Emne

børnelitteratur

Anmeldelse
30. oktober 2020

Tegningerne gør vinderen af Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris prisen værd

Jenny Lucanders farvemættede, men lette tegninger i ’Vi är lajon!’ er en pris værd, mens Jens Mattssons tekst lyder som noget, vi kender på godt og ondt
Jens Mattsson har nogle tankevækkende observationer af forældrenes sorg og afmagt, der ligesom udspiller sig i udkanten af brødrenes synsfelt.
Anmeldelse
14. august 2020

Ny børnebog: Med vandets perspektiv bliver verden ny i ’Floder. En verdensomsejling’

Belgiske Peter Goes viser os verden fra vandsiden. Det er forfriskende og berigende, men han udnytter ikke perspektivets kritiske potentiale for at tale om klima og kolonihistorie fuldt ud
Fakta, myter og fiktion præsenteres side om side i Peter Goes ’Floder. En verdensomsejling’.
Kommentar
26. juni 2020

Som altid er børnelitteraturen first mover, når det handler om at se sandheden i øjnene

Måske kan læsning af børnelitteraturen være med til at hjælpe os med at gentænke og genforhandle menneskets placering i naturen og skabe en mere bæredygtig fremtid
Katniss Everdeen fra Hunger Games-serien har som en af meget få mennesker i det postapokalyptiske, dystopiske fremtidssamfund Panem gennem hele sin barndom bevaret kontakten til den vilde natur.
Essay
22. maj 2020

Digteren Cecil Bødker mødte verden med undren og alvor – ligesom et barn

I Cecil Bødkers forfatterskab var der ingen forskel, ingen adskillelse imellem at skrive for børn og at skrive for voksne. Medlem af Det Danske Akademi Peter Laugesen sender her sin personlige hilsen og tak til digteren Cecil Bødker
I Cecil Bødkers forfatterskab var der ingen forskel, ingen adskillelse imellem at skrive for børn og at skrive for voksne. Medlem af Det Danske Akademi Peter Laugesen sender her sin personlige hilsen og tak til digteren Cecil Bødker
Baggrund
21. april 2020

Nekrolog: Cecil Bødker skabte noget helt enestående i dansk børnelitteratur: børn, der kan og vil selv

Forfatter Cecil Bødker er død, men hendes litterære børn, Silas, Tinke og de andre, lever videre. Med dem ankom den respekt for barnet, som er definerende for danske børnebøger i dag
Cecil Bødker fotograferet i 1965.
Baggrund
20. marts 2020

Vi guider læsestof til de skolelukningsramte forældre

En lang række forlag og forfattere hjælper forældre med børn, der pludselig skal hjemmeskoles ved at gøre adskillige bøger gratis tilgængelige. Men hvad er godt, og hvad kan man bruge det til? Hvad kan man læse didaktisk med sit barn uden selv at føle sig som en idiot?
Anmeldelse
18. oktober 2019

Alfred har mistet sin farfar, og nu taler han med sin far om minderne i ’Alfreds mindebog’

’Alfreds mindebog’ om Alfred, der har mistet sin farfar, fungerer godt som en samling af sansninger til senere brug, men dårligt som højtlæsningsbog
Det er en smuk fortælling, der handler om at bære de døde med sig som et minde, at et minde om et elsket menneske godt kan være dit eget, selv om det ikke er noget, du selv kan huske, men er blevet fortalt af andre. Om at bruge sanserne som hjælp til, at mennesket kan leve videre i mindet, skriver Anita Brask Rasmussen.
Anmeldelse
13. september 2019

Heldigvis findes der monstre – og plads til endnu en (god) historie til børn om dem

De er et godt makkerpar, Andreas Nederland med de sjove ord og Mikkel Straarup Møller med de sjove tegninger
De er et godt makkerpar, Andreas Nederland med de sjove ord og Mikkel Straarup Møller med de sjove tegninger
Feature
7. juni 2019

Guide: Sådan lærer du din treårige, at kun Halfdan Rasmussen må sige neger

På et børneværelse i Ringsted forsøger Wilhelmina Magallanes at tale med sine tre- og fireårige døtre om, at nogle mennesker bliver kede af at blive kaldt »hottentotter«. Information har spurgt tre eksperter i børnelitteratur om, hvordan man bedst tager snakken om børnerim, der indeholder racistiske ord
Wilhelmina Magallanes læser Halfdan Rasmussens Børnerim op for sine børn. Hun insisterer på ikke at læse den censurerede udgave, hvor ord som neger og hottentot er udeladt.
Anmeldelse
7. juni 2019

Bevægende eventyrrejse gennem et Danmark dækket af affald

Danskerne er klimaflygtninge i en bog om en eventyrlig rejse og et venskabs jernknusende kærlighed

Sider

  • Anmeldelse
    19. maj 2022

    Loyal filmatisering af dansktimebaskeren ’Intet’

    Spørgsmålet om, hvad der egentlig betyder noget, bliver sat på spidsen i ungdomsfilmen ’Intet’, der bygger på Janne Tellers roman af samme navn
    Karaktererne i ‘Intet‘ ligner standardversionen af en rask ung og følsom venneflok, sådan som de indtager de stille villaveje med store skridt. Det projekt, de har gang i, er dog både mere filosofisk og langt mere morbidt, end hvad unge mennesker ellers plejer at lave i nutidige ungdomsserier og -film.
  • Interview
    31. januar 2019

    »’Hvad er der sket med dig, Astrid? Livet er sivet ud af dig.’ Jeg blev simpelthen så nysgerrig«

    I løbet af fire korte år udviklede Astrid Lindgren sig fra barn til voksen og fik samtidig lagt fundamentet til sin karriere som forfatter. Så dramatiske var de fire år, at filminstruktør Pernille Fischer Christensen besluttede sig for at lave en film om dem, og hun overtalte Kim Fupz Aakeson til at skrive med på manuskriptet. Information har talt med dem begge om arbejdet med ’Unge Astrid’ og Astrid Lindgrens enorme betydning for os alle
    Stilbillede fra filmen.
  • Interview
    26. oktober 2018

    »Jeg ville aldrig nogensinde censurere noget af hensyn til børn«

    Jesper Wung-Sung har både skrevet om sin kinesiske oldefar, der blev udstillet i Tivoli, i voksenromanen ’En anden gren’ og i ’Lynkineser’, der er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Men egentlig er Wung-Sung er modstander af sondringen mellem voksen- og børnelitteratur, som han mener legitimerer dårlig litteratur. Når han selv skriver, tænker han ikke på, om bøgerne er til voksne eller børn
    Jesper Wung-Sung har både skrevet om sin kinesiske oldefar, der blev udstillet i Tivoli, i voksenromanen ’En anden gren’ og i ’Lynkineser’, der er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Men egentlig er Wung-Sung er modstander af sondringen mellem voksen- og børnelitteratur, som han mener legitimerer dårlig litteratur. Når han selv skriver, tænker han ikke på, om bøgerne er til voksne eller børn
  • Anmeldelse
    31. januar 2019

    Pernille Fischer Christensens ’Unge Astrid’ er et mesterværk, der er mesteren værdig

    Pernille Fischer Christensens film om Astrid Lindgren er rørende, klog, smuk, naturlig og melankolsk som forfatteren selv, og Alba August er lysende i fortællingen om den tid i Lindgrens liv, der for altid placerede hende på børnenes side
    »Jeg kendte historien om Astrid og Lasse. Jeg forstod dens betydning. Men sjældent har jeg troet så meget på Astrid Lindgrens insisteren på at stå på børnenes side, som jeg gør det efter at have set denne film. Det er et mesterværk, der er mesteren værdig,« skriver Anita Brask Rasmussen.
  • Baggrund
    2. december 2017

    I Tove Janssons Mumidal finder vi et trygt sted at være skræmt fra vid og sans

    Tove Janssons Mumi-univers er så mangefacetteret, at akademikere næppe inden for en overskuelig fremtid bliver færdig med at analysere dets psykologiske dybder
    Tove Jansson i sit atelier.
  • Feature
    7. juni 2019

    Guide: Sådan lærer du din treårige, at kun Halfdan Rasmussen må sige neger

    På et børneværelse i Ringsted forsøger Wilhelmina Magallanes at tale med sine tre- og fireårige døtre om, at nogle mennesker bliver kede af at blive kaldt »hottentotter«. Information har spurgt tre eksperter i børnelitteratur om, hvordan man bedst tager snakken om børnerim, der indeholder racistiske ord
    Wilhelmina Magallanes læser Halfdan Rasmussens Børnerim op for sine børn. Hun insisterer på ikke at læse den censurerede udgave, hvor ord som neger og hottentot er udeladt.
  • Anmeldelse
    7. juni 2019

    Bevægende eventyrrejse gennem et Danmark dækket af affald

    Danskerne er klimaflygtninge i en bog om en eventyrlig rejse og et venskabs jernknusende kærlighed
  • Interview
    8. maj 2015

    ’Nogle gange er det måske bare de andre, der er kedelige’

    Kim Fupz Aakeson skriver i ’Pragtfuldt, pragtfuldt!’ om at være ung og mosle med at finde ud af, hvem man er. En proces, der ikke bliver nemmere, når man som hovedpersonen Morten overlades til sin egen autoritet. Forfatteren husker fra sin egen ungdom en desperat længsel efter modbilleder på det stille villaliv, han kendte fra Albertslund
    ’Det er spændingen, der driver det,’ siger Kim Fupz Aakeson om at skrive. ’Det, at der mandag morgen ikke er noget på papiret. Når jeg er færdig, er der mennesker, historier og skæbner.’