Emne

borgerløn

Bryd vanetænkningen – borgerløn kan udvikle velfærdsstaten

Det er påfaldende, at en af de største forhindringer for, at borgerløns-tanken kan blive mere politisk mainstream, er Socialdemokraterne og fagbevægelsen. Årsagen er, at borgerløn er et markant opgør med den udbredte ret og pligt-tilgang til beskæftigelse, der har præget partiet i årevis, men også at fagbevægelsen står til at miste privilegier
Borgerløn

De fattige har brug for penge – ikke kontrol

Mens danske politikere strammer grebet om borgere på overførselsindkomst, er banebrydende eksperimenter med basisindkomst på vej fra udlandet. Ifølge en ny bog kan eksperimenterne vise nye veje for fattigdomsbekæmpelse. For de fattige har ikke brug for moraliseren. De har brug for penge

Pludselig blev liberalisme til pladderhumanisme

Når Alternativet foreslår kontanthjælp uden kontrol af ledige, bliver det affejet som naiv venstreorienteret tågesnak. Men nært beslægtede ideer flød faktisk fra toneangivende højreorienterede tænkere for et halvt århundrede siden – så hvorfor denne modvilje fra de borgerlige i dag?

Foren jer under prekaritetens banner!

Ny pamflet opfordrer til fælles kamp imod neoliberalismens krisemaskine under prekaritetens banner

Alternativets borgerløn er en fidus for de få

Med forslaget om borgerløn for kontanthjælps-modtagere risikerer Uffe Elbæks parti at afspore diskussionen om, hvordan vi kan skabe reel forandring til det bedre for mennesker på overførselsindkomst

’Prekariatet’ – nutidens udsatte

Det nye ord ’prekariat’ dækker over den voksende gruppe mennesker, der er skubbet ud af samfundet. De vil kunne inddrages via borgerløn, hævder borgerlønnens fortalere

’Vi skal ikke frygte staten. Staten skal frygte os’

Under overskriften ’Borgerløn – Utopi eller nødvendighed?’ talte den britiske professor Guy Standing i aftes om fordelene ved at indføre en basisindkomst uden modkrav til alle borgere. Og selv om borgerløn er en gammel idé, oplever han i dag, at kræfterne er til stede, for at utopien kan blive til virkelighed
Borgerløn

’Der skal nok en tre-fire afstemninger til’

I Schweiz er valgkampen skudt i gang til folkeafstemningen om borgerløn. Ingen forventer et ja, men Europa gør klogt i at beskæftige sig med ideen, hvis vi ikke vil hægtes af den globale udvikling, mener folkene bag kampagnen
Borgerløn

Tech-eliten får job til at forsvinde – nu taler de om borgerløn

Blandt de virksomhedsledere i den nye økonomi, som får arbejdspladser til at forsvinde, begynder flere nu at bekymre sig om effekterne af ny teknologi, automatisering og platformøkonomi. Og de taler om borgerløn, som en mulig del af løsningen

Borgerløn bør ikke være et politisk mål i sig selv

Mennesker, der kan forsørge sig selv, skal ikke have krav på at blive forsørget af andre. Men kan borgerløn føre til et fald i den samlede omfordeling, vil det være et fremskridt

Sider

Mest læste

  1. Ifølge økonomihistoriker Aaron Benanav bør vi se fortællingen om en snarlig automatisering af arbejdet som et symptom på en kapitalisme, der ikke er i stand til at skabe nok efterspørgsel på arbejdskraft. I sin nye bog dementerer han forestillingen om robotternes komme
  2. Der er to store problemer i lønsystemet. De arbejdsløse og underbeskæftigede bliver marginaliseret, mens overarbejdet dræner resten, mener feministen Kathi Weeks, der slår endnu et slag for borgerløn, som kan hæve jobkvalitet og betale kvinder for omsorgsarbejdet
  3. Nu sker det, mener professor Guy Standing, som for tre årtier siden var med til at stifte den europæiske borgerlønsbevægelse og siden blev kendt for begrebet ’prekariatet’. Borgerløn er det åbenlyse, naturlige svar på coronakrisen. Først som kriseredskab, men når først den er der, vil vi aldrig af med den igen
  4. Rutger Bregman har nærmest startet en bevægelse med sin bog 'Utopia for realister'. Den er fyldt med eksempler på, at borgerløn er et glimrende middel til at bekæmpe fattigdom og ulighed. Og så leverer bogen en bredside til alle dem, Bregman kalder underhundssocialisterne
  5. Fattigdom handler ikke først og fremmest om kroner og øre. Det nuværende system gør borgerne til klienter, der skal stå skoleret for deres sagsbehandlere. Hvis vi erstatter kontanthjælp med borgerløn, giver vi mennesker motivation til at tage tilværelsen på sig
  6. »Den store forskel på det gamle system og borgerlønnen er friheden. Nu føler jeg, at jeg er fri til at gøre, hvad jeg vil. Før var jeg tvunget til at gøre præcis, hvad arbejdsløshedskontoret ville have mig til at gøre, og det var som regel ikke fornuftige ting,« siger 39-årige Juha Jarvinen, der er med i et stort finsk forsøg med borgerløn
  7. Hvis borgerlønnen skal være universel og også tildeles samfundets rigeste, bliver den så dyr, at befolkningens opbakning til den vil falde
  8. Borgerløn passiviserer modtagerne, og den nuværende beskæftigelsesindsats lider under den vildfarelse, at den skal foregå på markedets vilkår. En statslig jobgaranti vil sikre samfundssind og meningsfulde liv, skriver selvstændig erhvervsdrivende i dette debatindlæg