Menu
Log ind

Emne

børnebøger

Vatnisser og historier om vatnisser holder bare. Det ved vi fra Gummi-Tarzan og nu hans lidelsesfælle Minimund

Frida Brygmann og Thomas Korsgaard har skrevet en opdatering af ’Gummi-Tarzan’

Vatnisser og historier om vatnisser holder bare. Det ved vi fra Gummi-Tarzan og nu hans lidelsesfælle Minimund
To af Nordens mastodonter inden for børnelitteratur har lavet den fælles billedbog ’Klovnen der bare ikke var særlig sjov’, om hvordan alle kan føle sig utilstrækkelige, og hvor forløsende det kan være at se andre vise den skrøbelighed. Den er rigtig fin. Alligevel lever den ikke helt op til forfatternes ry

Børnelitteraturstjernerne Kim Fupz Aakeson og Stian Holes har lavet en fin, men ujævn billedbog

To af Nordens mastodonter inden for børnelitteratur har lavet den fælles billedbog ’Klovnen der bare ikke var særlig sjov’, om hvordan alle kan føle sig utilstrækkelige, og hvor forløsende det kan være at se andre vise den skrøbelighed. Den er rigtig fin. Alligevel lever den ikke helt op til forfatternes ry
Trods fjollede navne, skør adfærd og gåseprutter, tvivler jeg på, at børn forstår elektromagnetismen meget bedre efter endt læsning, skriver anmelder Marianne Eskebæk Larsen.

Ny Finn Foton-bog forsøger at forklare elektromagnetisme for børn

Naturvidenskabeligt fagstof møder skønlitteratur i børnebogen ’Finn Foton og elektromagnetismen’. Bogen har et skrøbeligt narrativt stillads og en lidt puril forståelse af børnelitteratur
I Dragen møder vi Lilli, der ved, at der findes drager, for der bor en hjemme hos hende. En drage, der råber og skriger og truer og kaster med ting. Lilli må være meget stille og sød for ikke at gøre dragen vred, men selv når hun er det, så bliver hun overfuset af dragen, der fylder hele huset med røg og lugt af sod, så det ikke er til at være der.

Gro Dahle og Svein Nyhus skriver om parcelhusets farlige drager, vrede mænd og blæksprutter

Gro Dahle og Svein Nyhus har med ’Dragen’ fundet en velfungerende metaforisk måde at fortælle børn om vold og overgreb på
I mandags var det 75-året for befrielsen af dødslejren Auschwitz-Birkenau, hvor mere end 1 million jøder blev myrdet af nazisterne. I den anledning blev der holdt mindeceremonier overalt. Her ærer vi ofrene ved at kigge på de den israelske litteraturs mangfoldige lidelsesfulde, skrøbeligt glædelige og stormende skønhed

I bogspalten ærer vi ofrene fra Auschwitz ved, at dedikere ugens bogliste til nutidig israelsk litteratur

I mandags var det 75-året for befrielsen af dødslejren Auschwitz-Birkenau, hvor mere end 1 million jøder blev myrdet af nazisterne. I den anledning blev der holdt mindeceremonier overalt. Her ærer vi ofrene ved at kigge på de den israelske litteraturs mangfoldige lidelsesfulde, skrøbeligt glædelige og stormende skønhed
Det er blevet en alvorlig sag at skrive børnelitteratur for børn, selv når det skal være sjovt

Det 21. århundredes børnelitteratur er fyldt med alvor. Her er de ti bedste bøger

Det er blevet en alvorlig sag at skrive børnelitteratur for børn, selv når det skal være sjovt
I Kenneth Steven og Øyvind Torseters ’Hvordan hunden fik sin våde snude’ bringes den gamle fortælling om Noa og syndfloden op i nutiden med klimaforandringer og stigende have

En hundesnudehistorie fra Norge skal redde os fra syndflodens stigende have

I Kenneth Steven og Øyvind Torseters ’Hvordan hunden fik sin våde snude’ bringes den gamle fortælling om Noa og syndfloden op i nutiden med klimaforandringer og stigende have
Strids børnebøger er fabulerende, originale og sjove, men samtidig konforme og ufarlige

Derfor elsker vi Jakob Martin Strids bøger

Strids børnebøger er fabulerende, originale og sjove, men samtidig konforme og ufarlige

Her er fem tips til at undgå racistiske og sexistiske børnebøger

Det kan være vanskeligt at navigere i bogreolerne som forælder, når man gerne vil sikre højtlæsning, der ikke er diskriminerende, for sine børn. Derfor kommer her en guide at spotte racisme og sexisme i bøgerne, skriver kultursociolog og børnebogsforfatter Camilla Kaj Paulsen i dette debatindlæg
Anmeldelse
Det er en smuk fortælling, der handler om at bære de døde med sig som et minde, at et minde om et elsket menneske godt kan være dit eget, selv om det ikke er noget, du selv kan huske, men er blevet fortalt af andre. Om at bruge sanserne som hjælp til, at mennesket kan leve videre i mindet, skriver Anita Brask Rasmussen.

Alfred har mistet sin farfar, og nu taler han med sin far om minderne i ’Alfreds mindebog’

’Alfreds mindebog’ om Alfred, der har mistet sin farfar, fungerer godt som en samling af sansninger til senere brug, men dårligt som højtlæsningsbog

Sider

Mest læste

  1. Mumi lever i et naivt og dystert univers
    Mumitroldene er kendt i Danmark som nuttede, uskyldige figurer fra tedåser, sengetøj og tøjdyr, men finnerne fortæller, at Tove Janssons originale fortællinger faktisk er en fantastisk afspejling af verden, som den er: skøn, ukompliceret, uhyggelig og forgængelig. Information er taget til Mumiland
  2. Klovnens mørke sider
    Ole Lund Kirkegaard er elsket for sine ubetaleligt morsomme børnebøger. Alligevel løb der en mørk understrøm i ham. En ny biografi skildrer ham som et søgende menneske, der skrev af indre nødvendighed. Børns anarkistiske verden blev kortvarigt hans kunstneriske redningsplanke, fortæller biografiens forfatter Jens Andersen
  3. Børn og døden
    ’Hvis jeg kunne, ville jeg gøre den levende igen,’ siger Pippi sørgmodigt om en død fugleunge. Og netop livets og dødens store spørgsmål er det, Astrid Lindgren tog op i sit forfatterskab
  4. Manden med stemmen
    Ingen anden har haft sådan en drævende stemme som Thomas Windings. Farlig og distanceret, men også munter. Og altid med respekt for barnet og dets indre sjuskedukke
  5. ’Moren og faren vil gerne have pikken ind i kussen. Det er nemlig dejligt’
    I 1970’erne var det kontroversielt at skrive ’pik’ og ’kusse’ i en bog til børn. Men siden er vi faktisk blevet endnu mere bonerte. Det blev klart, da Århundredets Festival i Århus søndag satte fokus på bollebøger
  6. Det er ikke censur at fjerne Halfdan Rasmussens racistiske børnerim
    Flere af Halfdan Rasmussens børnerim udtrykker strukturel racisme, selv om han ikke var racist. Ønsker vi, at alle børn uanset hudfarve føler sig inkluderet, er det helt rigtigt at fjerne rimene fra genudgivelsen, skriver lektor i dette debatindlæg
  7. Barbapapa fylder rundt
    I 1970 blev franske Barbapapa udgivet for første gang. Nu er den store lyserøde klump og hans familie tilbage. Nu er 70'ernes børn selv blevet forældre, og de finder tryghed i at læse historierne om de farverige figurer højt. Men ikke alle har lige meget lyst til at lykønske den runde familie. Burde Barbapapa i stedet begraves?
  8. Elle-belle-bolle-bøger uden begær
    Sex, lyst og begær fylder nærmest ingenting i danske børnebøger om reproduktionen. Men når bøgernes sigte som udgangspunkt er pædagogisk, risikerer man at miste det, som bærer god børnelitteratur