Emne

børnebøger

Børn har fortjent litteratur, der tager sig selv alvorligt

Forfatterskolen for børnelitteratur fejrer 20-års jubilæum midt i nyheden om, at den lukker. Skolen har haft en enorm betydning for dansk børnelitteratur. Gakkede, gennemarbejdede, sprogligt bevidste, helstøbte værker om børn, der klarer sig, er ikke et særsyn i dansk børnelitteratur i dag

Man må lære at elske sin mælkebøtte som den er

Sjov, tankevækkende og underfundig billedbog af det nye makkerpar Kvist og Parkins, om hvordan man må lære at elske sine mælkebøtter. Fyldt med smukke, finurlige akvareller og morsomme, poetiske replikker

Der er ikke helt så meget »det’ gas, skipper« i Anders Matthesens ’Ternet Ninja 2’

Anders Matthesen skriver mere som en forfatter i ’Ternet Ninja 2’ end i den første bog om Aske og hans hævngerrige, morderiske og flabede stofdukke. Det er ikke ubetinget en god ting

Det er ikke censur at fjerne Halfdan Rasmussens racistiske børnerim

Flere af Halfdan Rasmussens børnerim udtrykker strukturel racisme, selv om han ikke var racist. Ønsker vi, at alle børn uanset hudfarve føler sig inkluderet, er det helt rigtigt at fjerne rimene fra genudgivelsen, skriver lektor i dette debatindlæg

Fortæl en historie fra Grønland, far!

Annie Bahnson gør en mundtlig overleveret historie til en vidunderlig fortælling om et omsorgsfuldt maskulint fællesskab og en morders møde med en moskusoksekalv

Lagermand Lundme fortæller kærligt

Hanne Hundige har flere gode råd: Stem på Prinsessepartiet, og brug tape til puslespil

Videbegær med æstetisk sans

To meget forskellige fagbøger for børn om jorden og menneskets udviklingshistorie

’Hvis Cilla kunne se mig nu’ beskriver fint, hvordan man bliver voksen uden at blive som alle andre

Sprogligt er ’Hvis Cilla kunne se mig nu’ for meget, men børnebogen er en relationsundersøgende forfinet historie om at miste én, man troede, man ikke kunne blive voksen uden

De forsømte farvekridt

Jeffers og Daywalt har lavet en opfølger til den succesfulde billedbog ’Den dag farverne fik nok’. Det er tvivlsomt, om de desperate farvekridt kan trække en bog nummer tre og fire, men jeg overgiver mig til to’eren. Den er afsindig morsom og en æstetisk nydelse

Børn har brug for nye, gode bøger - ikke kun computerskærme

Hvis vi virkelig ønsker for vores børn, fremtidens voksne, at de får lige så mange glæder og gode oplevelser med bøger og læsning, som vi selv har og har haft, må vi vel også sørge for, at de får lige så gode og tidssvarende bøger at læse, som vi andre har som voksne

Sider

Mest læste

  1. Mumitroldene er kendt i Danmark som nuttede, uskyldige figurer fra tedåser, sengetøj og tøjdyr, men finnerne fortæller, at Tove Janssons originale fortællinger faktisk er en fantastisk afspejling af verden, som den er: skøn, ukompliceret, uhyggelig og forgængelig. Information er taget til Mumiland
  2. Ole Lund Kirkegaard er elsket for sine ubetaleligt morsomme børnebøger. Alligevel løb der en mørk understrøm i ham. En ny biografi skildrer ham som et søgende menneske, der skrev af indre nødvendighed. Børns anarkistiske verden blev kortvarigt hans kunstneriske redningsplanke, fortæller biografiens forfatter Jens Andersen
  3. I 1970’erne var det kontroversielt at skrive ’pik’ og ’kusse’ i en bog til børn. Men siden er vi faktisk blevet endnu mere bonerte. Det blev klart, da Århundredets Festival i Århus søndag satte fokus på bollebøger
  4. I børnelitteraturens verden oplever man en stigende tendens til, at bøger markedsføres i forhold til køn. Det er ikke uproblematisk. Det handler ikke om, at pigerne ikke må være prinsesser, men om, at vi skal være opmærksomme på, at det ikke er uden konsekvenser, hvis 'pigebøger' altid er lyserøde
  5. Har børnelitteraturen sit eget reservat i det litterære landskab? Findes der i dette reservat en særlig afart af litteratur, der udvikler sig efter sine egne love? Og er det en litteraturform, som kræver en særlig form for faglighed, således at forskere, kritikere og formidlere uden specialuddannelse hverken kan, vil eller skal have adgang til reservatet?
  6. ’Hvis jeg kunne, ville jeg gøre den levende igen,’ siger Pippi sørgmodigt om en død fugleunge. Og netop livets og dødens store spørgsmål er det, Astrid Lindgren tog op i sit forfatterskab
  7. Sex, lyst og begær fylder nærmest ingenting i danske børnebøger om reproduktionen. Men når bøgernes sigte som udgangspunkt er pædagogisk, risikerer man at miste det, som bærer god børnelitteratur
  8. Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne