Emne

børn og unge

Folkeskolelærer: lejrskolen har faglig betydning og bør ikke sparres væk

En lejrskoletur i folkeskolen er hverken spild af tid eller penge, den er en investering. For lejrskolen er med til at styrke de fællesskaber, der er afgørende for både elevernes trivsel og læring, skriver folkeskolelærer Anne Hammer i dette debatindlæg

Bekymringsindustrien tjener penge på forældrenes skam over børnenes skærmtid

Det er svært for forældre at følge med i det digitale børneliv. Derfor er der opstået et marked målrettet forældre, der vil redde deres barn fra den digitale djævel. Men det er påfaldende, at dem som siger, at skærmtiden er skadelig, også er dem, der sælger kuren, skriver seniorkonsulent ved Center for Digital Pædagogik Christian Mogensen i dette debatindlæg

Informations fotoserie viser, at børn ikke behandles med samme respekt som voksne

Barnegråd kan selvsagt ikke undgås, men det retfærdiggør ikke at udsætte et barn for et overlagt tillidsbrud for at få det til at græde. Og så endda uden noget andet formål end at tage et foto, skriver Miranda Bohr Brask i dette debatindlæg

Børn med autisme bliver svigtet af kommunerne

Den nye regering og kommunerne må vågne op og indse, at behandlingen af autister er uanstændig. Kommunerne mangler personale, der forstår, hvad autisme er, og som kan give den rigtige hjælp, skriver Kirsten Juel Larsen i dette debatindlæg

Forældre, der går all in på børnenes sport, er et klassefænomen, der reproducerer ulighed

Forældre, der hepper på sidelinjen, er afgørende for, om børn og unge dyrker sport. Men overinvolverede forældre kan også lægge så et stort pres på deres børn, at de dropper sporten, skriver sociolog Annette Quinto Romani i dette debatindlæg

Det er omsorgssvigt, hvis man ikke begrænser sit barns skærmtid

Det er skadeligt for børns udvikling og trivsel at sidde foran en skærm mange timer dagligt. Om 50 år vil folk se tilbage til nutiden og tage sig til hovedet over manglende skærmreguleringer, skriver psykolog David Madsen i dette debatindlæg

Filosofi- og grådhistoriker: Børn græder ikke over lykkelige slutninger, men det gør voksne. Fordi vi ved, vi skal dø

Der er tårer alle vegne. Mange af os slipper dem løs, når romantiske film ender lykkeligt, men ikke børn – for børn forstår ikke, at de skal dø. Den deprimerende forklaring på, at vi græder over sentimentale reklamer, rørende X Factor-optrædener og romantiske komediefilm er ifølge en af verdens førende følelsesforskere, at vi ved, at lykken er kort – og at livet ender med, at vi bliver gamle og dør

Krænkelser af børn i daginstitutioner er ikke et nyt fænomen

Adskillige forskningsresultater har gennem de sidste 10-15 år vist, at fysiske og psykiske krænkelser af børn i daginstitutioner, som dem vi ser i TV 2’s dokumentar, finder sted uanset normeringer, skriver Mathilde Nyvang Hostrup i dette debatindlæg
Normeringer

Pædagogerne skal have mere tid til børnene, men minimumsnormeringer må ikke blive en spændetrøje

De små børn og daginstitutioner er for en gangs skyld blevet et valgtema og et vigtigt et af slagsen. Daginstitutionerne trænger til et økonomisk løft, men et stift lovkrav om minimumsnormering, som flere partier i rød blok kræver, risikerer at føre til mere bureaukrati og kontrol. Derfor skal det ske med omtanke

Børnelitteraturen er andet end bøger. Det er også spil, film, illustrationer og apps

Mens voksnes litteratur højst bliver til en lydbog, forgrener litteratur for børn sig ud i apps, lyd, grafik, fanfiktion og hele virtuelle universer. Børne- og ungdomslitteraturforsker Sarah Mygind mener, vi skal tænke litteraturen bredere end teksten i bogen – så vi f.eks. får øje på, at et computerspil bruger samme litterære greb som Virginia Woolf

Sider

Mest læste

  1. Familien Humaidans fire børn går ikke i skole. De bliver i stedet undervist hjemme ud fra en tanke om, at børn selv skal have lov til at bestemme, hvad de vil lære, og hvornår de vil lære det. Teorien kaldes ’unschooling’ og er et radikalt opgør med folkeskolens ønske om, at alle børn skal lære det samme samtidigt. Vi har tilbragt en dag med familien
  2. Det største, der kunne ske for Freja Bendtsen, ville være at blive tv-vært og et forbillede for unge. I tre år har hun arbejdet for at blive kendt gennem sociale medier. På den tid har hun allerede lært, at berømmelse har en bagside, og at ikke alle, hun møder, værdsætter hendes hobby
  3. Jeg ved, hvor forfærdeligt det er at vokse op uden at blive anerkendt for at være det køn, man selv oplever sig som. Allerede i tre-fireårsalderen er man bevidst om sit køn, og derfor skal børn have ret til juridisk kønsskifte, skriver den transkønnede forfatter Anita Andersen i dette debatindlæg
  4. Kan en ferie, man ikke husker, have haft betydning? Kan en barndom?
  5. Nogle politikere hævder, at unge skal lære om klimaet i skolen i stedet for at strejke, men historien viser, at forandringer ikke kommer af sig selv, men gennem protester. Bare se på kampen for arbejdstagerrettigheder, sortes rettigheder og ligestilling mellem kønnene, skriver medlem af Den Grønne Studenterbevægelse, Ariel Storm Lokzinsky, i dette debatindlæg
  6. Det er glædeligt, at et flertal i Folketinget åbner op for, at det skal være tilladt for unge under 18 år at få foretaget et såkaldt juridisk kønsskifte ved at ændre deres CPR-nummer. Men at lade sig inspirere af Norges aldersgrænse på blot seks år, som Enhedslisten og Socialdemokratiet lægger op til, er ikke den bedste løsning
  7. Jeg kan ikke forstå, hvordan et lille barn kan føle sig som ’et forkert køn’, hvis ikke voksne har blandet sig velmenende eller fordømmende i en ellers naturlig leg med identitet, men for pubertetsbørn bør vi kunne finde en løsning, skriver Anne Lysdahl i dette debatindlæg
  8. Børn må selv bestemme, hvad de vil spise, og hvem de skal bo hos, til gengæld tror de voksne ikke længere på, at børnene selv kan gå over gaden