Emne

børnelitteratur

Fra den mindste mariehøne til de største tanker om livet

Halfdan Rasmussens hjerne var et veritabelt ordværksted for impulser og udstyret med et eksistentielt formuleringsbehov. Han kastede sig ud i fabuleren og ordspil. Han bragte det høje ned på jorden. På torsdag ville den danske digter være fyldt 100 år

Lille skid, stor fantasi

Grænsen mellem virkelighed og fantasi, dag og nat, synlighed og usynlighed er flydende for drengen Elias. Men man ser ham tydeligt

Stærkt forelsket, kun lidt forkortet

Niels Holgersen er flugt og fantasi og handler stadig om at lære at elske og dermed blive elskelig. Med 2014-brillerne på kan man oveni læse den som klimalitteratur

Han døde bare helt tilfældigt

Sorgfuldt, men blidt viser Rebecca Bach-Lauritsen i sin kortprosa, hvordan al hverdagslogik ophæves, når en lillebror pludselig ligger død på et flisegulv, hvor der ellers bare plejer at ligge fodtøj og henslængte jakker

Folketro på genbesøg

Så har vi set det med! En billedbog til børn om pubertet, der taler om Bornholms underjordiske væsener som den naturligste ting i verden

Med neger

Hvor stopper det moralske politi? Pippi Langstrømpe er jo propfuld af sjove kulturelle klicheer og udhængning af personer og autoriteter. Ja, faktisk er bogen én stor anstødssten og provokation

De læselystne tosprogede

Bogen har høj status som kilde til viden hos tosprogede børn. Det peger Stine Reinholdt Hansens ph.d.-afhandling om børns læsevaner på: Nogle oplever læsevanskeligheder og læser ikke, men mange læser meget og vil gerne læse mere – også mere end de etnisk danske børn, der ellers også er glade læsere

Hvem er egentlig den voksne?

Hvad er autoritet? Hvem har den? Er det noget, nogle bare fortjener, eller skal man gøre sig fortjent til den? En række nye børnebøger stiller spørgsmål ved meget af det, vi tager for givet

Gå pokker i vold med sokker fra Knold

De små vrøvl kommer med storken i Peter Mouritzens strittende nonsensfortælling ’Nu er det nok, stok!’. Men vrøvlene bliver til tider så forvrøvlede, at de lukker sig om sig selv

Prisfest

Set i lyset af sidste års nomineringer fra den danske jurys side virker det, som om den betragter denne pris som én, man tildeles for lang og tro tjeneste

Sider

Mest læste

  1. Havde Emil fra Lønneberg levet i dag, havde han haft ADHD, skriver læge Jens Peter Gøtze i dagens kronik, og han bakkes op af en speciallæge i børnepsykiatri. Ifølge børneforsker Erik Sigsgaard er problemet, at det ’superinstitutionaliserede samfund’ ikke giver plads til Emil’erne – eller Pippi’erne for den sags skyld
  2. Jesper Wung-Sung har både skrevet om sin kinesiske oldefar, der blev udstillet i Tivoli, i voksenromanen ’En anden gren’ og i ’Lynkineser’, der er nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Men egentlig er Wung-Sung er modstander af sondringen mellem voksen- og børnelitteratur, som han mener legitimerer dårlig litteratur. Når han selv skriver, tænker han ikke på, om bøgerne er til voksne eller børn
  3. Pernille Fischer Christensens film om Astrid Lindgren er rørende, klog, smuk, naturlig og melankolsk som forfatteren selv, og Alba August er lysende i fortællingen om den tid i Lindgrens liv, der for altid placerede hende på børnenes side
  4. Tove Janssons romaner Billedhuggerens datter og Sommerbogen, der fulgte efter bøgerne om Mumidalen, er også noget af det fineste, jeg ved
  5. På et børneværelse i Ringsted forsøger Wilhelmina Magallanes at tale med sine tre- og fireårige døtre om, at nogle mennesker bliver kede af at blive kaldt »hottentotter«. Information har spurgt tre eksperter i børnelitteratur om, hvordan man bedst tager snakken om børnerim, der indeholder racistiske ord
  6. Afsked og tvivl blandes med vildskab og humor i den prisvindende forfatter Finn-Ole Heinrichs bøger for ’ikke så gamle mennesker’. Succesopskriften ligger i stærke historier uden en bedrevidende fortæller, mener den 35-årige tysker, der gæster HAY-festivalen for børnelitteratur under Aarhus 2017
  7. Nogle af de mest elskede figurer fra børnebøger og børne-tv har rod i fordomsfulde karikaturer, og racisme er indlejret i bøger og kultur for børn på en så subtil måde, at selv velmenende progressive antiracister bliver blinde for den. Amerikanske Philip Nel, der er forsker i børnelitteratur, vil åbne vores øjne for de racistiske elementer – ikke for at vi skal fjerne dem, men for at vi skal blive opmærksomme på dem og lære at læse med ubehag
  8. I løbet af fire korte år udviklede Astrid Lindgren sig fra barn til voksen og fik samtidig lagt fundamentet til sin karriere som forfatter. Så dramatiske var de fire år, at filminstruktør Pernille Fischer Christensen besluttede sig for at lave en film om dem, og hun overtalte Kim Fupz Aakeson til at skrive med på manuskriptet. Information har talt med dem begge om arbejdet med ’Unge Astrid’ og Astrid Lindgrens enorme betydning for os alle