Emne

børneopdragelse

Pas på stråmænd

Læserbrev

Det største problem med moderne børneopdragelse er ikke pylrede curlingforældre. Det er præstationssamfundet

I stedet for rituelle buhråb af et halvt dusin overbeskyttende forældre, bør vi kritisere de virkelige problemer: Et test- og kontrolregime i offentlige institutioner og en kultur med stadigt større fokus på konkurrence og selvoptimering

Pas på det robuste barn!

Børnedebatten præges af en lang række stereotyper, der giver forældrene ansvaret for børnenes succes eller fiasko. Men et barns udvikling påvirkes af et komplekst system af samfundsfaktorer, der ofte er uden for den enkelte families rækkevidde, men som påvirker barnet helt ned på celleniveau

Brevkassen: Svigermor fylder mit barn med sprøjtegift

Hvorfor bliver man opfattet som en hystade, når man problematiserer fødevarer, der er noget industrielt lort?

Siden 1934 har Lego produceret den samme klods og stået for de samme værdier. Men i denne uge kom Lego under pres

Når vi fortæller børn om verden og opdrager dem til at begå sig i den, så er det i en retfærdig verden, hvor noget er rigtigt og andet forkert, hvor man opfører sig ordentligt og ikke mobber, er en god kammerat og deler sit slik og rækker hånden op og bliver spurgt efter tur og ikke springer over i køen

Jeg bliver trodsig, når politikere taler om at sikre danskernes tryghed

Tryghed skurrer. Ordet sikkerhed er værre endnu, for det er den tryghed, man ikke må afvise. Men samtidig har jeg internaliseret tendensen til overbeskyttelse i mit eget liv. Jeg er blevet neurotisk. Tør ikke tegne Muhammed. Tør ikke slippe mine unger løs

Min far havde slet ikke brug for revselsesretten. Han slog i lovløs vrede

Jeg var 12 år, da revselsesretten blev afskaffet. Det ændrede ikke noget hjemme hos os. Min fars vrede angik hverken regeringen eller naboen. Men det var ordene, der fulgte slagene, gjorde mest ondt. Og de var helt lovlige

Opdragelse er ikke kun et spørgsmål om børn og forældre

Al snak om konfliktsky curlingforældre isolerer problemer med opdragelsen til familien, men så enkelt er det ikke. Familiens mulighed for at opdrage påvirkes af barnets liv i institution og skole, derfor er der brug for mere samarbejde om opdragelse frem for negative generaliseringer, mener Dorte Kousholt, der forsker i børne- og familieliv

’Børn skal ikke være medansvarlige for opdragelsen’

Det kan svært at skelne mellem børn med diagnoser og børn, der mangler opdragelse. Det prøver foredragsholder og forfatter Ann-Elisabeth Knudsen at gøre i sin nye bog. Her påpeger hun, at det ofte kan være de normalt fungerende børn, der er mest krævende i skolen, fordi de er vant til, at deres behov kommer i første række

’Der er behov for en ny vej i opdragelsen’

Danske børn har fået rettigheder, frihed og forhandlingsopdragelse, men noget er gået tabt undervejs, mener psykologiprofessor og tidligere formand for Børnerådet Per Schultz Jørgensen

Sider

Mest læste

  1. Jeg har ingen venner. Det plager mig ikke, men til tider slår det mig, at det nu er for sent at få venner. Og nu skal jeg snart have et barn, og jeg tænker over, hvordan mit eksempel vil virke på min datter
  2. Det, Godnat og sov godt-metoden dybest set prøver at lære forældre, er, at adskillelse er en del af livet, og i søvnen adskilles vi fra vores forældre. Ingen vil vel hævde, at man skal sove i samme seng som sine forældre helt op i teenageårene
  3. Et nyt begreb indenfor måden, vi opfatter børn på, er blevet en del af den offentige debat: ’Childism’ eller på dansk ’børneisme’ retter en kritik mod forældres følelse af ejerskab over og ret til at kontrollere deres børn. I stedet skal børn mærke, at deres følelser er legitime, og at de har krav på inddragelse. Nu bliver begrebet brugt som hashtag i ophedede diskussioner på sociale medier
  4. Børnedebatten præges af en lang række stereotyper, der giver forældrene ansvaret for børnenes succes eller fiasko. Men et barns udvikling påvirkes af et komplekst system af samfundsfaktorer, der ofte er uden for den enkelte families rækkevidde, men som påvirker barnet helt ned på celleniveau
  5. Det er fint med lidt gejst, men det hele bliver lidt for meget, når hun råber og skriger, og det er jo kun børn
  6. Information bragte i sidste uge en fotoserie med grædende børn. Det afstedkom voldsom kritik. Men hvorfor dog, tænkte jeg i pauserne mellem, at jeg pinte min egen søn til tårer i den proces, der kaldes forældreskab, skriver journalist Anna von Sperling i dette debatindlæg
  7. Hvorfor vælger en lille andel af danske kvinder at få børn alene? Buddene har været mange og til tider bidske i de seneste ugers debat, men slående er det, hvor lidt de bekymrede debattører reelt ved om os – de selvvalgt enlige mødre
  8. Mange af tidens påståede disciplinærproblemer i skolen kan skyldes, at børn og unge siger nej til skæld ud og til at blive frarøvet mere og mere af deres frie tid. Børneforskeren Erik Sigsgaard har skrevet ny bog om, hvorfor samfundet er nødt til at begynde at lytte, når børn siger nej