Menu
Log ind

Emne

børnelitteratur

Wilhelmina Magallanes læser Halfdan Rasmussens Børnerim op for sine børn. Hun insisterer på ikke at læse den censurerede udgave, hvor ord som neger og hottentot er udeladt.

Guide: Sådan lærer du din treårige, at kun Halfdan Rasmussen må sige neger

På et børneværelse i Ringsted forsøger Wilhelmina Magallanes at tale med sine tre- og fireårige døtre om, at nogle mennesker bliver kede af at blive kaldt »hottentotter«. Information har spurgt tre eksperter i børnelitteratur om, hvordan man bedst tager snakken om børnerim, der indeholder racistiske ord

Bevægende eventyrrejse gennem et Danmark dækket af affald

Danskerne er klimaflygtninge i en bog om en eventyrlig rejse og et venskabs jernknusende kærlighed
»Den tids- og stedsbestemte definition af, hvad litteratur er, findes ikke mere,« siger Sarah Mygind.

Børnelitteraturen er andet end bøger. Det er også spil, film, illustrationer og apps

Mens voksnes litteratur højst bliver til en lydbog, forgrener litteratur for børn sig ud i apps, lyd, grafik, fanfiktion og hele virtuelle universer. Børne- og ungdomslitteraturforsker Sarah Mygind mener, vi skal tænke litteraturen bredere end teksten i bogen – så vi f.eks. får øje på, at et computerspil bruger samme litterære greb som Virginia Woolf
Hos familien Nunes Tonnesen læser Michaeli Nunes Tonnesen højt for Rosa og Sonja Nunes Tonnesen, og de kan alle genkende mange af de fordele, som forskere nævner.

Højtlæsningen taber i kampen om børnenes opmærksomhed

Ny britisk undersøgelse viser, at langt færre forældre dagligt læser højt for deres børn, og også i Sverige er højtlæsning på retræte. Danske tal tyder ligeledes på en tilbagegang, dog i mindre skala. Men skal vi begræde det og frygte for børnenes sprogudvikling eller tage det roligt og være nysgerrige på, hvad den nye teknologi kan byde ind med?
Kære voksne, kære Måns Gahrton og Alvilda, børn har altid en god grund til at opføre sig som de gør – voksne har tit også, men de bør som regel vide bedre

Jeg nægter at forstå præsident-Donald, men gerne børnehave-Donald

Kære voksne, kære Måns Gahrton og Alvilda, børn har altid en god grund til at opføre sig som de gør – voksne har tit også, men de bør som regel vide bedre
Da solsorten Bjarne fik en orkan lige i nakken, og verden fik farver

Blæst!

Da solsorten Bjarne fik en orkan lige i nakken, og verden fik farver
’Meget meget hurtige hest’ er en på samme tid skør og lækker historie. Lækker på grund af de glitrende, farvestrålende illustrationer og skør på grund af fortællingens twistede plot og hovedperson

Moderne fabel om at gribe muligheden når den er der …

’Meget meget hurtige hest’ er en på samme tid skør og lækker historie. Lækker på grund af de glitrende, farvestrålende illustrationer og skør på grund af fortællingens twistede plot og hovedperson
Anmeldelse
»Jeg kendte historien om Astrid og Lasse. Jeg forstod dens betydning. Men sjældent har jeg troet så meget på Astrid Lindgrens insisteren på at stå på børnenes side, som jeg gør det efter at have set denne film. Det er et mesterværk, der er mesteren værdig,« skriver Anita Brask Rasmussen.

Pernille Fischer Christensens ’Unge Astrid’ er et mesterværk, der er mesteren værdig

Pernille Fischer Christensens film om Astrid Lindgren er rørende, klog, smuk, naturlig og melankolsk som forfatteren selv, og Alba August er lysende i fortællingen om den tid i Lindgrens liv, der for altid placerede hende på børnenes side
Interview
Stilbillede fra filmen.

»’Hvad er der sket med dig, Astrid? Livet er sivet ud af dig.’ Jeg blev simpelthen så nysgerrig«

I løbet af fire korte år udviklede Astrid Lindgren sig fra barn til voksen og fik samtidig lagt fundamentet til sin karriere som forfatter. Så dramatiske var de fire år, at filminstruktør Pernille Fischer Christensen besluttede sig for at lave en film om dem, og hun overtalte Kim Fupz Aakeson til at skrive med på manuskriptet. Information har talt med dem begge om arbejdet med ’Unge Astrid’ og Astrid Lindgrens enorme betydning for os alle
Ny professor i børnelitteratur
Danmark har med Nina Christensen fået en ny professor i børnelitteratur. Hun er skeptisk over for kanontænkning, mener at det er vigtigt, at få de historier, der har stået i skyggen af en dominerende litteraturtradition, frem i lyset, og at Anders And er vigtig for børnelitteraturhistorien. Og så er hun på den traditionelle bogs vegne ikke bange for den digitale udvikling

»Halfdan Rasmussen og Anders And er gode på hver deres måde«

Danmark har med Nina Christensen fået en ny professor i børnelitteratur. Hun er skeptisk over for kanontænkning, mener at det er vigtigt, at få de historier, der har stået i skyggen af en dominerende litteraturtradition, frem i lyset, og at Anders And er vigtig for børnelitteraturhistorien. Og så er hun på den traditionelle bogs vegne ikke bange for den digitale udvikling

Sider

Mest læste

  1. Guide: Sådan lærer du din treårige, at kun Halfdan Rasmussen må sige neger
    På et børneværelse i Ringsted forsøger Wilhelmina Magallanes at tale med sine tre- og fireårige døtre om, at nogle mennesker bliver kede af at blive kaldt »hottentotter«. Information har spurgt tre eksperter i børnelitteratur om, hvordan man bedst tager snakken om børnerim, der indeholder racistiske ord
  2. »Jeg ville aldrig nogensinde censurere noget af hensyn til børn«
    Jesper Wung-Sung har både skrevet om sin kinesiske oldefar, der blev udstillet i Tivoli, i voksenromanen ’En anden gren’ og i ’Lynkineser’, der er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Men egentlig er Wung-Sung er modstander af sondringen mellem voksen- og børnelitteratur, som han mener legitimerer dårlig litteratur. Når han selv skriver, tænker han ikke på, om bøgerne er til voksne eller børn
  3. Nu kommer den første kønsneutrale børnebog
    Den kønsneutrale børnebog ’Universet er det største i hele verden’ skal åbne for, at børn får flere end to måder at være børn på. Og den har historien i fokus
  4. Børnelitteraturen er andet end bøger. Det er også spil, film, illustrationer og apps
    Mens voksnes litteratur højst bliver til en lydbog, forgrener litteratur for børn sig ud i apps, lyd, grafik, fanfiktion og hele virtuelle universer. Børne- og ungdomslitteraturforsker Sarah Mygind mener, vi skal tænke litteraturen bredere end teksten i bogen – så vi f.eks. får øje på, at et computerspil bruger samme litterære greb som Virginia Woolf
  5. ADHD fra Lønneberg?
    Havde Emil fra Lønneberg levet i dag, havde han haft ADHD, skriver læge Jens Peter Gøtze i dagens kronik, og han bakkes op af en speciallæge i børnepsykiatri. Ifølge børneforsker Erik Sigsgaard er problemet, at det ’superinstitutionaliserede samfund’ ikke giver plads til Emil’erne – eller Pippi’erne for den sags skyld
  6. »Halfdan Rasmussen og Anders And er gode på hver deres måde«
    Danmark har med Nina Christensen fået en ny professor i børnelitteratur. Hun er skeptisk over for kanontænkning, mener at det er vigtigt, at få de historier, der har stået i skyggen af en dominerende litteraturtradition, frem i lyset, og at Anders And er vigtig for børnelitteraturhistorien. Og så er hun på den traditionelle bogs vegne ikke bange for den digitale udvikling
  7. De børn, der kommer ind i litteraturen i 1967, er virkelighedens børn
    På bare to måneder i 1967 blev dansk børnelitteratur revolutioneret. ’Lille Virgil’ og ’Silas og den sorte hoppe’ var pædagogiske nybrud, der satte barnet i centrum i den gryende velfærdsstat, mens ’Halfdans ABC’ sprang sproget i smadder. ’Cykelmyggen Egon’ fik tekst og illustration til at slå krøller på sig selv, og Snøvsen tog med Eigil ud for at finde katten i sækken og hele molevitten. De fem bøgers betydning kan ikke overdrives, siger fire børnelitterære eksperter 50 år senere
  8. Fem bøger, der satte barnet fri
    Fem værker, der udkom inden for få måneder, gjorde efteråret i 1967 til et fuldkommen skelsættende år i dansk børnelitteratur. Vi går på opdagelse i Ole Lund Kirkegaards ’Lille Virgil’, Cecil Bødkers ’Silas og den sorte hoppe’, Flemming Quist Møllers ’Cykelmyggen Egon’, Benny Andersens ’Snøvsen’ og Halfdan Rasmussens ’Halfdans ABC’