Emne

børnebøger

Havregryn med søm i

Den grønlandske billedkunstner Bolatta Silis-Høegh er en af de nominerede til Nordisk Råds børne- og ungdoms-litteraturpris 2016. Hun har skrevet og illustreret den fantasifulde fortælling om Aima og hendes usynlige ven

Ironi på savlesikkert pap

Den københavnske kunstner Husk Mit Navn er nok bedst kendt for sin graffiti i gadebilledet og dyre malerier på internationale udstillinger. Nu har han skrevet en pegebog for de mindste – ’et demokratisk produkt, som børn kan savle i’

Frihed og magt

Der findes ikke én rigtig børnelitteratur, men hver eneste gang, man udgiver et stykke tekst for børn, bør man gøre sig klart, at det aldrig holder op med at være litteratur

Gris på gaflen

Hr. Gris er et originalt, righoldigt og i passager guddommeligt morsomt epos udført af en til stadighed underkendt mester

’Triste bøger er sjovere end sjove bøger’

Børnebogsforfatter og illustrator Stian Hole laver bøger, der deler vandene. Nogle mener, at de er for dystre til børn, mens andre roser forfatteren for at give børnene redskaber til at tale om komplekse følelser. Information tog til foredrag med Stian Hole på Københavns Hovedbibliotek for at spørge børnene, hvad de selv synes

Troen på fællesskabet er stor

I de nominerede værker til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris kan man kan være ven med vinden. Med en abe, en kræftknude og en mand, der hader børn. En ven er i de nordiske børnebøger én, der gør dig ulykkelig og lykkelig på én og samme tid, én, der kan give dig liv eller koste dig det, måske endda selv slå dig ihjel

’Når du kommer fra arbejderklassen, skal du arbejde. Ellers er du færdig’

Bent Haller har altid været forkert. Klækket i den forkerte rede. En kunstner, men også en arbejderdreng, der står tidligt op hver eneste dag og stempler ind og ud på klokkeslæt, når han læser verdenslitteraturen. Igen

Og dansk børnelitteratur blev ændret for altid

Cecil Bødkers Silas kom roligt sejlende ind i dansk børnelitteratur i 1967. Og forandrede den for altid. Nu er de tre første bøger om Silas blevet genudgivet. Men de er meget mere end nostalgi. De er pligtlæsning for et samfund, der har mistet sin selvforståelse

Kugler, kugler, kugler!

Robert Zola Christensen og Mari Bacquin debuterer med en fin børnebog, der handler om at være med, og ikke mindst på grund af Lilian Brøggers illustrationer lærer vi, at det er nemt at blive overmandet af det, der skulle være vejen ind i fællesskabet

Det er uhyggeligt

Kæmpemaddiker og barnemord er på vej tilbage i tegneserien, der folder sig ud i krimi, skræk, science fiction og fantasy. Blandt de danske udgivelser er formfuldendte debuter og effektjageri

Sider

Mest læste

  1. Mumitroldene er kendt i Danmark som nuttede, uskyldige figurer fra tedåser, sengetøj og tøjdyr, men finnerne fortæller, at Tove Janssons originale fortællinger faktisk er en fantastisk afspejling af verden, som den er: skøn, ukompliceret, uhyggelig og forgængelig. Information er taget til Mumiland
  2. I 1970’erne var det kontroversielt at skrive ’pik’ og ’kusse’ i en bog til børn. Men siden er vi faktisk blevet endnu mere bonerte. Det blev klart, da Århundredets Festival i Århus søndag satte fokus på bollebøger
  3. Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne
  4. Det er 40 år siden, at Cirkeline så dagens lys og flyttede ind i sin tændstikæske og hos børn i flere generationer, Cirkeline er noget så utidigt som sød, rund og enkel, og minder os alle om, hvor livsbekræftende nogle få streger kan være
  5. I 1970 blev franske Barbapapa udgivet for første gang. Nu er den store lyserøde klump og hans familie tilbage. Nu er 70'ernes børn selv blevet forældre, og de finder tryghed i at læse historierne om de farverige figurer højt. Men ikke alle har lige meget lyst til at lykønske den runde familie. Burde Barbapapa i stedet begraves?
  6. Med Afrika og Europa som scene undersøger bogaktuelle Katrine Marie Guldager hvor vidt vi ser andre mennesker eller bare er hver vores egen ø
  7. ’Hvis jeg kunne, ville jeg gøre den levende igen,’ siger Pippi sørgmodigt om en død fugleunge. Og netop livets og dødens store spørgsmål er det, Astrid Lindgren tog op i sit forfatterskab
  8. Ole Lund Kirkegaard er elsket for sine ubetaleligt morsomme børnebøger. Alligevel løb der en mørk understrøm i ham. En ny biografi skildrer ham som et søgende menneske, der skrev af indre nødvendighed. Børns anarkistiske verden blev kortvarigt hans kunstneriske redningsplanke, fortæller biografiens forfatter Jens Andersen