Emne

borgerløn

Piketty er inspireret af Skandinavien, men nogle af hans forslag virker ekstreme i Danmark

Pikettys utopia byder på uddannelse til alle, midlertidigt ejerskab frem for permanent og mere fokus på miljø- og sociale hensyn. Især finansieringen af forslagene er ikke uden problemer, og nogle af dem er dyre uden at leve op til deres formål, skriver ulighedsforsker Birthe Larsen i kronikserien, der sætter den franske økonoms politik ind i en dansk kontekst

Borgerløn er en god idé – bare ikke i Danmark

I en række lande viser coronakrisen svaghederne, at det traditionelle velfærdssystem ikke slår til, og her kan borgerløn være et effektivt værn mod social elendighed. Men i Danmark er den gamle orden ikke brudt sammen. Ikke endnu i hvert fald

Guy Standing: »Borgerløn ikke er bare er en etisk mulighed – det er en økonomisk nødvendighed«

Nu sker det, mener professor Guy Standing, som for tre årtier siden var med til at stifte den europæiske borgerlønsbevægelse og siden blev kendt for begrebet ’prekariatet’. Borgerløn er det åbenlyse, naturlige svar på coronakrisen. Først som kriseredskab, men når først den er der, vil vi aldrig af med den igen

Pikettys forslag om borgerløn er en god idé – også i Danmark

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kalder Pikettys forslag om borgerløn »primitivt«. Det er besynderligt, at rådet ikke kan se, at den danske flexicuritymodel trænger til et borgerlønselement, fordi det vil øge trygheden og mindske bureaukratiet, skriver tidligere samfundsforsker Erik Christensen i dette debatindlæg

Den danske flexicuritymodel er mere progressiv end Pikettys borgerløn

Thomas Piketty giver i sin nye bog en stribe gode, konkrete forslag til, hvordan det socialt retfærdige samfund skal indrettes, men indretningen af arbejdsmarkedet har vi allerede løst bedre selv, skriver direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, og senioranalytiker Jon Nielsen i kronikserien, der sætter den franske økonoms politik ind i en dansk kontekst

Glem borgerløn og golde beskæftigelsesindsatser – staten bør garantere alle et job

Borgerløn passiviserer modtagerne, og den nuværende beskæftigelsesindsats lider under den vildfarelse, at den skal foregå på markedets vilkår. En statslig jobgaranti vil sikre samfundssind og meningsfulde liv, skriver selvstændig erhvervsdrivende i dette debatindlæg

Italien vil »afskaffe fattigdom« med borgerløn til syv mio. indbyggere

Næsten hver tiende italiener lever i absolut fattigdom, og for at komme den statistik til livs vil regeringen i Rom nu indføre borgerløn. Tiltaget er den 10 mia. euro dyre kronjuvel i landets kontroversielle finanslov, som EU kræver ændret, da den bryder eurozonens regler. Men Italien nægter at makke ret
Anmeldelse

Lad robotterne tage vores lortejob i stedet for magten – og lad dem betale vores borgerløn

Vi skal ud af vores teknologiske fatalisme og forme det digitaliserede samfund, så det tjener menneskets selvudfoldelse i et jobfattigt samfund, mener filosoffen Richard David Precht. Hans spørgsmål er bedre end svarene

Sindberg fordrejer Alternativets bud på borgerløn

I Mathias Sindbergs fortælling er borgerløn for Alternativet »et frihedsprojekt for storbyeliten«, og alt, hvad der ikke passer ind i den fortælling, undertones eller udelades

Det er useriøst at afskrive borgerløn på grund af jazzhænder

I Alternativet tager vi kritik af vores form seriøst, fordi vi ønsker, at vores politiske ideer bliver til virkelighed. Men vi insisterer også på at hvile i at være dem, vi er, uanset hvad parnasset og kommentatorkøbing mener

Sider

Mest læste

  1. Nu sker det, mener professor Guy Standing, som for tre årtier siden var med til at stifte den europæiske borgerlønsbevægelse og siden blev kendt for begrebet ’prekariatet’. Borgerløn er det åbenlyse, naturlige svar på coronakrisen. Først som kriseredskab, men når først den er der, vil vi aldrig af med den igen
  2. Pikettys utopia byder på uddannelse til alle, midlertidigt ejerskab frem for permanent og mere fokus på miljø- og sociale hensyn. Især finansieringen af forslagene er ikke uden problemer, og nogle af dem er dyre uden at leve op til deres formål, skriver ulighedsforsker Birthe Larsen i kronikserien, der sætter den franske økonoms politik ind i en dansk kontekst
  3. Ingen idé er så sympatisk eller fornuftig, at jeg ikke får lyst til at undsige den, så snart Alternativet stiller sig bag den. Intet kan vække den gamle, reaktionære mand inden i mig, som Alternativets champagnesocialisme
  4. Thomas Piketty giver i sin nye bog en stribe gode, konkrete forslag til, hvordan det socialt retfærdige samfund skal indrettes, men indretningen af arbejdsmarkedet har vi allerede løst bedre selv, skriver direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, og senioranalytiker Jon Nielsen i kronikserien, der sætter den franske økonoms politik ind i en dansk kontekst
  5. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kalder Pikettys forslag om borgerløn »primitivt«. Det er besynderligt, at rådet ikke kan se, at den danske flexicuritymodel trænger til et borgerlønselement, fordi det vil øge trygheden og mindske bureaukratiet, skriver tidligere samfundsforsker Erik Christensen i dette debatindlæg
  6. Det er påfaldende, at en af de største forhindringer for, at borgerløns­tanken kan blive mere politisk mainstream, er Socialdemokraterne og fagbevægelsen
  7. »Den store forskel på det gamle system og borgerlønnen er friheden. Nu føler jeg, at jeg er fri til at gøre, hvad jeg vil. Før var jeg tvunget til at gøre præcis, hvad arbejdsløshedskontoret ville have mig til at gøre, og det var som regel ikke fornuftige ting,« siger 39-årige Juha Jarvinen, der er med i et stort finsk forsøg med borgerløn
  8. Hippiedrømmen er ikke længere utopi. Mistilliden til den politiske elite vokser som følge af faldende jobsikkerhed, lavere lønninger og øget indvandring – og borgerløn kan være løsningen. Det mener bl.a. Bill Clintons tidligere arbejdsminister, Robert Reich, og herhjemme vil Alternativet indlede forsøg med det