Emne

brugerbetaling

Kommentar
3. januar 2019

Der er for mange fordele ved at sende sine børn i privatskole

Folkeskolen er i en ond spiral, hvor nedskæringer og faldende elevtal presser budgetterne, fører til dårligere undervisning og skræmmer endnu flere forældre væk fra vores fælles skole. Vi bliver nødt til at vende udviklingen nu. Ellers ender vi med et ulighedsskabende skolesystem som dem, vi kender fra, England og USA
Folkeskolen skal være forældrenes førstevalg, og det kræver både investeringer og et opgør med de urimeligt favorable vilkår, som privatskolerne i dag opererer med, mener Janus Boye.
Baggrund
1. august 2018

På sundhedsområdet overbyder partierne hinanden

Tilførslen af midler til sundhedsvæsenet følger i højere grad den økonomiske udvikling end den politiske. Det hænger sammen med, at stort set alle partier ser sundhedsområdet som en vindersag, og at det økonomiske råderum ikke er særlig stort, lyder det fra dagens dommerpanel, der har vurderet partiernes sundhedspolitik. Hvad angår brugerbetaling, er det stort set kun Liberal Alliance, der ønsker mere, end i dag
Adskiller partierne sig fra hinanden på sundhedsområdet? Dagbladet Information har vurderet partiernes sundhedspolitik og givet dem en placering på en skala.
Nyhed
14. april 2018

SF vil gøre tandlæge, psykologhjælp og fysioterapi gratis

Brugerbetaling skaber et ulige sundhedssystem. Derfor vil SF udfase egenbetaling til tandlæge, fysioterapi og psykologhjælp og reducere udgifter til medicin for socialt udsatte. Resten af oppositionen er positivt stemt, men skyder finansiering ned
’I Danmark bryster vi os af, at vi har et gratis sundhedssystem. Men det er bare ikke virkeligheden for alle. Der er stor forskel på om man har råd til at gå til tandlæge, om man har råd til at gå til fysioterapeut, og om man har råd til at betale for medicin,’ siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.
Nyhed
20. februar 2018

Kritik af egenbetaling: Dyr danskundervisning vil få markant færre til at lære dansk

Selvforsørgende udlændinge skal fremover have penge op af lommen, hvis de vil lære dansk. Men 12.000 kr. i egenbetaling vil få mange til at vælge undervisningen fra, lyder kritikken fra sprogcentrene og erhvervsliv
De Danske Sprogcentre, der gennemfører danskundervisning for omkring 60.000 udenlandske kursister, anslår, at rundt regnet 70 procent af deres kursister skal til at have penge op af lommen.
Læserbrev
11. juli 2017
Læserbrev
14. januar 2017
Kommentar
29. januar 2014

Aukens ideologiske tågesnak

Venstre ønsker ikke at ophæve huslejereguleringen eller indføre brugerbetaling på uddannelse og sundhed, sådan som Ida Auken (SF) påstår. Men vi ønsker at fremme det frie marked – til gavn for alle, ikke mindst de svageste
Kommentar
26. juni 2013

Debat om brugerbetaling på studier er for snæver

Hvis man vil sikre, at brugerbetaling ikke bliver den politiske løsning i fremtiden, er der behov for at udvide debatten og komme med konkrete eksempler på, hvordan uddannelseskvaliteten kan styrkes på andre måder end ved en ren økonomisk tilgang
Nyhed
26. juni 2013

Brugerbetaling forhindrer uddannelsesløft

Den politiske ambition om at presse unge fra kontanthjælp til SU har fordoblet antallet af unge på voksenuddannelses- centre (VUC) og skabt store problemer med frafald. Ledere og lærere ser betalingen for kurserne som den største forhindring for at få nogle af de svageste ungeind på en uddannelse
VUC-uddannelserne skal pludselig henvende sig til mange forskellige slags studerende, lige fra voksne med en kort uddannelse til studenter, der vil forbedre deres karaktersnit med suppleringskurser. Og til unge, der tvinges til at tage en uddannelse i stedet for at være på passiv kontanthjælp.Arkiv
Nyhed
24. juni 2013

Internationalisering vil presse studerende til mere brugerbetaling

Halvdelen af alle studerende skal ifølge regeringens nye internationaliseringsstrategi om syv år tage en del af deres uddannelse i udlandet. Det vil føre til øget brugerbetaling på uddannelse, påpeger studerende og universiteter

Sider

  • Kronik
    20. januar 2012

    Kan brugerbetaling lette vores velfærdskvaler?

    Der er god grund til at se brugerbetaling på velfærdsydelser efter i sømmene og overveje, om der skal nye til. For brugt rigtigt kan brugerbetaling være med til at regulere efterspørgslen på velfærdsgoder, så det offentlige producerer de serviceydelser, der gør mest gavn
    Mange danskere tager afstand fra brugerbetaling på f.eks. lægeydelser. Men er det logisk, at det er gratis at blive behandlet for kæbebrud, mens det er dyrt at for ordnet løse tænder?
  • Kommentar
    3. januar 2019

    Der er for mange fordele ved at sende sine børn i privatskole

    Folkeskolen er i en ond spiral, hvor nedskæringer og faldende elevtal presser budgetterne, fører til dårligere undervisning og skræmmer endnu flere forældre væk fra vores fælles skole. Vi bliver nødt til at vende udviklingen nu. Ellers ender vi med et ulighedsskabende skolesystem som dem, vi kender fra, England og USA
    Folkeskolen skal være forældrenes førstevalg, og det kræver både investeringer og et opgør med de urimeligt favorable vilkår, som privatskolerne i dag opererer med, mener Janus Boye.
  • Baggrund
    1. august 2018

    På sundhedsområdet overbyder partierne hinanden

    Tilførslen af midler til sundhedsvæsenet følger i højere grad den økonomiske udvikling end den politiske. Det hænger sammen med, at stort set alle partier ser sundhedsområdet som en vindersag, og at det økonomiske råderum ikke er særlig stort, lyder det fra dagens dommerpanel, der har vurderet partiernes sundhedspolitik. Hvad angår brugerbetaling, er det stort set kun Liberal Alliance, der ønsker mere, end i dag
    Adskiller partierne sig fra hinanden på sundhedsområdet? Dagbladet Information har vurderet partiernes sundhedspolitik og givet dem en placering på en skala.
  • Kronik
    2. april 2002

    Det bliver 100 kroner, tak!

    100 kroner for besøg hos den praktiserende læge lyder ikke af meget, men erfaringer fra andre lande antyder, at det er dyrt – for samfundet
  • Kronik
    17. januar 2008

    Prøve i 'dansk 3' er for ringe som grundlag for statsborgerskab

    Statsborgerskab eller ej er et alvorligt spørgsmål, og uanset om man ønsker flere eller færre nye statsborgerskaber, må afgørelsen skulle træffes på et forsvarligt grundlag. For at sikre det må vi have en helt ny prøve, med klarere mål og kriterier. En prøve, hvor man tester ud fra det sprog, en udlænding har brug for i en dansk hverdag, og ikke ud fra spekulative sprogbrugskategorier eller bedagede forestillinger om, at demokratiet er holdt oppe af politisk korrekte meninger om miljø
    Når indvandrere søger om dansk statsborgerskab, skal de igennem en helt urimelig sprogprøve, der på ingen måde afspejler den hverdag, de er på vej til at blive en del af.
  • 28. januar 2009

    En professionsbachelor er ikke ligeså fin som en fra universitetet

    Ren diskrimination kalder kandidatstuderende Ulla Skovsbøl Aarhus Universitets beslutning om, at hun ikke kan få en ulovlig indbetalt studieafgift tilbage. Årsagen er, at hun oprindeligt er uddannet fra fra Danmarks Journalisthøjskole
    Ulla Skovbøl er ikke berretiget til at få penge tilbage, fordi hun har taget en professionsbachelor på Danmarks Journalisthøjskole og ikke en bachelor på et universitet.
  • 19. december 2005

    Modersmålet er nøglen til indlæring

    Det kan være svært at lære dansk i skolen, når der tales arabisk, tyrkisk eller italiensk derhjemme. Men det bliver lidt lettere, når børnene får modersmålsundervisning, mener både professor i tosprogethed Anne Holmen og EU-politikere. For modersmålet er det bedste springbræt til at lære dansk og andre fag
  • Kronik
    31. januar 2009

    Privatisering - er det vejen?

    Fællesskabets institutioner privatiseres. Borgernes velfærd og tryghed underlægges profittænkning. Profittens forskrift for menneskets handlinger er enkel: Gør kun hvad, der kan betale sig