Emne

børnelitteratur

Nye synsvinkler på krig

Tyskerpigerne, østfrontsfrivillige og uledsagede flygtningebørn dukkede i mange tilfælde op i børnelitteraturen, før andre dele af offentligheden så i den retning. Børnelitteraturens blik på fortiden ser nutiden i øjnene

Vennerne, der kom ind fra kulden

Lani Yamamoto var nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2014 med ’Stína Stórasæng’, en perfekt lille taktil og tekstil billedbog om først at fryse og så blive varm

Blandt planeter og fodbolddrenge

Kroppen er med i læsningen, når Marianne Iben Hansen rapper, rimer og valser igennem tre nye værker på vers. Det er en sproglig magtdemonstration. Det er til børn

Fra den mindste mariehøne til de største tanker om livet

Halfdan Rasmussens hjerne var et veritabelt ordværksted for impulser og udstyret med et eksistentielt formuleringsbehov. Han kastede sig ud i fabuleren og ordspil. Han bragte det høje ned på jorden. På torsdag ville den danske digter være fyldt 100 år

Lille skid, stor fantasi

Grænsen mellem virkelighed og fantasi, dag og nat, synlighed og usynlighed er flydende for drengen Elias. Men man ser ham tydeligt

Stærkt forelsket, kun lidt forkortet

Niels Holgersen er flugt og fantasi og handler stadig om at lære at elske og dermed blive elskelig. Med 2014-brillerne på kan man oveni læse den som klimalitteratur

Han døde bare helt tilfældigt

Sorgfuldt, men blidt viser Rebecca Bach-Lauritsen i sin kortprosa, hvordan al hverdagslogik ophæves, når en lillebror pludselig ligger død på et flisegulv, hvor der ellers bare plejer at ligge fodtøj og henslængte jakker

Folketro på genbesøg

Så har vi set det med! En billedbog til børn om pubertet, der taler om Bornholms underjordiske væsener som den naturligste ting i verden

Med neger

Hvor stopper det moralske politi? Pippi Langstrømpe er jo propfuld af sjove kulturelle klicheer og udhængning af personer og autoriteter. Ja, faktisk er bogen én stor anstødssten og provokation

De læselystne tosprogede

Bogen har høj status som kilde til viden hos tosprogede børn. Det peger Stine Reinholdt Hansens ph.d.-afhandling om børns læsevaner på: Nogle oplever læsevanskeligheder og læser ikke, men mange læser meget og vil gerne læse mere – også mere end de etnisk danske børn, der ellers også er glade læsere

Sider

Mest læste

  1. Havde Emil fra Lønneberg levet i dag, havde han haft ADHD, skriver læge Jens Peter Gøtze i dagens kronik, og han bakkes op af en speciallæge i børnepsykiatri. Ifølge børneforsker Erik Sigsgaard er problemet, at det ’superinstitutionaliserede samfund’ ikke giver plads til Emil’erne – eller Pippi’erne for den sags skyld
  2. Jesper Wung-Sung har både skrevet om sin kinesiske oldefar, der blev udstillet i Tivoli, i voksenromanen ’En anden gren’ og i ’Lynkineser’, der er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Men egentlig er Wung-Sung er modstander af sondringen mellem voksen- og børnelitteratur, som han mener legitimerer dårlig litteratur. Når han selv skriver, tænker han ikke på, om bøgerne er til voksne eller børn
  3. Der findes morgensange, fødselsdagssange, godnatsange, spejdersange, rundkredssange, alfabetsange, sange om at være en god kammerat, drillesange og den der duksede farvelsang, man sang, når man satte stolen op efter sidste time. Men hvad skal en god børnesang kunne?
  4. Pernille Fischer Christensens film om Astrid Lindgren er rørende, klog, smuk, naturlig og melankolsk som forfatteren selv, og Alba August er lysende i fortællingen om den tid i Lindgrens liv, der for altid placerede hende på børnenes side
  5. Den kønsneutrale børnebog ’Universet er det største i hele verden’ skal åbne for, at børn får flere end to måder at være børn på. Og den har historien i fokus
  6. Tove Janssons romaner Billedhuggerens datter og Sommerbogen, der fulgte efter bøgerne om Mumidalen, er også noget af det fineste, jeg ved
  7. Nogle af de mest elskede figurer fra børnebøger og børne-tv har rod i fordomsfulde karikaturer, og racisme er indlejret i bøger og kultur for børn på en så subtil måde, at selv velmenende progressive antiracister bliver blinde for den. Amerikanske Philip Nel, der er forsker i børnelitteratur, vil åbne vores øjne for de racistiske elementer – ikke for at vi skal fjerne dem, men for at vi skal blive opmærksomme på dem og lære at læse med ubehag
  8. Tove Janssons Mumi-univers er så mangefacetteret, at akademikere næppe inden for en overskuelig fremtid bliver færdig med at analysere dets psykologiske dybder