Emne

børnebøger

Mere end blot en farveprinter

Der kan opstå magi eller konflikter – på papiret og i virkeligheden – i mødet mellem forfatteren og tegneren bag en børnebog. Den vellykkede børnebog kræver, at forfatteren kan slippe styringen, og at tegneren fortolker og forløser teksten, så den får et ekstra lag

Frihed og magt

Der findes ikke én rigtig børnelitteratur, men hver eneste gang, man udgiver et stykke tekst for børn, bør man gøre sig klart, at det aldrig holder op med at være litteratur

Hvad sorgfuglen sang

Kina Bodenhoff oversætter Astrid Lindgrens værker på ny og finder tilbage til det oprindelige barske, mundtlige og poetiske sprog

Da verden kom til barnet

Dansk børnebogsillustration er fortællingen om antifascistisk reformpædagogik og jazzet kulturradikalisme, men også om barske billeder af en virkelighed, sproget ikke kan forklare

Havregryn med søm i

Den grønlandske billedkunstner Bolatta Silis-Høegh er en af de nominerede til Nordisk Råds børne- og ungdoms-litteraturpris 2016. Hun har skrevet og illustreret den fantasifulde fortælling om Aima og hendes usynlige ven

Ironi på savlesikkert pap

Den københavnske kunstner Husk Mit Navn er nok bedst kendt for sin graffiti i gadebilledet og dyre malerier på internationale udstillinger. Nu har han skrevet en pegebog for de mindste – ’et demokratisk produkt, som børn kan savle i’

Gris på gaflen

Hr. Gris er et originalt, righoldigt og i passager guddommeligt morsomt epos udført af en til stadighed underkendt mester

’Triste bøger er sjovere end sjove bøger’

Børnebogsforfatter og illustrator Stian Hole laver bøger, der deler vandene. Nogle mener, at de er for dystre til børn, mens andre roser forfatteren for at give børnene redskaber til at tale om komplekse følelser. Information tog til foredrag med Stian Hole på Københavns Hovedbibliotek for at spørge børnene, hvad de selv synes

Troen på fællesskabet er stor

I de nominerede værker til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris kan man kan være ven med vinden. Med en abe, en kræftknude og en mand, der hader børn. En ven er i de nordiske børnebøger én, der gør dig ulykkelig og lykkelig på én og samme tid, én, der kan give dig liv eller koste dig det, måske endda selv slå dig ihjel

’Når du kommer fra arbejderklassen, skal du arbejde. Ellers er du færdig’

Bent Haller har altid været forkert. Klækket i den forkerte rede. En kunstner, men også en arbejderdreng, der står tidligt op hver eneste dag og stempler ind og ud på klokkeslæt, når han læser verdenslitteraturen. Igen

Sider

Mest læste

  1. Mumitroldene er kendt i Danmark som nuttede, uskyldige figurer fra tedåser, sengetøj og tøjdyr, men finnerne fortæller, at Tove Janssons originale fortællinger faktisk er en fantastisk afspejling af verden, som den er: skøn, ukompliceret, uhyggelig og forgængelig. Information er taget til Mumiland
  2. Ole Lund Kirkegaard er elsket for sine ubetaleligt morsomme børnebøger. Alligevel løb der en mørk understrøm i ham. En ny biografi skildrer ham som et søgende menneske, der skrev af indre nødvendighed. Børns anarkistiske verden blev kortvarigt hans kunstneriske redningsplanke, fortæller biografiens forfatter Jens Andersen
  3. I 1970’erne var det kontroversielt at skrive ’pik’ og ’kusse’ i en bog til børn. Men siden er vi faktisk blevet endnu mere bonerte. Det blev klart, da Århundredets Festival i Århus søndag satte fokus på bollebøger
  4. I børnelitteraturens verden oplever man en stigende tendens til, at bøger markedsføres i forhold til køn. Det er ikke uproblematisk. Det handler ikke om, at pigerne ikke må være prinsesser, men om, at vi skal være opmærksomme på, at det ikke er uden konsekvenser, hvis 'pigebøger' altid er lyserøde
  5. Har børnelitteraturen sit eget reservat i det litterære landskab? Findes der i dette reservat en særlig afart af litteratur, der udvikler sig efter sine egne love? Og er det en litteraturform, som kræver en særlig form for faglighed, således at forskere, kritikere og formidlere uden specialuddannelse hverken kan, vil eller skal have adgang til reservatet?
  6. ’Hvis jeg kunne, ville jeg gøre den levende igen,’ siger Pippi sørgmodigt om en død fugleunge. Og netop livets og dødens store spørgsmål er det, Astrid Lindgren tog op i sit forfatterskab
  7. Sex, lyst og begær fylder nærmest ingenting i danske børnebøger om reproduktionen. Men når bøgernes sigte som udgangspunkt er pædagogisk, risikerer man at miste det, som bærer god børnelitteratur
  8. Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne