Menu
Log ind

Emne

biodiversitet

Regeringen sovser i god tro naturindsatsen ind i miljøhensyn, klimatilpasning og gustne tjenesteydelser. Men meningen med naturindsatsen bør ikke være at redde vores røv. Vi skal reservere plads til den vilde natur, uden at forvente noget til gengæld.

Sommerfugle visner i Finansministeriet prangerhænder

Den dag vi ser livet i øjnene, må vi samtidig tilkende Jordens livsformer ubetinget eksistensberettigelse. Så bliver det meningsløst at måle naturens værdi i tjenesteydelser, og så skal naturindsatsen ikke længere legitimeres med, at den for resten også lige skal redde vores røv

Naturen forsvinder med alarmerende hast

Det går fortsat alt for langsomt med at beskytte sårbare arter, minimere ressourceforbrug og stille krav om bæredygtig produktion. Forhåbentlig er COP 12 under FN’s biodiversitetskonvention et skridt på vej mod en genopretning af økosystemerne

FN-mål for biodiversitet er ved at glide af hænde

Da de første mål under FN’s konvention om biologisk mangfoldighed ikke blev nået til tiden i 2010, vedtog man en stribe nye for 2020. Med dagens indsats bliver de heller ikke nået, siger forskere i ny stor undersøgelse

Manglende fokus på biodiversitet

Arter uddør i dag 100-1000 gange hurtigere end tidligere. Årsagerne er mange, men vigtigst er manglen på plads til den vilde natur

Koteletten og kejserkåben

Biolog Rasmus Ejrnæs pointerede i gårsdagens avis, at liv ikke kan – og ikke skal – begrundes rationelt. Alt liv har en eksistensberettigelse alene fordi, det lever. Punktum.

’Liv er så helt fuldstændig fantastisk, at det ikke giver mening at begrunde det’

Når vi ser sommerfuglen suge nektar i brombærplanterne i hjørnet af sommer-husgrunden, kan vi mærke, at vi er forbundet med naturen. Og netop derfor skal vi værne om biodiversiteten, siger seniorforsker Rasmus Ejrnæs
’Biodiversiteten i Danmark har det ad helvede til. En lang række arter, der var almindelige, dengang vi var børn – haren, agerhønen, lærken, viben – er på hastig retur,’ siger professor emeritus ved RUC og tidligere naturovervismand Peder Agger. Foto: Julian Stratenschulte

Biodiversiteten lider i Danmark

Intet land i Europa er så intenst opdyrket som Danmark, og det går hårdt ud over naturens biodiversitet, siger flere eksperter. Regeringen har nu sendt en redegørelse i høring

FN’s ørkenvandring

FN’s COP-møder – såvel om biologisk mangfoldighed som om klima – er ikke stedet, hvor planetens fremtid sikres
Et udsnit af den grønne korridor i København. Hovedstaden har i dag ca. 40 grønne tage over et areal på 30.000 kvadrameter. Med gældende lokalplaner kan det de kommende år blive til 200.000 kvadratmeter.

Der skal være grønt på toppen

I storbyer verden over bliver et større og større areal af hustagene plantet til med grønt. De grønne tage opsuger CO2 og mindsker samtidig behovet for opvarmning og aircondition. I København er kommunen begyndt at stille krav om grønne tage i lokalplanerne
Dagens kronikør morer sig, når Claus Meyer hævder, at Det Ny Nordiske Køkken ikke er endnu en dille, men et paradigmeskift.

Videnskabelige argumenter preller af på økologibevægelsen

Videnskabelige beviser for, at økologi ikke øger sundheden, dæmper ikke tilhængernes købelyst. Økologiens værste fjende er derimod modens skiften

Sider

Mest læste

  1. Vi skal styrke danskernes muligheder for at bruge naturen og dyrke friluftslivet
    Der er kommet større efterspørgsel på natur og friluftsliv, og det er enormt positivt, fordi det er med til at styrke folkesundheden. Det er derfor vigtigt, at vi holder momentum og også arbejder for at gøre det endnu mere attraktivt fremover, skriver Kirsten Lund Andersen og Michael Nørgaard i denne kronik
  2. 5G-teknologien er en miljøtrussel, som bør stoppes
    Beslutningen om at udrulle 5G-teknologien er taget helt uden offentlig debat om de potentielle miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, det kan have for mennesker, dyr og planter, skriver Pernille Schriver, Vibeke Frøkjær Jensen og Thomas Graversen i dette debatindlæg
  3. Ingen grene eller blade forlader professor Gundersens have – og det er godt for klimaet
    KU-professor Per Gundersen var drevet af nysgerrighed, da han for 27 år siden begyndte at plante et væld af træer, buske og planter i sin have og lade alt dødt materiale – nedfaldne blade, væltede træer, afklippede grene – blive på grunden. Siden har han regnet sig frem til, at hans have har bundet så meget mere CO2 end en almindelig parcelhusplæne, at det svarer til en biltur rundt om Jorden
  4. Når en ulv skider i Yellowstone, begynder floderne at bugte sig anderledes
    Kloden er som et spindelvæv af levende organismer, dyr og planter, der er indbyrdes forbundet med hinanden på kryds og tværs på måder, som vi ved meget lidt om. Det er en af årsagerne til, at vi har svært ved at forudsige, hvad klimaforandringerne i sidste ende vil få af konsekvenser
  5. Biolog: Lad os halvere landbrugsarealet og droppe tanken om Danmark som et landbrugsland
    Vi hører ofte, at Danmark er et landbrugsland. Rent faktisk er vi et af de mest opdyrkede lande i verden, men det er ingen naturlov. Måske er det snart på tide at genoverveje, om dette fortsat er vejen frem, skriver biolog Pia Lund Nielsen i dette debatindlæg
  6. I Vestjylland er hybenrosen blevet et billede på ondskab
    Myndighederne har erklæret hybenrosen krig. Den truer oprindelige danske planter med sin aggressive fremfærd, lyder det. Det er en kamp om territorier. Men det er også en kamp om definitioner. For hvad vil det overhovedet sige at være oprindelig dansk?
  7. Klodens sjette masseudryddelse er i fuld gang, advarer forskere
    Nedgangen i antal dyr og arter går hurtigere end tidligere antaget, viser nyt forskningsprojekt. Forfatterne bag konkluderer, at mennesket er ved at fortrænge dyrelivet på store dele af kloden
  8. En verden uden insekter er en verden uden mennesker
    Vores forhold til insekter er besværet af en kulturelt nedarvet aversion for kryb, der går helt tilbage til bibelsk tid. Men insekter er både en forudsætning for vores nuværende økosystem og en mulig løsning på vores kommende fødevareproblem. Så måske er det på høje tid, at vi lærer at elske det irriterende småkravl