USA’s økonomi er vokset stødt siden 70’erne, men det samme er andelen af fattige. Omkring 90 millioner mennesker lever i dag i eller på grænsen til fattigdom. Det er 30 procent af landets befolkning, og med boligprisernes nedtur og tusindvis af daglige tvangsauktioner vokser tallet konstant. Men nye vinde blæser fra Washington, og det har fået den glemte ’usynlige klasse’ tilbage på dagsordenen