Emne

børnebøger

Rosenhækken hed Gerda og boede i nærheden af Skive

Louis Jensens enestående udgivelsesserie med 1.001 historier er efter 24 år endelig færdig. René Jean Jensen er i anledning af bind nummer 11 dykket tilbage i de foregående ti bind og konkluderer, at historierne er pædagogisk drillende, viltert uforudsigelige, men ender med from slagside
Børnebøger

Væk med den borgerlige krokodille!

I de sovjetiske børnebøger kunne illustrationer både være avantgardistiske eksperimenter og politiske våben i opbygningen af en kommunistisk stat

En pastelfarvet danserinde i nød

Business- og vennemakkerparret Tork og Hest er for fjerde gang på nye forunderlige eventyr, hvor Tork bliver nødt til at skrive historien om for at få den til at passe

Duften fra kvindeklosterets døre

Maria Turtschaninoffs krøniker fra Det Røde Kloster er historien om et sted, hvor det er farligt for mænd at være. Men mest af alt er det en historie om kvinder og piger, der finder styrke sammen

Mindelund for falske helte

’Man kan godt sige, at det er lidt ironisk, at mine børnebogsillustrationer bringer kommunismen til live for mennesker, som ikke en gang er gamle nok til at have oplevet den,’ siger den ungarske illustrator András Baranyai

Tal og tanker i korte sætninger

Mette Vedsø voksede op med naturvidenskaben som det mest naturlige valg: Først meget sent gav hun sig selv lov til at blive noget så abstrakt som forfatter. Hun forsøgte at lægge afstand til naturvidenskaben, men den sneg sig ind i hendes tekster, og hun fandt ud af, at den ikke står i modsætning til litteraturen. Den forbinder hende faktisk med de børn, der oplever verden meget konkret

Rasende rød

Doris og Rosa er hver sit tegnede oprør i hver sin alder. Doris er lille og går hjemmefra. Rosa er større og på vej til at finde ud af, hvilken slags kvinde hun vil være

Kritikkens ABC

Hvad gør en god børnelitteraturkritiker? Vi har bedt tre eksperter på feltet om deres bud

Små franske filosoffer

Et helt marked med bøger, der introducerer til, hvordan selv helt små børn kan diskutere filosofi ud fra eventyr og litteratur, er vokset frem i Frankrig

Kærlighed fortalt på to minutter

Katrine Clante og Annette Herzogs graphic novel ’Pssst!’ om pigen Viola, der forsøger at finde sig selv, får en efterfølger. Og nu er der en dreng med. Illustrator Rasmus Bregnhøi tegner Storms side af kærlighedshistorien. Og han har bidraget med egne dagbogsnotater, med indsigt i en drengs kropslige udvikling og med flyvende kusser

Sider

Mest læste

  1. Mumitroldene er kendt i Danmark som nuttede, uskyldige figurer fra tedåser, sengetøj og tøjdyr, men finnerne fortæller, at Tove Janssons originale fortællinger faktisk er en fantastisk afspejling af verden, som den er: skøn, ukompliceret, uhyggelig og forgængelig. Information er taget til Mumiland
  2. Ole Lund Kirkegaard er elsket for sine ubetaleligt morsomme børnebøger. Alligevel løb der en mørk understrøm i ham. En ny biografi skildrer ham som et søgende menneske, der skrev af indre nødvendighed. Børns anarkistiske verden blev kortvarigt hans kunstneriske redningsplanke, fortæller biografiens forfatter Jens Andersen
  3. I 1970’erne var det kontroversielt at skrive ’pik’ og ’kusse’ i en bog til børn. Men siden er vi faktisk blevet endnu mere bonerte. Det blev klart, da Århundredets Festival i Århus søndag satte fokus på bollebøger
  4. Har børnelitteraturen sit eget reservat i det litterære landskab? Findes der i dette reservat en særlig afart af litteratur, der udvikler sig efter sine egne love? Og er det en litteraturform, som kræver en særlig form for faglighed, således at forskere, kritikere og formidlere uden specialuddannelse hverken kan, vil eller skal have adgang til reservatet?
  5. I børnelitteraturens verden oplever man en stigende tendens til, at bøger markedsføres i forhold til køn. Det er ikke uproblematisk. Det handler ikke om, at pigerne ikke må være prinsesser, men om, at vi skal være opmærksomme på, at det ikke er uden konsekvenser, hvis 'pigebøger' altid er lyserøde
  6. Sex, lyst og begær fylder nærmest ingenting i danske børnebøger om reproduktionen. Men når bøgernes sigte som udgangspunkt er pædagogisk, risikerer man at miste det, som bærer god børnelitteratur
  7. Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne
  8. ’Hvis jeg kunne, ville jeg gøre den levende igen,’ siger Pippi sørgmodigt om en død fugleunge. Og netop livets og dødens store spørgsmål er det, Astrid Lindgren tog op i sit forfatterskab