børnelitteratur

Jesper Wung-Sung har både skrevet om sin kinesiske oldefar, der blev udstillet i Tivoli, i voksenromanen ’En anden gren’ og i ’Lynkineser’, der er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Men egentlig er Wung-Sung er modstander af sondringen mellem voksen- og børnelitteratur, som han mener legitimerer dårlig litteratur. Når han selv skriver, tænker han ikke på, om bøgerne er til voksne eller børn

Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesens Vitello fra rækkehuset ved ringvejen har fået sin egen film. Vi tegner et portræt af en underlig dreng, der er noget ganske særligt i dansk børnelitteratur, men samtidig skriver sig ind i en lang tradition for elskelige uvorne unger. Og så er der Vitellos vidunderligt kølige mor, der godt kan lide et glas vin eller to eller tre

Det er ikke altid, forfattere ved – eller vil indrømme – hvem de står på skuldrene af. Det ved, og det vil, Kim Fupz Aakeson godt. Han vinker ned til Ole Lund Kirkegaard og takker for mundtligheden og humoren. Men han kigger også opad og ser den voksne og tænker: Det er vel også et slags menneske

Havde Emil fra Lønneberg levet i dag, havde han haft ADHD, skriver læge Jens Peter Gøtze i dagens kronik, og han bakkes op af en speciallæge i børnepsykiatri. Ifølge børneforsker Erik Sigsgaard er problemet, at det ’superinstitutionaliserede samfund’ ikke giver plads til Emil’erne – eller Pippi’erne for den sags skyld

Et væld af historier om tab, sorg og død finder i disse år vej ind i dansk børne- og ungdomslitteratur. Men hvor går grænsen for, hvad børn kan klare at læse om? Og hvordan finder man et litterært sprog, der kan beskrive døden i børnehøjde?