Emne

børnelitteratur

Der var engang nogle seksualforskrækkede franskmænd

I Frankrig går bølgerne højt om, hvorvidt børn må læse om nøgenhed, homoseksuelle eller regnbuefamilier. Men man skal passe på, hvad man tordner imod

Børnelitteraturen er igen blevet politisk

I 1970’erne var meget børne- og ungdomslitteratur socialistisk. Siden har genren mere eller mindre været renset for politik, men nu har forfatterne atter holdninger. I stedet for partipolitik handler den aktivistiske børnelitteratur i dag imidlertid om klima, miljø, flygtninge og økonomisk krise

Ud af ugen, ind i livet

I Christine Lind Ditlevsens debutroman ’fredag lørdag søndag’ er fredagens happy hour ikke nødvendigvis lig med søndagens happy ending

At ville nogen noget

I dag opfatter vi børn som selvstændige, kompetente individer, som ikke skal forholdes en stadig mere kompliceret virkelighed, og det påvirker måden, hvorpå vi opfatter og skriver litteraturen til dem. Den ærlighed skylder vi dem

Nye børnebøger sprænger rammerne

Børnebøger har tradition for at lege med bogmediet, men en række nye skud på stammen tager denne tendens et skridt længere. Er det en reaktion mod digitale medier? Information kigger nærmere på de såkaldte bogobjekter for børn og barnlige sjæle

’Nogle gange er det måske bare de andre, der er kedelige’

Kim Fupz Aakeson skriver i ’Pragtfuldt, pragtfuldt!’ om at være ung og mosle med at finde ud af, hvem man er. En proces, der ikke bliver nemmere, når man som hovedpersonen Morten overlades til sin egen autoritet. Forfatteren husker fra sin egen ungdom en desperat længsel efter modbilleder på det stille villaliv, han kendte fra Albertslund

’Det her er et barsk sted’

Børnebøger er en millionindustri. Hvert år udgives mere end 1.000 titler alene i Danmark. På messer i hele verden forsøger forlag og Kulturstyrelsen at promovere danske bøger. Men det er svært at sælge fjollede, dystre og eksperimenterende billedbøger om skilsmisser og tab, når de fleste lande helst vil have historier om nuttede dyr

Et sted mellem ligegyldighed og fængselsstraf

Aktivismen er en stor del af Simon Strangers liv, derfor bliver den det også af hans litteratur. Hans ungdomsroman ’Dem, der ikke findes’ er netop blevet nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. En roman om bådflygtninge, flugt og ansvar. Og om hvordan man bliver til eller forsvinder som menneske

I Skandinavien overlever kollektivet - selv i dystopien

Man taler om en dystopibølge i ungdomslitteraturen. Det startede med amerikanske ‘Hunger Games’ og har bredt sig til Europa og Skandinavien. Der er dog en forskel ifølge den svenske forfatter til ‘Teen Noir’: I Skandinavien har vi håb

En remse, der kan råbes

Edderreje, gaflekande og persillikum. Birgitte Krogsbøll har opfundet mange nye ord og udtryk i sin første børnebog, og illustratoren Kamilla Wichmann har fortolket, hvordan disse ting ser ud. Her fortæller de om deres arbejde med børnebogen ’Funkelgnister’

Sider

Mest læste

  1. Jesper Wung-Sung har både skrevet om sin kinesiske oldefar, der blev udstillet i Tivoli, i voksenromanen ’En anden gren’ og i ’Lynkineser’, der er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Men egentlig er Wung-Sung er modstander af sondringen mellem voksen- og børnelitteratur, som han mener legitimerer dårlig litteratur. Når han selv skriver, tænker han ikke på, om bøgerne er til voksne eller børn
  2. Den kønsneutrale børnebog ’Universet er det største i hele verden’ skal åbne for, at børn får flere end to måder at være børn på. Og den har historien i fokus
  3. Havde Emil fra Lønneberg levet i dag, havde han haft ADHD, skriver læge Jens Peter Gøtze i dagens kronik, og han bakkes op af en speciallæge i børnepsykiatri. Ifølge børneforsker Erik Sigsgaard er problemet, at det ’superinstitutionaliserede samfund’ ikke giver plads til Emil’erne – eller Pippi’erne for den sags skyld
  4. Der findes morgensange, fødselsdagssange, godnatsange, spejdersange, rundkredssange, alfabetsange, sange om at være en god kammerat, drillesange og den der duksede farvelsang, man sang, når man satte stolen op efter sidste time. Men hvad skal en god børnesang kunne?
  5. Tove Janssons romaner Billedhuggerens datter og Sommerbogen, der fulgte efter bøgerne om Mumidalen, er også noget af det fineste, jeg ved
  6. Nogle af de mest elskede figurer fra børnebøger og børne-tv har rod i fordomsfulde karikaturer, og racisme er indlejret i bøger og kultur for børn på en så subtil måde, at selv velmenende progressive antiracister bliver blinde for den. Amerikanske Philip Nel, der er forsker i børnelitteratur, vil åbne vores øjne for de racistiske elementer – ikke for at vi skal fjerne dem, men for at vi skal blive opmærksomme på dem og lære at læse med ubehag
  7. Pernille Fischer Christensens film om Astrid Lindgren er rørende, klog, smuk, naturlig og melankolsk som forfatteren selv, og Alba August er lysende i fortællingen om den tid i Lindgrens liv, der for altid placerede hende på børnenes side
  8. På et børneværelse i Ringsted forsøger Wilhelmina Magallanes at tale med sine tre- og fireårige døtre om, at nogle mennesker bliver kede af at blive kaldt »hottentotter«. Information har spurgt tre eksperter i børnelitteratur om, hvordan man bedst tager snakken om børnerim, der indeholder racistiske ord