Emne

byplanlægning

Hvis byboerne skal have nattero, må festen tænkes ind i byplanlægningen

Københavns natteliv bliver mere kommercielt, mens undergrunden er under pres. Nattelivet skal gentænkes, hvis striden om støjen skal løses

Slaget på Fælleden fortsætter – det samme gør det ellers stoppede boligbyggeri

Balladen om byggeriet på Amager Fælled fortsætter. Først blev det stoppet af Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, men så gik dele af det i gang igen. Nu vil Enhedslisten have miljøministeren i samråd

»Vi vil skabe en grøn oase i byen, hvor vi bliver mindet om, at vi er en del af et økosystem«

På 3.500 grønne kvadratmeter, midt imellem grå beton og sorte tage, vil en flok iværksættere involvere københavnerne i at dyrke jorden – og i at blive begejstrede for det økosystem, vi er en del af

Byggeriet på Amager Fælled udstiller årtiers fejlslagen byplanlægning i København

Københavns grønne område er alt for længe blevet betragtet som reservearealer, hvor man kan placere de ting, man havde glemt, en by havde brug for, mens man byggede ejerlejligheder – eller værre endnu: affrede og sælge for profit, skriver Kristoffer Jarlov Jensen i dette debatindlæg.

Nyt udspil om grønne byer går helt ned på gadeplan med ’mulighed for byhaver’ og mere erhvervsplads på Amager

Der er både miljø-, bolig-, idræts- og storbypolitik i regeringens nye udspil, som ifølge statsministeren skal sikre grønnere byer og en hovedstad med bedre levevilkår. Men det er ikke den helt store vision, der fremlægges, mener forsker

Begmand fra landsretten til Esben Banke, ’Storken’ og de andre beboere i Fredens Havn

Østre Landsret stadfæstede mandag byrettens dom over beboerne i Fredens Havn, som derfor skal fjerne de gamle både i Erdkehlgraven vest for Christiania i København. Ellers vanker der tvangsbøder fra august

Kaare Dybvad Bek: Flere almene boliger og flere uddannelser i provinsen skal modvirke polarisering

De store byer er blevet de rigestes legeplads, og arbejderklassen er blevet fortrængt, dokumenterer ny bog. Bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvad vil løse det med flere almene boliger og ved at gøre det mere attraktivt at studere i provinsen

Her er fem grunde til, at ghettoloven ikke er løsningen på at skabe en blandet by

Ghettoloven tvangsflytter borgere fra de arbejdspladser, der har brug for dem, og som de har brug for. Den udsletter gode boliger, der er til at betale, på et tidspunkt, hvor de er en af de største mangelvarer i byerne. Og den negligerer beboerdemokratiet, skriver tre arkitekturprofessorer i denne kronik

Lynetteholmens milliardbudget kan bruges bedre på Vestegnen

Pelle Dragsted drømmer om at sosu-assistenter og butiksansatte skal bo lækkert på Lynetteholmen. Det lyder smukt, men det er en dyr måde at byudvikle. De mange milliarder kunne bruges bedre på Vestegnen, skriver byplanlægger og forfatter Peter Schultz Jørgensen i dette debatindlæg

Kapitalismen har skabt det perfekte grundlag for coronasmitte: overbefolkede storbyer

Kapitalismen dikterer, at byerne skal vokse, og jo flere vi er, og jo tættere vi bor, desto bedre vilkår for smitte. Der er håb forude, hvis pandemien kan få os til at indse, at overbefolkede byer er farlige for både mennesker og miljø, skriver arkitekt Hanne Schmidt i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Balladen om byggeriet på Amager Fælled fortsætter. Først blev det stoppet af Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, men så gik dele af det i gang igen. Nu vil Enhedslisten have miljøministeren i samråd
  2. Københavns natteliv bliver mere kommercielt, mens undergrunden er under pres. Nattelivet skal gentænkes, hvis striden om støjen skal løses
  3. Københavns grønne område er alt for længe blevet betragtet som reservearealer, hvor man kan placere de ting, man havde glemt, en by havde brug for, mens man byggede ejerlejligheder – eller værre endnu: affrede og sælge for profit, skriver Kristoffer Jarlov Jensen i dette debatindlæg.
  4. Der er så meget larm i vores liv, at vi dør af det. Heldigvis er en stille modrevolution i gang
  5. Træer bidrager med kølende skygge og modvirker overophedning af bygninger gennem vinduer og ydervægge. Der er både økonomiske, miljømæssige og sociale fordele ved at arbejde lokalpolitisk med at skabe grønnere byer, skriver formand for Danske Landskabsarkitekter i dette debatindlæg
  6. Verdens måske mest succesfulde og skoledannende kunst-, design- og arkitekturskole, Bauhaus, holdt kun ud fra 1919 til 1933. I 100-året grovfejres legenden nu med nye museer og et væld af udstillinger. Men de fjorten års kreative udfoldelser var så mangfoldige og modsætningsfyldte, at man knapt nok kan tale om én skole og slet ikke om én Bauhaus-stil. Jubilæumsårets hurrafortælling møder derfor også kritik
  7. Ingeniørkunst og brobygning skulle være et dansk særkende, og byggeriet af en cykelbro i Københavns Inderhavn må de fleste kunne løse. Så hvordan kan konstruktionen af en lille, beskeden bro på bare 180 meter ende med at tage næsten ligeså lang tid, som det tog at bygge den nye Lillebæltsbro?