det overhovedet sige at være oprindelig dansk?
I den store sammenhæng
Ulve bliver betraget som økosystemingeniører. Da gråulven blev sat tilbage i Yellowstone National Park i 1995, satte den gang i en såkaldt trofisk kaskade, hvor hele fødekæden blev påvirket. Ulvene var skyld i, at kronhjortene ikke altid stod og græssede på de samme steder, men hele tiden bevægede sig rundt i nationalparken. Dermed fik blandt andet pile- og poppeltræer lov til at vokse sig store igen, og med træerne kom fuglene tilbage til de områder, som kronhjortene tidligere havde hærget. Der kom flere bjørne, fordi der var flere træer med bær på, og der kom ikke mindst flere bævere, som er afhængige af piletræerne.

Når en ulv skider i Yellowstone, begynder floderne at bugte sig anderledes

Kloden er som et spindelvæv af levende organismer, dyr og planter, der er indbyrdes forbundet med hinanden på kryds og tværs på måder, som vi ved meget lidt om. Det er en af årsagerne til, at vi har svært ved at forudsige, hvad klimaforandringerne i sidste ende vil få af konsekvenser
Dagens kronikør har fundet håb ved at samle affald på Danmarks strande. Her er det Newton Beach i det sydlige Wales.

Affaldssamleren Peter gør det, vi alle godt ved, vi skal i gang med

Særligt to erfaringer gik igen, da jeg og en gruppe studerende gav os til at samle plastik på stranden i sommerferien. For det første følte vi, at de andre strandgæster så skævt til os, mens de lå og spiste is. For det andet føltes det meningsfyldt bare at gøre noget. Vi var endda lidt euforiske
Løven er blandt de dyrearter, som har mistet en stor del af sin udbredelse.

Klodens sjette masseudryddelse er i fuld gang, advarer forskere

Nedgangen i antal dyr og arter går hurtigere end tidligere antaget, viser nyt forskningsprojekt. Forfatterne bag konkluderer, at mennesket er ved at fortrænge dyrelivet på store dele af kloden

Hvorfor gør du ikke noget?

Der findes mindst fem forskellige teorier om, hvorfor vi gør så lidt for at løse klima- og biodiversitetskrisen. Måske er forklaringen på vores passivitet, at selvsamme teorier ikke tilskynder os til at handle, men reducerer halve og hele befolkninger til tilskuere til deres egen krise

Sider

Mest læste

  1. Læs Kjeld Hansen og forstå, hvorfor svineinfluenza A vil blive den næste pandemi, der rammer os
    Det kan varmt anbefales at kaste sig over ’Velkommen til fremtidens landbrug’ og blive klogere på både landbrugets, klodens og vores egen lille verdens situation i dag
  2. For at undgå en ny pandemi skal vi sætte naturen fri, konkluderer Tor Nørretranders i ny bog
    Coronapandemien var nærmest uundgåelig som følge af menneskehedens rovdrift på naturen, skriver forfatter Tor Nørretranders i sin nye bog, ’Karma Corona’. Vi er nødt til at løse biodiversitetskrisen, hvis vi vil sikre vores egen sundhed, mener han
  3. Ideen om, at regulering af landbruget bare flytter klimaproblemerne til udlandet, holder ikke
    Det lyder ofte, at strammere grønne krav til landbruget bare vil skabe ’lækage’ af udledningerne til udlandet. Men regnestykket holder ikke, hvis man medregner foder til og transport af danskproduceret kød, og miljøeffekterne rammer lokalt i Danmark uanset hvad, skriver professor i havøkologi og biogeokemi ved Aarhus Universitet Stiig Markager i denne kronik
  4. Biodiversiteten kom først på verdenskortet i 1992 – og da var den allerede i krise
    Det kan være fristende at se naturen som et harmonisk hele, der ligger uforstyrret hen, indtil mennesket giver sig til at pille. Men det er forkert. Hør hvorfor i denne artikel, som du enten kan læse eller høre oplæst i din podcastapp
  5. Hos finske Selja Ahava vinder naturen over mennesket
    I romanen ’Kvinden der elskede insekter’ skildres Marias udvikling som en larves transformation til sommerfugl, samtidig med at romanen gennemløber kvindens historiske frigørelse fra undertrykt, mindreværdigt køn til moderne handlekraftigt menneske
  6. Når en ulv skider i Yellowstone, begynder floderne at bugte sig anderledes
    Kloden er som et spindelvæv af levende organismer, dyr og planter, der er indbyrdes forbundet med hinanden på kryds og tværs på måder, som vi ved meget lidt om. Det er en af årsagerne til, at vi har svært ved at forudsige, hvad klimaforandringerne i sidste ende vil få af konsekvenser
  7. Ingen grene eller blade forlader professor Gundersens have – og det er godt for klimaet
    KU-professor Per Gundersen var drevet af nysgerrighed, da han for 27 år siden begyndte at plante et væld af træer, buske og planter i sin have og lade alt dødt materiale – nedfaldne blade, væltede træer, afklippede grene – blive på grunden. Siden har han regnet sig frem til, at hans have har bundet så meget mere CO2 end en almindelig parcelhusplæne, at det svarer til en biltur rundt om Jorden
  8. Debat: 5G-teknologien er en miljøtrussel, som bør stoppes
    Beslutningen om at udrulle 5G-teknologien er taget helt uden offentlig debat om de potentielle miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, det kan have for mennesker, dyr og planter, skriver Pernille Schriver, Vibeke Frøkjær Jensen og Thomas Graversen i dette debatindlæg