Emne

børnelitteratur

Instruktør Natasha Arthy: Alle rollinger bør læse ’Brødrene Løvehjerte’ med deres forældre

For instruktør Natasha Arthy, der står bag ’Julefeber’, årets familiejulekalender på DR1, er Astrid Lindgrens måde at behandle det svære og uoverskuelige på blæret

Tegningerne gør vinderen af Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris prisen værd

Jenny Lucanders farvemættede, men lette tegninger i ’Vi är lajon!’ er en pris værd, mens Jens Mattssons tekst lyder som noget, vi kender på godt og ondt

Ny børnebog: Med vandets perspektiv bliver verden ny i ’Floder. En verdensomsejling’

Belgiske Peter Goes viser os verden fra vandsiden. Det er forfriskende og berigende, men han udnytter ikke perspektivets kritiske potentiale for at tale om klima og kolonihistorie fuldt ud

Som altid er børnelitteraturen first mover, når det handler om at se sandheden i øjnene

Måske kan læsning af børnelitteraturen være med til at hjælpe os med at gentænke og genforhandle menneskets placering i naturen og skabe en mere bæredygtig fremtid

Digteren Cecil Bødker mødte verden med undren og alvor – ligesom et barn

I Cecil Bødkers forfatterskab var der ingen forskel, ingen adskillelse imellem at skrive for børn og at skrive for voksne. Medlem af Det Danske Akademi Peter Laugesen sender her sin personlige hilsen og tak til digteren Cecil Bødker

Nekrolog: Cecil Bødker skabte noget helt enestående i dansk børnelitteratur: børn, der kan og vil selv

Forfatter Cecil Bødker er død, men hendes litterære børn, Silas, Tinke og de andre, lever videre. Med dem ankom den respekt for barnet, som er definerende for danske børnebøger i dag

Vi guider læsestof til de skolelukningsramte forældre

En lang række forlag og forfattere hjælper forældre med børn, der pludselig skal hjemmeskoles ved at gøre adskillige bøger gratis tilgængelige. Men hvad er godt, og hvad kan man bruge det til? Hvad kan man læse didaktisk med sit barn uden selv at føle sig som en idiot?
Anmeldelse

Alfred har mistet sin farfar, og nu taler han med sin far om minderne i ’Alfreds mindebog’

’Alfreds mindebog’ om Alfred, der har mistet sin farfar, fungerer godt som en samling af sansninger til senere brug, men dårligt som højtlæsningsbog

Heldigvis findes der monstre – og plads til endnu en (god) historie til børn om dem

De er et godt makkerpar, Andreas Nederland med de sjove ord og Mikkel Straarup Møller med de sjove tegninger

Guide: Sådan lærer du din treårige, at kun Halfdan Rasmussen må sige neger

På et børneværelse i Ringsted forsøger Wilhelmina Magallanes at tale med sine tre- og fireårige døtre om, at nogle mennesker bliver kede af at blive kaldt »hottentotter«. Information har spurgt tre eksperter i børnelitteratur om, hvordan man bedst tager snakken om børnerim, der indeholder racistiske ord

Sider

Mest læste

  1. Jesper Wung-Sung har både skrevet om sin kinesiske oldefar, der blev udstillet i Tivoli, i voksenromanen ’En anden gren’ og i ’Lynkineser’, der er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Men egentlig er Wung-Sung er modstander af sondringen mellem voksen- og børnelitteratur, som han mener legitimerer dårlig litteratur. Når han selv skriver, tænker han ikke på, om bøgerne er til voksne eller børn
  2. Pernille Fischer Christensens film om Astrid Lindgren er rørende, klog, smuk, naturlig og melankolsk som forfatteren selv, og Alba August er lysende i fortællingen om den tid i Lindgrens liv, der for altid placerede hende på børnenes side
  3. Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesens Vitello fra rækkehuset ved ringvejen har fået sin egen film. Vi tegner et portræt af en underlig dreng, der er noget ganske særligt i dansk børnelitteratur, men samtidig skriver sig ind i en lang tradition for elskelige uvorne unger. Og så er der Vitellos vidunderligt kølige mor, der godt kan lide et glas vin eller to eller tre
  4. I løbet af fire korte år udviklede Astrid Lindgren sig fra barn til voksen og fik samtidig lagt fundamentet til sin karriere som forfatter. Så dramatiske var de fire år, at filminstruktør Pernille Fischer Christensen besluttede sig for at lave en film om dem, og hun overtalte Kim Fupz Aakeson til at skrive med på manuskriptet. Information har talt med dem begge om arbejdet med ’Unge Astrid’ og Astrid Lindgrens enorme betydning for os alle
  5. Havde Emil fra Lønneberg levet i dag, havde han haft ADHD, skriver læge Jens Peter Gøtze i dagens kronik, og han bakkes op af en speciallæge i børnepsykiatri. Ifølge børneforsker Erik Sigsgaard er problemet, at det ’superinstitutionaliserede samfund’ ikke giver plads til Emil’erne – eller Pippi’erne for den sags skyld
  6. Det er ikke altid, forfattere ved – eller vil indrømme – hvem de står på skuldrene af. Det ved, og det vil, Kim Fupz Aakeson godt. Han vinker ned til Ole Lund Kirkegaard og takker for mundtligheden og humoren. Men han kigger også opad og ser den voksne og tænker: Det er vel også et slags menneske
  7. Nogle af de mest elskede figurer fra børnebøger og børne-tv har rod i fordomsfulde karikaturer, og racisme er indlejret i bøger og kultur for børn på en så subtil måde, at selv velmenende progressive antiracister bliver blinde for den. Amerikanske Philip Nel, der er forsker i børnelitteratur, vil åbne vores øjne for de racistiske elementer – ikke for at vi skal fjerne dem, men for at vi skal blive opmærksomme på dem og lære at læse med ubehag
  8. Tove Janssons romaner Billedhuggerens datter og Sommerbogen, der fulgte efter bøgerne om Mumidalen, er også noget af det fineste, jeg ved