Menu
Log ind

Emne

børnelitteratur

Hvordan er man en rigtig mand og far?

Fra en noget diffus skyggetilværelse er far nu kommet i fuld fokus i mange nye børnelitterære fortællinger. Men hvad betyder det for mor?
I ’Drengen der drog nordpå med sin far for at finde julemanden’ trækker Kim Leine på sit helt særlige forhold til Grønland.

I denne glade Reuter-tid

Det er en svær disciplin at skrive en julebog, men én man ynder i børnelitteraturen. Hvis man rammer rigtigt, er det gaven, der bliver ved med at give
Som ofte finder man halvt fordækte pirrende afklædte kvinder bag ruderne i Ib Spang Olsens østerbroske karakteristiske etageejendomme. Her illustrationen ’Fotografen 1928’.

Han var Danmarks tegner

Søren Vinterberg har med sin veldisponerede, velskrevne, væsentlige og varme bog skrevet en stor biografi om Ib Spang Olsen
Illustration: Dorte Karrebæk fra ’Da Gud var dreng’

Fra Aftensmad til Åndssvage idioter

’I det bare ingenting’ betyder ud over at være nøgen – nu også at være alene, at befinde sig i mørke og tomhed. Karrebæk og Nielsen uhygger for børn af det 20. og 21. århundrede
Imile, Kaft og Menid er tre kammerater, som bor sammen i et hus. En dag hvor de leger i husets kælder, finder de tre mærkelige ting i en kasse. Tingene tager dem med ud på et spændende eventyr, hvor de møder en lysekrone, som er ked af det, en feinschmeckerhest og en rumraket.Illustration: Mio Mahl

Nu kommer den første kønsneutrale børnebog

Den kønsneutrale børnebog ’Universet er det største i hele verden’ skal åbne for, at børn får flere end to måder at være børn på. Og den har historien i fokus

Fin og poetisk step-in bog til børn

Den digitale børnelitteratur har det godt – når den ellers findes
På sin 70 års fødselsdag kan Pippi Langstrømpe se tilbage på et liv, hvor hun er blevet kaldt kapitalist, individualist, racist, antiautoritær, uciviliseret, feminist, anarkist, managementguru, sokrat og queer. Men hun tog jo krummelurpillen for at hun aldrig skulle blive andet end et barn. Højst sørøver

Alles og ingens Pippi Langstrømpe

På sin 70 års fødselsdag kan Pippi Langstrømpe se tilbage på et liv, hvor hun er blevet kaldt kapitalist, individualist, racist, antiautoritær, uciviliseret, feminist, anarkist, managementguru, sokrat og queer. Men hun tog jo krummelurpillen for at hun aldrig skulle blive andet end et barn. Højst sørøver
Illustration: fra Stina Wirséns ’Liten’. Bonnier Carlsen Bokförlag och Brottsoffermyndigheten, 2014

En broget forsamling

Det smarte ved børn er, at man skal læse for dem. Næste gang, jeg selv får chancen for at gøre lige netop det, bliver det Pija Lindenbaums og Stina Wirséns kæmpedramaer i miniformat, jeg vælger
Børn ville læse mere, hvis de selv fik lov at vælge bøgerne, viser en ny ph.d.-afhandling.

Børn bør selv vælge

Børn vil gerne læse. Allerhelst vil de læse serier og bøger med gys eller humor, når de selv skal vælge. Det viser et nyt ph.d.-projekt, der kortlægger, hvordan børn vælger litteratur – og hvordan voksne vælger litteraturen for dem

Et sted, hvor ingen er trygge

Gro Dahles billedbøger kan være voldsomme og handle om oplevelser, man får posttraumatisk stress af. Og hun kan godt forstå, at forældre synes, det er ubehageligt, at bøgerne fortæller om vold i hjemmet og skilsmissekonflikter. Men det er ikke forældrene, Gro Dahles bøger retter sig mod

Sider

Mest læste

  1. ADHD fra Lønneberg?
    Havde Emil fra Lønneberg levet i dag, havde han haft ADHD, skriver læge Jens Peter Gøtze i dagens kronik, og han bakkes op af en speciallæge i børnepsykiatri. Ifølge børneforsker Erik Sigsgaard er problemet, at det ’superinstitutionaliserede samfund’ ikke giver plads til Emil’erne – eller Pippi’erne for den sags skyld
  2. »Jeg ville aldrig nogensinde censurere noget af hensyn til børn«
    Jesper Wung-Sung har både skrevet om sin kinesiske oldefar, der blev udstillet i Tivoli, i voksenromanen ’En anden gren’ og i ’Lynkineser’, der er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Men egentlig er Wung-Sung er modstander af sondringen mellem voksen- og børnelitteratur, som han mener legitimerer dårlig litteratur. Når han selv skriver, tænker han ikke på, om bøgerne er til voksne eller børn
  3. Børn synger hele tiden – det er bare om at lytte efter
    Der findes morgensange, fødselsdagssange, godnatsange, spejdersange, rundkredssange, alfabetsange, sange om at være en god kammerat, drillesange og den der duksede farvelsang, man sang, når man satte stolen op efter sidste time. Men hvad skal en god børnesang kunne?
  4. Pernille Fischer Christensens ’Unge Astrid’ er et mesterværk, der er mesteren værdig
    Pernille Fischer Christensens film om Astrid Lindgren er rørende, klog, smuk, naturlig og melankolsk som forfatteren selv, og Alba August er lysende i fortællingen om den tid i Lindgrens liv, der for altid placerede hende på børnenes side
  5. Nu kommer den første kønsneutrale børnebog
    Den kønsneutrale børnebog ’Universet er det største i hele verden’ skal åbne for, at børn får flere end to måder at være børn på. Og den har historien i fokus
  6. Man skal turde se Murren, Hattifnatterne og mørket i øjnene
    Tove Janssons romaner Billedhuggerens datter og Sommerbogen, der fulgte efter bøgerne om Mumidalen, er også noget af det fineste, jeg ved
  7. Voksne har svært ved at acceptere, at deres barndoms yndlingsbøger er racistiske
    Nogle af de mest elskede figurer fra børnebøger og børne-tv har rod i fordomsfulde karikaturer, og racisme er indlejret i bøger og kultur for børn på en så subtil måde, at selv velmenende progressive antiracister bliver blinde for den. Amerikanske Philip Nel, der er forsker i børnelitteratur, vil åbne vores øjne for de racistiske elementer – ikke for at vi skal fjerne dem, men for at vi skal blive opmærksomme på dem og lære at læse med ubehag
  8. I Tove Janssons Mumidal finder vi et trygt sted at være skræmt fra vid og sans
    Tove Janssons Mumi-univers er så mangefacetteret, at akademikere næppe inden for en overskuelig fremtid bliver færdig med at analysere dets psykologiske dybder