Emne

børnelitteratur

I litteraturen kan vi finde svaret på, hvad vi mener, når vi siger, børn skal have lov at være børn

For halvtreds år siden i lige netop disse måneder udkom fem forrygende og epokegørende værker næsten oveni hinanden: ’Lille Virgil’, ’Cykelmyggen Egon’, ’Silas og den sorte hoppe’ og ’Halfdans ABC’. De skabte et nybrud i dansk børnelitteratur

Kim Fupz Aakeson: Voksne er også en slags mennesker

Det er ikke altid, forfattere ved – eller vil indrømme – hvem de står på skuldrene af. Det ved, og det vil, Kim Fupz Aakeson godt. Han vinker ned til Ole Lund Kirkegaard og takker for mundtligheden og humoren. Men han kigger også opad og ser den voksne og tænker: Det er vel også et slags menneske

De børn, der kommer ind i litteraturen i 1967, er virkelighedens børn

På bare to måneder i 1967 blev dansk børnelitteratur revolutioneret. ’Lille Virgil’ og ’Silas og den sorte hoppe’ var pædagogiske nybrud, der satte barnet i centrum i den gryende velfærdsstat, mens ’Halfdans ABC’ sprang sproget i smadder. ’Cykelmyggen Egon’ fik tekst og illustration til at slå krøller på sig selv, og Snøvsen tog med Eigil ud for at finde katten i sækken og hele molevitten. De fem bøgers betydning kan ikke overdrives, siger fire børnelitterære eksperter 50 år senere

Fem bøger, der satte barnet fri

Fem værker, der udkom inden for få måneder, gjorde efteråret i 1967 til et fuldkommen skelsættende år i dansk børnelitteratur. Vi går på opdagelse i Ole Lund Kirkegaards ’Lille Virgil’, Cecil Bødkers ’Silas og den sorte hoppe’, Flemming Quist Møllers ’Cykelmyggen Egon’, Benny Andersens ’Snøvsen’ og Halfdan Rasmussens ’Halfdans ABC’

’Det kan du da ikke gøre mod Karen Blixen’

Ayoe Quist Henkel vil med sin ph.d. om børnelitteratur udvide litteraturbegrebet, så det ikke bare er sorte bogstaver på hvidt papir, men noget, der sker i mødet mellem læseren og fortællingen også i f.eks en digital fortælling

Rummelige fællesskaber på Hvidovrevej

»Der bliver en mærkelig stemning«, som det hedder i Hanne Kvists opløftende fællesskabsfortælling i billedbogen ’Træet, dyrene og os’, hvor træerne vil være med til at spille matador

På ferien læser vi

At være på ferie er at være sammen. Det er konflikter, der bryder ud i lys lue, det er irritation og træthed. Vi skal vænne os til hinandens selskab. Vi gennemspiller samme problemer som hjemme, men i nye scenarier, udløst af nye detaljer

Cecil Bødkers børnelitterære forfatterskab er en insisteren på barnets ret til at være sig selv og sin egen

Det bliver også den store fortælling om, at uden frihed intet fællesskab, og uden fællesskab ingen frihed

Med løgn bagefter

Morten Ramsland er godt gammeldags, og Andreas Nederland er oppe på beatet. Begge lægger de sig i selen for at fabulere og fortælle direkte til børn og børnene i os

Hans liv som Ulf Stark

Den svenske børnebogsforfatter Ulf Stark brugte store dele af sit forfatterskab på at finde ud af hvem han var efter at have været barn blandt tandlæger, der mente, at tænder skulle sidde på en helt bestemt måde. Nu er han her ikke mere til at fortælle os historier om børn, der insisterer på at være sig selv

Sider

Mest læste

  1. Der findes morgensange, fødselsdagssange, godnatsange, spejdersange, rundkredssange, alfabetsange, sange om at være en god kammerat, drillesange og den der duksede farvelsang, man sang, når man satte stolen op efter sidste time. Men hvad skal en god børnesang kunne?
  2. Kim Fupz Aakeson skriver i ’Pragtfuldt, pragtfuldt!’ om at være ung og mosle med at finde ud af, hvem man er. En proces, der ikke bliver nemmere, når man som hovedpersonen Morten overlades til sin egen autoritet. Forfatteren husker fra sin egen ungdom en desperat længsel efter modbilleder på det stille villaliv, han kendte fra Albertslund
  3. Jesper Wung-Sung har både skrevet om sin kinesiske oldefar, der blev udstillet i Tivoli, i voksenromanen ’En anden gren’ og i ’Lynkineser’, der er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Men egentlig er Wung-Sung er modstander af sondringen mellem voksen- og børnelitteratur, som han mener legitimerer dårlig litteratur. Når han selv skriver, tænker han ikke på, om bøgerne er til voksne eller børn
  4. Havde Emil fra Lønneberg levet i dag, havde han haft ADHD, skriver læge Jens Peter Gøtze i dagens kronik, og han bakkes op af en speciallæge i børnepsykiatri. Ifølge børneforsker Erik Sigsgaard er problemet, at det ’superinstitutionaliserede samfund’ ikke giver plads til Emil’erne – eller Pippi’erne for den sags skyld
  5. Et væld af historier om tab, sorg og død finder i disse år vej ind i dansk børne- og ungdomslitteratur. Men hvor går grænsen for, hvad børn kan klare at læse om? Og hvordan finder man et litterært sprog, der kan beskrive døden i børnehøjde?
  6. Den kønsneutrale børnebog ’Universet er det største i hele verden’ skal åbne for, at børn får flere end to måder at være børn på. Og den har historien i fokus
  7. På et børneværelse i Ringsted forsøger Wilhelmina Magallanes at tale med sine tre- og fireårige døtre om, at nogle mennesker bliver kede af at blive kaldt »hottentotter«. Information har spurgt tre eksperter i børnelitteratur om, hvordan man bedst tager snakken om børnerim, der indeholder racistiske ord
  8. Er Harry Potter et feministisk værk? Et magtkritisk værk? Et antiracistisk værk? Et revolutionært værk? Du behøver ikke vælge, for det er det hele. I år er det 20 år siden, første bind udkom på dansk af det værk, der har formet en hel generation og fastholdt deres blik på den barnligt naive, men sande kendsgerning, at der også i komplicerede spørgsmål og konflikter findes enkle valg. Og passivitet er ikke ét af dem