Menu
Log ind

Emne

børnebøger

’Hvis Cilla kunne se mig nu’ beskriver fint, hvordan man bliver voksen uden at blive som alle andre

Sprogligt er ’Hvis Cilla kunne se mig nu’ for meget, men børnebogen er en relationsundersøgende forfinet historie om at miste én, man troede, man ikke kunne blive voksen uden
’Den dag farverne kom hjem’ er udkommet på Gyldendal.

De forsømte farvekridt

Jeffers og Daywalt har lavet en opfølger til den succesfulde billedbog ’Den dag farverne fik nok’. Det er tvivlsomt, om de desperate farvekridt kan trække en bog nummer tre og fire, men jeg overgiver mig til to’eren. Den er afsindig morsom og en æstetisk nydelse

Børn har brug for nye, gode bøger - ikke kun computerskærme

Hvis vi virkelig ønsker for vores børn, fremtidens voksne, at de får lige så mange glæder og gode oplevelser med bøger og læsning, som vi selv har og har haft, må vi vel også sørge for, at de får lige så gode og tidssvarende bøger at læse, som vi andre har som voksne
Søren er blevet væk fra sin mor i supermarkedet og bor derfor alene på anden hylde fra neden ved vaskepulveret uden mor og uden ret meget at spise. Det er så trist, det er så trist.

Mor og datter har sammen skabt en billedbogsfortælling om at finde sin rette hylde her i livet

Fortællingen om Søren Spøgelse på 703 år, der bliver væk fra sin mor i et supermarked og flytter ind i et spøgelsesbofællesskab, er en dannelsesfortælling i ånden fra H.C. Andersens ælling
Klaus Hagerup og Lisa Aisatos ’Pigen som ville redde bøgerne’ er en uendeligt smukt illustreret hyldest til litteraturen som fantasiens facilitator, men den lægger sig også i forlængelse af en lang række nyere børnebøger, der af kærlighed, men også af frygt tematiserer det vidunderlige ved bøger

Er bøgerne i fare?

Klaus Hagerup og Lisa Aisatos ’Pigen som ville redde bøgerne’ er en uendeligt smukt illustreret hyldest til litteraturen som fantasiens facilitator, men den lægger sig også i forlængelse af en lang række nyere børnebøger, der af kærlighed, men også af frygt tematiserer det vidunderlige ved bøger
De bedste billedbøger er som poesi, tætte og koncentrerede i smagen. De værste billedbøger er som b-romaner, lange og forklarende. ’Lilla’ af Sissel Horndal placerer sig et sted midt imellem

Farven lilla og får på inklusionsafveje

De bedste billedbøger er som poesi, tætte og koncentrerede i smagen. De værste billedbøger er som b-romaner, lange og forklarende. ’Lilla’ af Sissel Horndal placerer sig et sted midt imellem
Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne

På grund af Astrid Lindgren vokser de fleste skandinaviske børn op i Småland

Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne
Sarah Schackinger: ’Oterne kommer’.

IdiOT bliver til OT, og op af papiret vokser sære runde væsener

Sådan oplever og gennemlever et barn et forældreskænderi
’Tomat’ er et eksempel på en billedbog med en sympatisk, opbyggelig tekst, der får sin berettigelse gennem tegnerens arbejde. Billederne kommunikerer direkte, ligefrem og larmende

Teksten i ’Tomat’ er svær at gribe om, men billederne kommunikerer direkte

’Tomat’ er et eksempel på en billedbog med en sympatisk, opbyggelig tekst, der får sin berettigelse gennem tegnerens arbejde. Billederne kommunikerer direkte, ligefrem og larmende
Analyse
Det er bemærkelsesværdigt at af Leonora Christina Skovs to bøger med den samme kernehistorie, er det børnebogen Glashuset, der er den mest kunstneriske.

Det, der gør børnelitteratur til kunst, er også det, der gør voksenlitteratur til kunst

Man kan blive klogere på børnelitteraturens egenart ved at sammenligne Leonora Christina Skovs ’Den, der lever stille’ med børneudgaven af samme historie i ’Glashuset’ fra 2008

Sider

Mest læste

  1. ’Moren og faren vil gerne have pikken ind i kussen. Det er nemlig dejligt’
    I 1970’erne var det kontroversielt at skrive ’pik’ og ’kusse’ i en bog til børn. Men siden er vi faktisk blevet endnu mere bonerte. Det blev klart, da Århundredets Festival i Århus søndag satte fokus på bollebøger
  2. Mumi lever i et naivt og dystert univers
    Mumitroldene er kendt i Danmark som nuttede, uskyldige figurer fra tedåser, sengetøj og tøjdyr, men finnerne fortæller, at Tove Janssons originale fortællinger faktisk er en fantastisk afspejling af verden, som den er: skøn, ukompliceret, uhyggelig og forgængelig. Information er taget til Mumiland
  3. Vilde Vitello
    Vitello er resultatet af en kortvarig affære mellem en italiener, Gyldendal og Kim Fupz Aakeson og kan nu nydes i seks bøger
  4. Elle-belle-bolle-bøger uden begær
    Sex, lyst og begær fylder nærmest ingenting i danske børnebøger om reproduktionen. Men når bøgernes sigte som udgangspunkt er pædagogisk, risikerer man at miste det, som bærer god børnelitteratur
  5. Cirkeline fylder rundt
    Det er 40 år siden, at Cirkeline så dagens lys og flyttede ind i sin tændstikæske og hos børn i flere generationer, Cirkeline er noget så utidigt som sød, rund og enkel, og minder os alle om, hvor livsbekræftende nogle få streger kan være
  6. Børn og døden
    ’Hvis jeg kunne, ville jeg gøre den levende igen,’ siger Pippi sørgmodigt om en død fugleunge. Og netop livets og dødens store spørgsmål er det, Astrid Lindgren tog op i sit forfatterskab
  7. Grænser for børnelitteratur?
    Har børnelitteraturen sit eget reservat i det litterære landskab? Findes der i dette reservat en særlig afart af litteratur, der udvikler sig efter sine egne love? Og er det en litteraturform, som kræver en særlig form for faglighed, således at forskere, kritikere og formidlere uden specialuddannelse hverken kan, vil eller skal have adgang til reservatet?
  8. På grund af Astrid Lindgren vokser de fleste skandinaviske børn op i Småland
    Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne