Emne

børnelitteratur

Børn bør selv vælge

Børn vil gerne læse. Allerhelst vil de læse serier og bøger med gys eller humor, når de selv skal vælge. Det viser et nyt ph.d.-projekt, der kortlægger, hvordan børn vælger litteratur – og hvordan voksne vælger litteraturen for dem

Et sted, hvor ingen er trygge

Gro Dahles billedbøger kan være voldsomme og handle om oplevelser, man får posttraumatisk stress af. Og hun kan godt forstå, at forældre synes, det er ubehageligt, at bøgerne fortæller om vold i hjemmet og skilsmissekonflikter. Men det er ikke forældrene, Gro Dahles bøger retter sig mod

Der var engang nogle seksualforskrækkede franskmænd

I Frankrig går bølgerne højt om, hvorvidt børn må læse om nøgenhed, homoseksuelle eller regnbuefamilier. Men man skal passe på, hvad man tordner imod

Børnelitteraturen er igen blevet politisk

I 1970’erne var meget børne- og ungdomslitteratur socialistisk. Siden har genren mere eller mindre været renset for politik, men nu har forfatterne atter holdninger. I stedet for partipolitik handler den aktivistiske børnelitteratur i dag imidlertid om klima, miljø, flygtninge og økonomisk krise

Ud af ugen, ind i livet

I Christine Lind Ditlevsens debutroman ’fredag lørdag søndag’ er fredagens happy hour ikke nødvendigvis lig med søndagens happy ending

At ville nogen noget

I dag opfatter vi børn som selvstændige, kompetente individer, som ikke skal forholdes en stadig mere kompliceret virkelighed, og det påvirker måden, hvorpå vi opfatter og skriver litteraturen til dem. Den ærlighed skylder vi dem

Nye børnebøger sprænger rammerne

Børnebøger har tradition for at lege med bogmediet, men en række nye skud på stammen tager denne tendens et skridt længere. Er det en reaktion mod digitale medier? Information kigger nærmere på de såkaldte bogobjekter for børn og barnlige sjæle

’Nogle gange er det måske bare de andre, der er kedelige’

Kim Fupz Aakeson skriver i ’Pragtfuldt, pragtfuldt!’ om at være ung og mosle med at finde ud af, hvem man er. En proces, der ikke bliver nemmere, når man som hovedpersonen Morten overlades til sin egen autoritet. Forfatteren husker fra sin egen ungdom en desperat længsel efter modbilleder på det stille villaliv, han kendte fra Albertslund

’Det her er et barsk sted’

Børnebøger er en millionindustri. Hvert år udgives mere end 1.000 titler alene i Danmark. På messer i hele verden forsøger forlag og Kulturstyrelsen at promovere danske bøger. Men det er svært at sælge fjollede, dystre og eksperimenterende billedbøger om skilsmisser og tab, når de fleste lande helst vil have historier om nuttede dyr

Et sted mellem ligegyldighed og fængselsstraf

Aktivismen er en stor del af Simon Strangers liv, derfor bliver den det også af hans litteratur. Hans ungdomsroman ’Dem, der ikke findes’ er netop blevet nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. En roman om bådflygtninge, flugt og ansvar. Og om hvordan man bliver til eller forsvinder som menneske

Sider

Mest læste

  1. Jesper Wung-Sung har både skrevet om sin kinesiske oldefar, der blev udstillet i Tivoli, i voksenromanen ’En anden gren’ og i ’Lynkineser’, der er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Men egentlig er Wung-Sung er modstander af sondringen mellem voksen- og børnelitteratur, som han mener legitimerer dårlig litteratur. Når han selv skriver, tænker han ikke på, om bøgerne er til voksne eller børn
  2. Det er ikke altid, forfattere ved – eller vil indrømme – hvem de står på skuldrene af. Det ved, og det vil, Kim Fupz Aakeson godt. Han vinker ned til Ole Lund Kirkegaard og takker for mundtligheden og humoren. Men han kigger også opad og ser den voksne og tænker: Det er vel også et slags menneske
  3. Den kønsneutrale børnebog ’Universet er det største i hele verden’ skal åbne for, at børn får flere end to måder at være børn på. Og den har historien i fokus
  4. Nogle af de mest elskede figurer fra børnebøger og børne-tv har rod i fordomsfulde karikaturer, og racisme er indlejret i bøger og kultur for børn på en så subtil måde, at selv velmenende progressive antiracister bliver blinde for den. Amerikanske Philip Nel, der er forsker i børnelitteratur, vil åbne vores øjne for de racistiske elementer – ikke for at vi skal fjerne dem, men for at vi skal blive opmærksomme på dem og lære at læse med ubehag
  5. Havde Emil fra Lønneberg levet i dag, havde han haft ADHD, skriver læge Jens Peter Gøtze i dagens kronik, og han bakkes op af en speciallæge i børnepsykiatri. Ifølge børneforsker Erik Sigsgaard er problemet, at det ’superinstitutionaliserede samfund’ ikke giver plads til Emil’erne – eller Pippi’erne for den sags skyld
  6. Et væld af historier om tab, sorg og død finder i disse år vej ind i dansk børne- og ungdomslitteratur. Men hvor går grænsen for, hvad børn kan klare at læse om? Og hvordan finder man et litterært sprog, der kan beskrive døden i børnehøjde?
  7. Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesens Vitello fra rækkehuset ved ringvejen har fået sin egen film. Vi tegner et portræt af en underlig dreng, der er noget ganske særligt i dansk børnelitteratur, men samtidig skriver sig ind i en lang tradition for elskelige uvorne unger. Og så er der Vitellos vidunderligt kølige mor, der godt kan lide et glas vin eller to eller tre
  8. Der findes morgensange, fødselsdagssange, godnatsange, spejdersange, rundkredssange, alfabetsange, sange om at være en god kammerat, drillesange og den der duksede farvelsang, man sang, når man satte stolen op efter sidste time. Men hvad skal en god børnesang kunne?