Emne

børnebøger

’Far er en knappenål’

Gode børnebogsforfattere og -illustratorer har ikke som sådan målgruppen for øje. De er bare sådan nogle, der aldrig er holdt op med at skrive og tegne. Se det selv i ’Elis verdensrum’

Barndommen er ikke bare Fætter BR, badeland og ingen bekymringer

Et væld af historier om tab, sorg og død finder i disse år vej ind i dansk børne- og ungdomslitteratur. Men hvor går grænsen for, hvad børn kan klare at læse om? Og hvordan finder man et litterært sprog, der kan beskrive døden i børnehøjde?
Anmeldelse

Når ens verden pludselig falder sammen

Man kan godt blive forelsket eller det, der ligner, selv om man kun er otte år gammel. Til gengæld er det svært at få fodfæste, når mor og far bliver skilt, og skosamlingen bliver delt i to. Mette Vedsø skriver bøger, som er uhyre velskrevne og samtidig lette at læse. Det er en usædvanlig god kombination

Elle-belle-bolle-bøger uden begær

Sex, lyst og begær fylder nærmest ingenting i danske børnebøger om reproduktionen. Men når bøgernes sigte som udgangspunkt er pædagogisk, risikerer man at miste det, som bærer god børnelitteratur

’Moren og faren vil gerne have pikken ind i kussen. Det er nemlig dejligt’

I 1970’erne var det kontroversielt at skrive ’pik’ og ’kusse’ i en bog til børn. Men siden er vi faktisk blevet endnu mere bonerte. Det blev klart, da Århundredets Festival i Århus søndag satte fokus på bollebøger

Voksenlogisk børnebog

I min perfekte drømmeverden laver Sissel Bergfjord og Halfdan Pisket kunst og ikke bøger med hensyntagen til læseforståelse og et lix-tal på 13. ’På kanten’ ligner lidt kunst, men er det sidste
Jan Lööf

Jan Lööf: ’Pragmatismen er det eneste, vi har’

Der er mange ting, man ifølge Jan Lööf ikke må sige i Sverige. Ellers bliver man opfattet som racist og den onde selv. Vi har mødt den 76-årige svenske tegner, forfatter og humorist, der gennem 50 år har spiddet menneskelig dårskab, magtgale politikere og mangel på omtanke for andre mennesker

1-0 til queerpædagogikken

Engangsknaldet har nu med Rikke Villadsen fået sin første ikkeheteronormative billed-børnebog

Skovpige uden følelsesliv

Kim Leines børneroman, ’Skovpigen Skærv’, er bedst, når den går i overlevelsesmode

Fænomenal systemdigtning for børn

Bedste børnebogslogiker Birgitte Krogsbøll skriver skønne, skøre og mindblowing lister akkompagneret af svingende billeder fra Mette Marcussen

Sider

Mest læste

  1. Mumitroldene er kendt i Danmark som nuttede, uskyldige figurer fra tedåser, sengetøj og tøjdyr, men finnerne fortæller, at Tove Janssons originale fortællinger faktisk er en fantastisk afspejling af verden, som den er: skøn, ukompliceret, uhyggelig og forgængelig. Information er taget til Mumiland
  2. Ole Lund Kirkegaard er elsket for sine ubetaleligt morsomme børnebøger. Alligevel løb der en mørk understrøm i ham. En ny biografi skildrer ham som et søgende menneske, der skrev af indre nødvendighed. Børns anarkistiske verden blev kortvarigt hans kunstneriske redningsplanke, fortæller biografiens forfatter Jens Andersen
  3. I 1970’erne var det kontroversielt at skrive ’pik’ og ’kusse’ i en bog til børn. Men siden er vi faktisk blevet endnu mere bonerte. Det blev klart, da Århundredets Festival i Århus søndag satte fokus på bollebøger
  4. Har børnelitteraturen sit eget reservat i det litterære landskab? Findes der i dette reservat en særlig afart af litteratur, der udvikler sig efter sine egne love? Og er det en litteraturform, som kræver en særlig form for faglighed, således at forskere, kritikere og formidlere uden specialuddannelse hverken kan, vil eller skal have adgang til reservatet?
  5. I børnelitteraturens verden oplever man en stigende tendens til, at bøger markedsføres i forhold til køn. Det er ikke uproblematisk. Det handler ikke om, at pigerne ikke må være prinsesser, men om, at vi skal være opmærksomme på, at det ikke er uden konsekvenser, hvis 'pigebøger' altid er lyserøde
  6. Sex, lyst og begær fylder nærmest ingenting i danske børnebøger om reproduktionen. Men når bøgernes sigte som udgangspunkt er pædagogisk, risikerer man at miste det, som bærer god børnelitteratur
  7. Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne
  8. ’Hvis jeg kunne, ville jeg gøre den levende igen,’ siger Pippi sørgmodigt om en død fugleunge. Og netop livets og dødens store spørgsmål er det, Astrid Lindgren tog op i sit forfatterskab