Emne

børn og unge

Det er omsorgssvigt, hvis man ikke begrænser sit barns skærmtid

Det er skadeligt for børns udvikling og trivsel at sidde foran en skærm mange timer dagligt. Om 50 år vil folk se tilbage til nutiden og tage sig til hovedet over manglende skærmreguleringer, skriver psykolog David Madsen i dette debatindlæg

Filosofi- og grådhistoriker: Børn græder ikke over lykkelige slutninger, men det gør voksne. Fordi vi ved, vi skal dø

Der er tårer alle vegne. Mange af os slipper dem løs, når romantiske film ender lykkeligt, men ikke børn – for børn forstår ikke, at de skal dø. Den deprimerende forklaring på, at vi græder over sentimentale reklamer, rørende X Factor-optrædener og romantiske komediefilm er ifølge en af verdens førende følelsesforskere, at vi ved, at lykken er kort – og at livet ender med, at vi bliver gamle og dør

Krænkelser af børn i daginstitutioner er ikke et nyt fænomen

Adskillige forskningsresultater har gennem de sidste 10-15 år vist, at fysiske og psykiske krænkelser af børn i daginstitutioner, som dem vi ser i TV 2’s dokumentar, finder sted uanset normeringer, skriver Mathilde Nyvang Hostrup i dette debatindlæg
Normeringer

Pædagogerne skal have mere tid til børnene, men minimumsnormeringer må ikke blive en spændetrøje

De små børn og daginstitutioner er for en gangs skyld blevet et valgtema og et vigtigt et af slagsen. Daginstitutionerne trænger til et økonomisk løft, men et stift lovkrav om minimumsnormering, som flere partier i rød blok kræver, risikerer at føre til mere bureaukrati og kontrol. Derfor skal det ske med omtanke

Børnelitteraturen er andet end bøger. Det er også spil, film, illustrationer og apps

Mens voksnes litteratur højst bliver til en lydbog, forgrener litteratur for børn sig ud i apps, lyd, grafik, fanfiktion og hele virtuelle universer. Børne- og ungdomslitteraturforsker Sarah Mygind mener, vi skal tænke litteraturen bredere end teksten i bogen – så vi f.eks. får øje på, at et computerspil bruger samme litterære greb som Virginia Woolf

Pædagogmedhjælper: Jeg kan sige op, men det kan børnene ikke

Jeg har sagt op på grund af de dårlige normeringer, selv om jeg holder meget af at arbejde i daginstitution. Nu vil jeg fortælle, hvordan en underbemandet stue ser ud, og hvordan det påvirker børn og personale, skriver Olivia Jonasson i dette debatindlæg

Bøf eller barnebarn: De unge vil have en klimasnak, inden de voksne stemmer

Børn kan få deres forældre til at blive mere klimabevidste, viser ny forskning. Det er også erfaringen hos tre klimaengagerede 9. klassespiger, som med valgkampagnen Stemsammen.dk opfordrer voksne til at tale med de unge om klimaet, inden de stemmer

Adoptivfar: Der er intet grundlag for at udråbe tusindvis af adopterede børn som ofre for overgreb

Sidste uges kronik om international adoption glemmer nuancerne og dæmoniserer adoptivforældre. At nogle adoptioner ender i tragedier kan ikke bruges som et generelt argument imod adoption, skriver adoptivfar Mogens Jeppesen i dette debatindlæg

Ungarbejder: Vi bliver udnyttet af arbejdsgiverne

Selv om der er love og regler, der beskytter ungarbejderes rettigheder, bliver de ikke overholdt på mange arbejdspladser. Politikerne bør sørge for, at vi bliver behandlet ordentligt, for jeg bør ikke som 16-årig selv stå for håndhævelsen af reglerne, skriver ungarbejder i dette debatindlæg.

Forældre: Minimumsnormeringer skal gælde hele dagen for alle børn på alle tidspunkter

I forældrebevægelsen er vi klar over, at minimumsnormeringer kan udvandes, hvis ikke vi præciserer, at de skal defineres ud fra børnenes perspektiv. Kun de voksne, der reelt er til stede med børnene, tæller med, skriver Stella Mia Sieling-Monas i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Socialdemokratiet har ikke leveret på løfterne om at investere i børneområdet i deres forslag til finanslov. Hvis ikke de sadler om, ser jeg ikke andet alternativ end at gå ned i tid. Så må Finansministeriet regne på, hvad det kommer til at koste, skriver lektor Morten Rudfeld Henriksen i dette debatindlæg
  2. Børn født af danskere, der opholder sig i forbudte zoner, skal ikke automatisk have dansk statsborgerskab, foreslår udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye i lovudkast. Det strider mod Danmarks internationale forpligtelser, mener Institut for Menneskerettigheder, der anbefaler, at udkastet trækkes tilbage
  3. Traditionen om, at børn skal forære hinanden billigt, udueligt plastiklegetøj til fødselsdage, bidrager til overforbrug og miljøbelastning. Vi lærer vores børn at bruge og smide væk, skriver far til to Jon Berg Kjellman i dette debatindlæg
  4. Danske skoleelever læser bedre på en skærm end på papir. Især drengene, som ellers halter efter pigerne i læsning, klarer sig godt, når de læser på skærme, viser den første undersøgelse af digitale læsefærdigheder. Men de bedste læsere er dem, der har et moderat brug af skærme og også læser på papir, og det er en vigtig digital lektie
  5. Lad os droppe den værdipolitiske skyttegravskrig om han, hun eller ’hn’ og i stedet debattere, hvordan vi helt konkret skaber bedre plads til de børn, der føler sig anderledes
  6. Det er glædeligt, at et flertal i Folketinget åbner op for, at det skal være tilladt for unge under 18 år at få foretaget et såkaldt juridisk kønsskifte ved at ændre deres CPR-nummer. Men at lade sig inspirere af Norges aldersgrænse på blot seks år, som Enhedslisten og Socialdemokratiet lægger op til, er ikke den bedste løsning
  7. Antallet af underretninger vokser. Men stigningen i underretninger står ikke mål med stigningen i indsatsen. Desuden bør vi overveje, om det er i orden at overvåge alle børn og unge for at hjælpe de få, skriver docent Frank Ebsen i dette debatindlæg
  8. Danmark er et af de lande i OECD, hvor flest elever går på privatskole, viser ny analyse fra AE-Rådet. Udviklingen kan svække folkeskolen og øge uligheden, advarer eksperter