Emne

børneopdragelse

Børn skal ikke bare være skoleparate, de skal være glade

Alle er så optaget af, hvordan vi kan lære børnene mere og i et hurtigere tempo, at vi helt glemmer at interessere os for, hvordan børnene egentlig har det

Gør som Drew Barrymore: Begær dit arbejde!

Jeg vil fejre 1. maj med et forårsforsæt om fremadrettet at hylde mit arbejde over for mit barn. For en ny generation skulle nødig få den mistanke, at vi faktisk hellere ville blive hjemme

Brevkassen: Er jeg en dårlig far, når jeg sender mit barn i institution på en børnepanodil?

Er man en dårlig far, hvis man indfører en ’panodildag’ og sender sit barn i børnehave – selv om barnet om morgenen havde feber? I denne særudgave af brevkassen har vi bedt to af dommerne fra ph.d.-cup, en professor i nordisk litteratur og en speciallæge i infektionssygdomme, bruge deres ekspertise til at besvare dette spørgsmål

FOLK

FOLK fra dagens avis

Brevkassen: Skal mine drenge have et los bagi?

Mine tre teenagedrenge er sunde, raske og søde. Men de er også dovne og klarer sig ringere i skolen, end de burde. Hvad stiller jeg op? Jeg føler mig som en dårlig mor, hvis jeg ikke prøver at få dem mere frem på banen

Paradokset er, at vi seksualiserer vores børn for at passe på dem

Debatten om 1970’ernes syn på seksuelle relationer mellem børn og voksne tydeliggør, hvor mundlam en tid vi lever i, når det kommer til det komplekse forhold mellem børns seksualitet og de voksnes ansvar

Staten er ikke min mor

Vi behøver ikke børne- og socialminister Mai Mercados (K) opdragelsespanel. Forældreskabet et af de få steder, hvor staten ikke behøver at have direkte indflydelse på vores holdninger.

Først fire år inde i moderskabet er det gået op for mig, at det er mig, der er den voksne

I min barndom var der masser af regler og rammer for, hvad jeg ikke måtte. Det var en tid med skemaer, pligter og små belønninger og hverdagslykke. Alt det brød jeg med. Men i min egen søgen efter frihed har jeg glemt at sætte grænser for min søn. Først nu, godt fire år inde i moderskabet, går det op for mig, at det er mig, der bestemmer

Brevkassen: Kan man leve et liv uden at have venner?

Jeg har ingen venner. Det plager mig ikke, men til tider slår det mig, at det nu er for sent at få venner. Og nu skal jeg snart have et barn, og jeg tænker over, hvordan mit eksempel vil virke på min datter

Et uforsvarligt eksperiment

Investeringer i de mindste er altafgørende. Og oven i købet en god investering. Alligevel lader vi de mindste i stikken, når vi lader én pædagogisk medarbejder alene med 10, 17, 20 børn eller flere

Sider

Mest læste

  1. Jeg har ingen venner. Det plager mig ikke, men til tider slår det mig, at det nu er for sent at få venner. Og nu skal jeg snart have et barn, og jeg tænker over, hvordan mit eksempel vil virke på min datter
  2. Børnedebatten præges af en lang række stereotyper, der giver forældrene ansvaret for børnenes succes eller fiasko. Men et barns udvikling påvirkes af et komplekst system af samfundsfaktorer, der ofte er uden for den enkelte families rækkevidde, men som påvirker barnet helt ned på celleniveau
  3. Det, Godnat og sov godt-metoden dybest set prøver at lære forældre, er, at adskillelse er en del af livet, og i søvnen adskilles vi fra vores forældre. Ingen vil vel hævde, at man skal sove i samme seng som sine forældre helt op i teenageårene
  4. Både de unge, der dagligt kæmper for at leve op til samfundets tårnhøje forventninger, og de, som er stået helt af, mistrives. Derfor er det afgørende, at både forældre, daginstitutioner og skole satser på at udvikle børn og unge som hele mennesker – i stedet for blot at fokusere på deres udvendige og målbare præstationer
  5. Selvkontrol er lige så vigtigt for børns faglige og sociale udvikling som både intelligens og social arv, konkluderer en ny bog, der gennemgår den seneste forskning. Den gode nyhed er, at selvkontrol kan trænes
  6. Vi må som samfund være vores ansvar over for vores børn bevidst og have det med i vores beregninger, når vi beslutter, hvornår henholdsvis Mor og Far Danmark skal tilbage til arbejdsmarkedet, efter at et nyt familiemedlem er kommet til
  7. Min barndom var ikke voksenovervåget, og jeg var ikke udsat for Pisa-evaluering eller kontrol – og slet ikke for pres eller tvang. De voksne havde deres verden, vi børn havde vores. Ingen anede, hvad vi lavede, når vi ’var ude at lege’. I dag ville man nok kalde vores forældre uansvarlige, men mon ikke de havde fat i den lange ende?
  8. Jeg har altid slået på tromme for, at originaler ikke skal gemmes væk eller udvandes gennem politisk korrekte redigeringer, men nu synger jeg ’kokosnød’ i stedet for ’niggerdreng’ for min egen datter