Emne

børnepsykiatri

Giv børn med usynlige handicap en nøglesnor på, så deres klassekammerater kan tage hensyn

Mere end hvert syvende barn under 18 år har en psykiatrisk diagnose. Det skal vi turde tale om og skilte mere med. Det vil bidrage til, at børn og unge føler sig mindre ensomme, og så vil det gøre psykiatriske diagnoser til en naturlig del af hverdagen, skriver lærer Søs Prehn i dette debatindlæg

Regionerne bruger færre penge per patient i børne- og ungdomspsykiatrien

Udgifterne pr. patient i børne- og ungdomspsykiatrien er faldet med 22 procent i perioden 2012 til 2018. Det viser en ny opgørelse, som Arbejderenes Erhvervsråd har foretaget for Socialpædagogernes Landsforbund. Det møder kritik hos interesseorganisationer, mens Sundhedsministeriet peger på, at udviklingen kan være udtryk for hurtigere udredning

Når børn med adfærdsproblemer bliver set som psykisk syge, svigter vi dem

Det er blevet umoderne blandt psykologer og psykiatere at lede efter forklaringer på børns problemadfærd i deres opvækstmiljø. I stedet anlægger man et rent biologisk blik på barnet, diagnosticerer dem og giver ofte medicin. Det er en stor fejl, skriver børnepsykolog Lars Rasborg i dette debatindlæg

Behandlerne i børne- og ungdomspsykiatrien bruger kun en fjerdedel af deres tid på patientkontakt

Læger og psykologer i børne- og ungdomspsykiatrien bruger kun en fjerdedel af tiden på direkte patientkontakt, viser ny opgørelse fra Sundhedsministeriet. Det er for lidt, mener ledende overlæge. Især krav fra politisk og administrativt hold betyder mindre tid til børnene

Hvorfor måtte jeg ikke elske mine plejeforældre?

Da jeg var 11 år, blev jeg fjernet fra min plejefamilie, anbragt på døgninstitution og fik at vide, at de ville glemme mig, og at jeg skulle glemme dem

Venstre: ’Uforståeligt at skære i hjælpen til misbrugte børn’

Efter to psykologers kritik af økonomistyringen i Københavns Kommune, som de mener skader hjælpen til traumatiserede børn, kræver flere kommunalpolitikere handling. ’Det er stik imod, hvad vi har aftalt politisk,’ siger Venstres socialordfører

Vi skal samarbejde mere i psykiatrien

Det er afgørende, at vi her fra Christiansborg skaber nogle rammer for psykiatrien, der giver de bedste betingelser. Men det er ligeså afgørende, at de aktører, som konkret skal udføre indsatsen, gør det samme. Kommunerne og regionerne bliver nødt til at dele ansvaret imellem sig og anerkende, at begge er lige vigtige og lige væsentlige, når mennesker skal have det bedre

Diagnoser kan skade børn og unge

Læserbrev

På børnepsykiatrisk afdeling sagde de bare, at jeg bare skulle være glad for, at mit barn ikke fejler noget

Min søn har det rigtig skidt. Han magter ikke at gå i skole, han er utrøstelig og tør ikke forlade hjemmet uden os. Vi har bedt om hjælp hos skolen, lægen, psykologen, kommunen, børnepsykiatrien – de henviser blot til hinanden. Hvis ikke man har en diagnose, trækker alle på skuldrene

Slået tilbage til start

Tallene for genindlæggelser burde tale deres eget sprog. Måske kommunernes støtte til de nyudskrevne og deres familier er for dårlig og for langsom, men at blive genindlagt mindre end en måned efter, som tallene viser, må betyde, at psykiatrien udskriver meget syge børn og unge.

Sider

Mest læste

  1. Mere end hvert syvende barn under 18 år har en psykiatrisk diagnose. Det skal vi turde tale om og skilte mere med. Det vil bidrage til, at børn og unge føler sig mindre ensomme, og så vil det gøre psykiatriske diagnoser til en naturlig del af hverdagen, skriver lærer Søs Prehn i dette debatindlæg
  2. Det er blevet umoderne blandt psykologer og psykiatere at lede efter forklaringer på børns problemadfærd i deres opvækstmiljø. I stedet anlægger man et rent biologisk blik på barnet, diagnosticerer dem og giver ofte medicin. Det er en stor fejl, skriver børnepsykolog Lars Rasborg i dette debatindlæg
  3. Efter Information i sidste uge bragte et nødråb fra 50 læger og psykologer i børne- og ungdomspsykiatrien, har næsten 30 familier til psykisk syge børn henvendt sig for at støtte op om budskabet. Her fortæller fire mødre om deres kamp for deres børn
  4. Min søn har det rigtig skidt. Han magter ikke at gå i skole, han er utrøstelig og tør ikke forlade hjemmet uden os. Vi har bedt om hjælp hos skolen, lægen, psykologen, kommunen, børnepsykiatrien – de henviser blot til hinanden. Hvis ikke man har en diagnose, trækker alle på skuldrene
  5. Som barn var jeg voldsomt plaget af OCD. Af tvangshandlinger og onde tanker om sex, død, forgiftning og sygdom. Psykiatrien gav mig livet igen. Lægerne gav sig tid og fortsatte behandlingen til, jeg var helt rask. Desværre tyder alt på, at jeg bare har været heldig. At psykisk syge børn i dag møder et helt andet system
  6. Brev fra 50 ansatte i børne- og ungdomspsykiatrien. ’Effektiviseringsskruen er nu strammet så hårdt, at gevindet er gået i stykker’
  7. På fem år er antallet af ikkekriminelle unge, der anbringes på sikrede institutioner med dømte, tredoblet. Den pædagogiske behandling, de får, er utilstrækkelig, siger forsker, der har interviewet flere af de anbragte. Anbringelserne kan være konventionsstridige
  8. Selvom antallet af børn og unge i psykiatrien er steget med 63 procent siden 2009, så bygger behandlingen mest på erfaring og ikke sikker viden. Både hvad angår medicinsk og psykologisk behandling, mangler der forskning i effekten, påpeger børnepsykiatriske forskere