Emne

børnelitteratur

Rummelige fællesskaber på Hvidovrevej

»Der bliver en mærkelig stemning«, som det hedder i Hanne Kvists opløftende fællesskabsfortælling i billedbogen ’Træet, dyrene og os’, hvor træerne vil være med til at spille matador

På ferien læser vi

At være på ferie er at være sammen. Det er konflikter, der bryder ud i lys lue, det er irritation og træthed. Vi skal vænne os til hinandens selskab. Vi gennemspiller samme problemer som hjemme, men i nye scenarier, udløst af nye detaljer
Fra arkivet

Cecil Bødkers børnelitterære forfatterskab er en insisteren på barnets ret til at være sig selv og sin egen

Det bliver også den store fortælling om, at uden frihed intet fællesskab, og uden fællesskab ingen frihed

Med løgn bagefter

Morten Ramsland er godt gammeldags, og Andreas Nederland er oppe på beatet. Begge lægger de sig i selen for at fabulere og fortælle direkte til børn og børnene i os

Hans liv som Ulf Stark

Den svenske børnebogsforfatter Ulf Stark brugte store dele af sit forfatterskab på at finde ud af hvem han var efter at have været barn blandt tandlæger, der mente, at tænder skulle sidde på en helt bestemt måde. Nu er han her ikke mere til at fortælle os historier om børn, der insisterer på at være sig selv

Barndommen er ikke bare Fætter BR, badeland og ingen bekymringer

Et væld af historier om tab, sorg og død finder i disse år vej ind i dansk børne- og ungdomslitteratur. Men hvor går grænsen for, hvad børn kan klare at læse om? Og hvordan finder man et litterært sprog, der kan beskrive døden i børnehøjde?

Laber billedbog

Historien er en tynd kop te, men tomlen op for billederne i Jeffers’ og Winstons hommage til fantasien. Man må vende og dreje bogen og sig selv for at få det hele med – en frø, der skal kysses, og bjerge af ord

Forskningsbestilling

I mandags mødtes jeg med Rikke Villadsen, der netop har udgivet bogen Bennys far kører tog. Den handler om hendes egen søn Benny, der ikke har en far, og om at være familie uden at være kernefamilie

Nordisk børnelitteratur kredser om modernitet, kønsroller, frygt og ensomhed

Nordisk Råds børnelitteraturpris bliver uddelt i aften. De indstillede bøger kredser om det moderne livs ubønhørlige krav om konstant tilstedeværelse, og vi får billeder på den frygt og ensomhed, som kan opstå i den moderne storby og i fællesskaber, hvor alting er til forhandling

Fête champêtre for børn

Børn skal da have barokmusik og hyrdedigtning. Og det finere franske også. Men så god en idé må da ikke gemmes væk i en bog

Sider

Mest læste

  1. Gro Dahles billedbøger kan være voldsomme og handle om oplevelser, man får posttraumatisk stress af. Og hun kan godt forstå, at forældre synes, det er ubehageligt, at bøgerne fortæller om vold i hjemmet og skilsmissekonflikter. Men det er ikke forældrene, Gro Dahles bøger retter sig mod
  2. Kim Fupz Aakeson skriver i ’Pragtfuldt, pragtfuldt!’ om at være ung og mosle med at finde ud af, hvem man er. En proces, der ikke bliver nemmere, når man som hovedpersonen Morten overlades til sin egen autoritet. Forfatteren husker fra sin egen ungdom en desperat længsel efter modbilleder på det stille villaliv, han kendte fra Albertslund
  3. Sarah Engells nye bog ’Valget’ handler om mødet mellem en passioneret ungdomspolitiker og en syrisk flygtningepige – og alle de dilemmaer, det afstedkommer. Forfatteren mistede lidt af sin politikerlede, da hun skrev bogen, og hun håber, at den kan få unge læsere til at engagere sig mere i samfundet
  4. Den kønsneutrale børnebog ’Universet er det største i hele verden’ skal åbne for, at børn får flere end to måder at være børn på. Og den har historien i fokus
  5. Jesper Wung-Sung har både skrevet om sin kinesiske oldefar, der blev udstillet i Tivoli, i voksenromanen ’En anden gren’ og i ’Lynkineser’, der er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Men egentlig er Wung-Sung er modstander af sondringen mellem voksen- og børnelitteratur, som han mener legitimerer dårlig litteratur. Når han selv skriver, tænker han ikke på, om bøgerne er til voksne eller børn
  6. Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesens Vitello fra rækkehuset ved ringvejen har fået sin egen film. Vi tegner et portræt af en underlig dreng, der er noget ganske særligt i dansk børnelitteratur, men samtidig skriver sig ind i en lang tradition for elskelige uvorne unger. Og så er der Vitellos vidunderligt kølige mor, der godt kan lide et glas vin eller to eller tre
  7. Nogle af de mest elskede figurer fra børnebøger og børne-tv har rod i fordomsfulde karikaturer, og racisme er indlejret i bøger og kultur for børn på en så subtil måde, at selv velmenende progressive antiracister bliver blinde for den. Amerikanske Philip Nel, der er forsker i børnelitteratur, vil åbne vores øjne for de racistiske elementer – ikke for at vi skal fjerne dem, men for at vi skal blive opmærksomme på dem og lære at læse med ubehag
  8. Der findes morgensange, fødselsdagssange, godnatsange, spejdersange, rundkredssange, alfabetsange, sange om at være en god kammerat, drillesange og den der duksede farvelsang, man sang, når man satte stolen op efter sidste time. Men hvad skal en god børnesang kunne?