Menu
Log ind

Emne

børnebøger

Olympia og nissen Leo på vej via metrospor og gennem kloakker ned til nissens hjem, Underbyen. Man kan simpelthen se og lugte Underbyens bærme i Benni Bødkers ord og Peter Bay Alexandersens streg.

Kloakkerne i Benni Bødkers ’Olympia i Underbyen’ stinker af eventyr, mytologi og fornyelse

Se din by fra kloakkens dyb i Benni Bødkers forunderlige julekalenderhistorie
Fra ’I form med tapiren!’

Debatten om Jakob Martin Strids børnebog viser, at gode bøger også kan have dårligt indhold

’I form med Tapiren!’ bliver kaldt tykfobisk. Men løsningen er ikke at holde sig fra Jakob Martin Strids fantastiske bøger. I stedet bør man som bevidst (op)læser pege på det i dem, der er knap så fantastisk
Vatnisser og historier om vatnisser holder bare. Det ved vi fra Gummi-Tarzan og nu hans lidelsesfælle Minimund

Frida Brygmann og Thomas Korsgaard har skrevet en opdatering af ’Gummi-Tarzan’

Vatnisser og historier om vatnisser holder bare. Det ved vi fra Gummi-Tarzan og nu hans lidelsesfælle Minimund
To af Nordens mastodonter inden for børnelitteratur har lavet den fælles billedbog ’Klovnen der bare ikke var særlig sjov’, om hvordan alle kan føle sig utilstrækkelige, og hvor forløsende det kan være at se andre vise den skrøbelighed. Den er rigtig fin. Alligevel lever den ikke helt op til forfatternes ry

Børnelitteraturstjernerne Kim Fupz Aakeson og Stian Holes har lavet en fin, men ujævn billedbog

To af Nordens mastodonter inden for børnelitteratur har lavet den fælles billedbog ’Klovnen der bare ikke var særlig sjov’, om hvordan alle kan føle sig utilstrækkelige, og hvor forløsende det kan være at se andre vise den skrøbelighed. Den er rigtig fin. Alligevel lever den ikke helt op til forfatternes ry
Trods fjollede navne, skør adfærd og gåseprutter, tvivler jeg på, at børn forstår elektromagnetismen meget bedre efter endt læsning, skriver anmelder Marianne Eskebæk Larsen.

Ny Finn Foton-bog forsøger at forklare elektromagnetisme for børn

Naturvidenskabeligt fagstof møder skønlitteratur i børnebogen ’Finn Foton og elektromagnetismen’. Bogen har et skrøbeligt narrativt stillads og en lidt puril forståelse af børnelitteratur
I Dragen møder vi Lilli, der ved, at der findes drager, for der bor en hjemme hos hende. En drage, der råber og skriger og truer og kaster med ting. Lilli må være meget stille og sød for ikke at gøre dragen vred, men selv når hun er det, så bliver hun overfuset af dragen, der fylder hele huset med røg og lugt af sod, så det ikke er til at være der.

Gro Dahle og Svein Nyhus skriver om parcelhusets farlige drager, vrede mænd og blæksprutter

Gro Dahle og Svein Nyhus har med ’Dragen’ fundet en velfungerende metaforisk måde at fortælle børn om vold og overgreb på
I mandags var det 75-året for befrielsen af dødslejren Auschwitz-Birkenau, hvor mere end 1 million jøder blev myrdet af nazisterne. I den anledning blev der holdt mindeceremonier overalt. Her ærer vi ofrene ved at kigge på de den israelske litteraturs mangfoldige lidelsesfulde, skrøbeligt glædelige og stormende skønhed

I bogspalten ærer vi ofrene fra Auschwitz ved, at dedikere ugens bogliste til nutidig israelsk litteratur

I mandags var det 75-året for befrielsen af dødslejren Auschwitz-Birkenau, hvor mere end 1 million jøder blev myrdet af nazisterne. I den anledning blev der holdt mindeceremonier overalt. Her ærer vi ofrene ved at kigge på de den israelske litteraturs mangfoldige lidelsesfulde, skrøbeligt glædelige og stormende skønhed
Det er blevet en alvorlig sag at skrive børnelitteratur for børn, selv når det skal være sjovt

Det 21. århundredes børnelitteratur er fyldt med alvor. Her er de ti bedste bøger

Det er blevet en alvorlig sag at skrive børnelitteratur for børn, selv når det skal være sjovt
I Kenneth Steven og Øyvind Torseters ’Hvordan hunden fik sin våde snude’ bringes den gamle fortælling om Noa og syndfloden op i nutiden med klimaforandringer og stigende have

En hundesnudehistorie fra Norge skal redde os fra syndflodens stigende have

I Kenneth Steven og Øyvind Torseters ’Hvordan hunden fik sin våde snude’ bringes den gamle fortælling om Noa og syndfloden op i nutiden med klimaforandringer og stigende have
Strids børnebøger er fabulerende, originale og sjove, men samtidig konforme og ufarlige

Derfor elsker vi Jakob Martin Strids bøger

Strids børnebøger er fabulerende, originale og sjove, men samtidig konforme og ufarlige

Sider

Mest læste

  1. Klovnens mørke sider
    Ole Lund Kirkegaard er elsket for sine ubetaleligt morsomme børnebøger. Alligevel løb der en mørk understrøm i ham. En ny biografi skildrer ham som et søgende menneske, der skrev af indre nødvendighed. Børns anarkistiske verden blev kortvarigt hans kunstneriske redningsplanke, fortæller biografiens forfatter Jens Andersen
  2. Grænser for børnelitteratur?
    Har børnelitteraturen sit eget reservat i det litterære landskab? Findes der i dette reservat en særlig afart af litteratur, der udvikler sig efter sine egne love? Og er det en litteraturform, som kræver en særlig form for faglighed, således at forskere, kritikere og formidlere uden specialuddannelse hverken kan, vil eller skal have adgang til reservatet?
  3. Mumi lever i et naivt og dystert univers
    Mumitroldene er kendt i Danmark som nuttede, uskyldige figurer fra tedåser, sengetøj og tøjdyr, men finnerne fortæller, at Tove Janssons originale fortællinger faktisk er en fantastisk afspejling af verden, som den er: skøn, ukompliceret, uhyggelig og forgængelig. Information er taget til Mumiland
  4. Børn og døden
    ’Hvis jeg kunne, ville jeg gøre den levende igen,’ siger Pippi sørgmodigt om en død fugleunge. Og netop livets og dødens store spørgsmål er det, Astrid Lindgren tog op i sit forfatterskab
  5. Elle-belle-bolle-bøger uden begær
    Sex, lyst og begær fylder nærmest ingenting i danske børnebøger om reproduktionen. Men når bøgernes sigte som udgangspunkt er pædagogisk, risikerer man at miste det, som bærer god børnelitteratur
  6. ’Moren og faren vil gerne have pikken ind i kussen. Det er nemlig dejligt’
    I 1970’erne var det kontroversielt at skrive ’pik’ og ’kusse’ i en bog til børn. Men siden er vi faktisk blevet endnu mere bonerte. Det blev klart, da Århundredets Festival i Århus søndag satte fokus på bollebøger
  7. Barbapapa fylder rundt
    I 1970 blev franske Barbapapa udgivet for første gang. Nu er den store lyserøde klump og hans familie tilbage. Nu er 70'ernes børn selv blevet forældre, og de finder tryghed i at læse historierne om de farverige figurer højt. Men ikke alle har lige meget lyst til at lykønske den runde familie. Burde Barbapapa i stedet begraves?
  8. På grund af Astrid Lindgren vokser de fleste skandinaviske børn op i Småland
    Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne