Emne

børneopdragelse

Kan man få stress i 0. klasse?

Gad vide, om vi ikke ville få en gladere ungdom, hvis politikerne tog ansvar for konkurrencestaten i stedet for at individualisere presset; pædagoger, lærere og psykologer tøjlede deres bekymring for mistrivsel og forældre igen blev opdragere frem for coaches?

’Det mest alvorlige pis i verden nogensinde’

Én kommer fra et indremissionsk hjem, en andens mor jagtede den brune drage. Én har opdraget sine børn ud fra tre enkle regler, mens en anden ikke har tid til andet end at være mor. I en ny serie sætter Information fokus på forældreskabet, opdragelsen og statens krav til mødre og fædre

Unge skal opdrages til at modstå presset fra konkurrencestaten

Både de unge, der dagligt kæmper for at leve op til samfundets tårnhøje forventninger, og de, som er stået helt af, mistrives. Derfor er det afgørende, at både forældre, daginstitutioner og skole satser på at udvikle børn og unge som hele mennesker – i stedet for blot at fokusere på deres udvendige og målbare præstationer

Drenge skal opdrages til at sætte sig i kvinders sted

At forsøge at sætte sig i en kvindes sted gør ikke en til mindre mand. Det gør dig derimod til et bedre menneske

En generation uden forældrekompetencer

Min generation er vokset op i institutioner. Vi har set mere på pædagoger end på vores forældre. Så hvordan skulle vi have lært de kompetencer, der skal til, for at vi kan tage forældreansvaret på os?

Brevkassen: Er min søn et tudefjæs eller bare følsom?

Jeg har en søn på 10, der (meget!) ofte græder, når han bliver ked af det, vred og frustreret. Skal jeg lære ham at holde op med det i maskulinitetens navn?

Kan en legeplads blive for sikker?

Det er på tide, vi opgiver jagten på den ultimativt sikre legeplads, mener eksperter. Børn må gerne falde og få skrammer og knubs – det forbereder dem på livet

Brevkassen: Skal jeg skælde min søn ud for humoristiske narrestreger?

Skal jeg tage mig sammen og give min søn den opsang, som skolen synes, han fortjener, eller skal jeg bare fortsætte med at trække på skuldrene og satse på, at han holder sig inden for grænserne af, hvad jeg synes er sjovt

Respekt for børns nej er en ny værdikamp

Mange af tidens påståede disciplinærproblemer i skolen kan skyldes, at børn og unge siger nej til skæld ud og til at blive frarøvet mere og mere af deres frie tid. Børneforskeren Erik Sigsgaard har skrevet ny bog om, hvorfor samfundet er nødt til at begynde at lytte, når børn siger nej

Sider

Mest læste

  1. Jeg har ingen venner. Det plager mig ikke, men til tider slår det mig, at det nu er for sent at få venner. Og nu skal jeg snart have et barn, og jeg tænker over, hvordan mit eksempel vil virke på min datter
  2. Børnedebatten præges af en lang række stereotyper, der giver forældrene ansvaret for børnenes succes eller fiasko. Men et barns udvikling påvirkes af et komplekst system af samfundsfaktorer, der ofte er uden for den enkelte families rækkevidde, men som påvirker barnet helt ned på celleniveau
  3. Det, Godnat og sov godt-metoden dybest set prøver at lære forældre, er, at adskillelse er en del af livet, og i søvnen adskilles vi fra vores forældre. Ingen vil vel hævde, at man skal sove i samme seng som sine forældre helt op i teenageårene
  4. Både de unge, der dagligt kæmper for at leve op til samfundets tårnhøje forventninger, og de, som er stået helt af, mistrives. Derfor er det afgørende, at både forældre, daginstitutioner og skole satser på at udvikle børn og unge som hele mennesker – i stedet for blot at fokusere på deres udvendige og målbare præstationer
  5. Selvkontrol er lige så vigtigt for børns faglige og sociale udvikling som både intelligens og social arv, konkluderer en ny bog, der gennemgår den seneste forskning. Den gode nyhed er, at selvkontrol kan trænes
  6. Forældre, der skælder ud på deres børn, når de taber; forældre, der ser store lys i deres meget gennemsnitlige poder; forældre, der sender klager i en uendelig strøm, fordi de oplever deres børn som evigt forfordelt. Den slags forældre har sat sig på livet i det danske tennismiljø, og de er ved at presse legen ud af sporten
  7. Vi må som samfund være vores ansvar over for vores børn bevidst og have det med i vores beregninger, når vi beslutter, hvornår henholdsvis Mor og Far Danmark skal tilbage til arbejdsmarkedet, efter at et nyt familiemedlem er kommet til
  8. Min barndom var ikke voksenovervåget, og jeg var ikke udsat for Pisa-evaluering eller kontrol – og slet ikke for pres eller tvang. De voksne havde deres verden, vi børn havde vores. Ingen anede, hvad vi lavede, når vi ’var ude at lege’. I dag ville man nok kalde vores forældre uansvarlige, men mon ikke de havde fat i den lange ende?