Menu
Log ind

Emne

borgerløn

Corydonismens fallit

Det er en bemærkelsesværdig politisk falliterklæring, når en af Danmarks tidligere mest magtfulde mænd – kommende McKinsey-konsulent Bjarne Corydon – kan sige, at hans politiske mål har været at effektivisere velfærdsstaten mest muligt for at optimere de fælles ressourcer.
Hippiedrømmen er ikke længere utopi. Mistilliden til den politiske elite vokser som følge af faldende jobsikkerhed, lavere lønninger og øget indvandring – og borgerløn kan være løsningen. Det mener bl.a. Bill Clintons tidligere arbejdsminister, Robert Reich, og herhjemme vil Alternativet indlede forsøg med det

Tiden er moden til borgerløn

Hippiedrømmen er ikke længere utopi. Mistilliden til den politiske elite vokser som følge af faldende jobsikkerhed, lavere lønninger og øget indvandring – og borgerløn kan være løsningen. Det mener bl.a. Bill Clintons tidligere arbejdsminister, Robert Reich, og herhjemme vil Alternativet indlede forsøg med det

Tvungen arbejdsløshed er amoralsk

Solidarisk deling af arbejdet og borgerløn er oplagte tiltag i en økonomi, der præges af unødvendig og skadende arbejdsløshed og voksende klimaproblemer

Borgerne skal have magten tilbage

Fattigdom handler ikke først og fremmest om kroner og øre. Det nuværende system gør borgerne til klienter, der skal stå skoleret for deres sagsbehandlere. Hvis vi erstatter kontanthjælp med borgerløn, giver vi mennesker motivation til at tage tilværelsen på sig

Sider

Mest læste

  1. Det er ikke robotterne, der kommer og stjæler vores arbejde. Det er kapitalismen selv
    Ifølge økonomihistoriker Aaron Benanav bør vi se fortællingen om en snarlig automatisering af arbejdet som et symptom på en kapitalisme, der ikke er i stand til at skabe nok efterspørgsel på arbejdskraft. I sin nye bog dementerer han forestillingen om robotternes komme
  2. Et (feministisk) stormløb mod arbejdsideologien
    Der er to store problemer i lønsystemet. De arbejdsløse og underbeskæftigede bliver marginaliseret, mens overarbejdet dræner resten, mener feministen Kathi Weeks, der slår endnu et slag for borgerløn, som kan hæve jobkvalitet og betale kvinder for omsorgsarbejdet
  3. Guy Standing: »Borgerløn ikke er bare er en etisk mulighed – det er en økonomisk nødvendighed«
    Nu sker det, mener professor Guy Standing, som for tre årtier siden var med til at stifte den europæiske borgerlønsbevægelse og siden blev kendt for begrebet ’prekariatet’. Borgerløn er det åbenlyse, naturlige svar på coronakrisen. Først som kriseredskab, men når først den er der, vil vi aldrig af med den igen
  4. Utopierne, der blev til virkelighed
    Rutger Bregman har nærmest startet en bevægelse med sin bog 'Utopia for realister'. Den er fyldt med eksempler på, at borgerløn er et glimrende middel til at bekæmpe fattigdom og ulighed. Og så leverer bogen en bredside til alle dem, Bregman kalder underhundssocialisterne
  5. Borgerne skal have magten tilbage
    Fattigdom handler ikke først og fremmest om kroner og øre. Det nuværende system gør borgerne til klienter, der skal stå skoleret for deres sagsbehandlere. Hvis vi erstatter kontanthjælp med borgerløn, giver vi mennesker motivation til at tage tilværelsen på sig
  6. Cheføkonom i Saxo Bank: Danmark bør indføre borgerløn
    Hvis vi for alvor skal rykke mennesker fra offentlig forsørgelse til job, skal Danmark indføre borgerløn, siger cheføkonom i Saxo Bank, Steen Jakobsen. I Alternativet er de begejstrede, mens de er ’fuldstændig uenige’ i Liberal Alliance
  7. Glem borgerløn og golde beskæftigelsesindsatser – staten bør garantere alle et job
    Borgerløn passiviserer modtagerne, og den nuværende beskæftigelsesindsats lider under den vildfarelse, at den skal foregå på markedets vilkår. En statslig jobgaranti vil sikre samfundssind og meningsfulde liv, skriver selvstændig erhvervsdrivende i dette debatindlæg
  8. Piketty er inspireret af Skandinavien, men nogle af hans forslag virker ekstreme i Danmark
    Pikettys utopia byder på uddannelse til alle, midlertidigt ejerskab frem for permanent og mere fokus på miljø- og sociale hensyn. Især finansieringen af forslagene er ikke uden problemer, og nogle af dem er dyre uden at leve op til deres formål, skriver ulighedsforsker Birthe Larsen i kronikserien, der sætter den franske økonoms politik ind i en dansk kontekst