Emne

børnelitteratur

Bedst fra tv –dårligst til rim

Jeg har ikke lyst til at læse Christian Graus alfabetrim højt for noget barn, men som en, der skiftevis elsker rimsmede og får rimlede, kan jeg bruge den til at blive klar over, hvad gode rim og rytmer faktisk er
Den finske kanon

I Tove Janssons Mumidal finder vi et trygt sted at være skræmt fra vid og sans

Tove Janssons Mumi-univers er så mangefacetteret, at akademikere næppe inden for en overskuelig fremtid bliver færdig med at analysere dets psykologiske dybder

Man skal turde se Murren, Hattifnatterne og mørket i øjnene

Tove Janssons romaner Billedhuggerens datter og Sommerbogen, der fulgte efter bøgerne om Mumidalen, er også noget af det fineste, jeg ved

Ny billedfortælling gør læseren klog på sprog

Vellykket bog af Kamilla Löfström og Lilian Brøgger om, at barnelivet er fyldt med udfordringer og barrierer, og en af dem er sproget
Anmeldelse

’Historien om Daniil Kharms’ er lige så absurd som historien om Daniil Kharms

Den vidunderlige russiske avantgardist Daniil Kharms kom i fængsel for at være absurd. Det risikerer Martin Glaz Serup ikke med sin lettere absurde historie om ham i dag, men på Kharms tid ville han sikkert have fået 40 dage for at bygge en maskine, der ikke kan noget i det så produktionsbegejstrede Rusland lige efter revolutionen. Illustrator Mette Marcussen ville aldrig se dagslyset igen

Lille Virgil og Orla Frøsnapper er måske ikke nyttige, men de er nødvendige

Jagten på nyttige evner, der umiddelbart kan anvendes på arbejdsmarkedet, har skubbet litteraturen i baggrunden i folkeskolen. Det kan koste børnene erfaringer, der er helt afgørende for at håndtere livet, der ikke altid gør, som man ville ønske

I ’Hello Ketty’ får barnet lov at være, som det nu engang er

Velmenende børnebøger er ofte anvisende og enstrengede og misser pointen med skønlitteraturens symbolske fortællinger. Men det lykkes for Lilja Scherfig og Lea Hebsgaard Andersen at lave en børnebog, hvor man kan læse forskellige lag ind og forløse det anderledes

’Børn skal ikke beskyttes mod virkeligheden. De kan altså godt tænke selv’

Afsked og tvivl blandes med vildskab og humor i den prisvindende forfatter Finn-Ole Heinrichs bøger for ’ikke så gamle mennesker’. Succesopskriften ligger i stærke historier uden en bedrevidende fortæller, mener den 35-årige tysker, der gæster HAY-festivalen for børnelitteratur under Aarhus 2017

Grænserne bliver flydende i børnelitteraturen

Børnelitteratur 2017 byder på de nyeste tendenser i børnelitteraturen og interviews med bogaktuelle forfattere. Det handler blandt andet om historisk grundforskning i børnelitteratur, børnesange, marginaliserede unge i amerikansk ungdomslitteratur og ønsket om pusterum til kinesiske børn, der udsættes for konkurrencepres

I guldalderen boomede børnelitteraturen – også den på fransk og tysk

På Det Kongelige Bibliotek sidder et lille forskerhold og gransker slidte børnebøger, gulnede breve og dagbøger fra årene 1790-1850. Målet: At komme tæt på periodens børn og deres læsevaner

Sider

Mest læste

  1. Tove Janssons Mumi-univers er så mangefacetteret, at akademikere næppe inden for en overskuelig fremtid bliver færdig med at analysere dets psykologiske dybder
  2. Fem værker, der udkom inden for få måneder, gjorde efteråret i 1967 til et fuldkommen skelsættende år i dansk børnelitteratur. Vi går på opdagelse i Ole Lund Kirkegaards ’Lille Virgil’, Cecil Bødkers ’Silas og den sorte hoppe’, Flemming Quist Møllers ’Cykelmyggen Egon’, Benny Andersens ’Snøvsen’ og Halfdan Rasmussens ’Halfdans ABC’
  3. Hvad mener vi egentlig, når vi siger, at børn skal have lov til at være børn? Det kan børnelitteraturen hjælpe os med at finde ud af – særligt fem helt epokegørende forfatterskaber fra 1967. Og hvis vi bliver klogere på det, kan vi også få klogere diskussioner om børns liv, hverdag og de institutioner vi bygger til dem
  4. Der findes morgensange, fødselsdagssange, godnatsange, spejdersange, rundkredssange, alfabetsange, sange om at være en god kammerat, drillesange og den der duksede farvelsang, man sang, når man satte stolen op efter sidste time. Men hvad skal en god børnesang kunne?
  5. Jagten på nyttige evner, der umiddelbart kan anvendes på arbejdsmarkedet, har skubbet litteraturen i baggrunden i folkeskolen. Det kan koste børnene erfaringer, der er helt afgørende for at håndtere livet, der ikke altid gør, som man ville ønske
  6. Det er ikke altid, forfattere ved – eller vil indrømme – hvem de står på skuldrene af. Det ved, og det vil, Kim Fupz Aakeson godt. Han vinker ned til Ole Lund Kirkegaard og takker for mundtligheden og humoren. Men han kigger også opad og ser den voksne og tænker: Det er vel også et slags menneske
  7. På bare to måneder i 1967 blev dansk børnelitteratur revolutioneret. ’Lille Virgil’ og ’Silas og den sorte hoppe’ var pædagogiske nybrud, der satte barnet i centrum i den gryende velfærdsstat, mens ’Halfdans ABC’ sprang sproget i smadder. ’Cykelmyggen Egon’ fik tekst og illustration til at slå krøller på sig selv, og Snøvsen tog med Eigil ud for at finde katten i sækken og hele molevitten. De fem bøgers betydning kan ikke overdrives, siger fire børnelitterære eksperter 50 år senere
  8. Havde Emil fra Lønneberg levet i dag, havde han haft ADHD, skriver læge Jens Peter Gøtze i dagens kronik, og han bakkes op af en speciallæge i børnepsykiatri. Ifølge børneforsker Erik Sigsgaard er problemet, at det ’superinstitutionaliserede samfund’ ikke giver plads til Emil’erne – eller Pippi’erne for den sags skyld