Emne

byplanlægning

Her er fem grunde til, at ghettoloven ikke er løsningen på at skabe en blandet by

Ghettoloven tvangsflytter borgere fra de arbejdspladser, der har brug for dem, og som de har brug for. Den udsletter gode boliger, der er til at betale, på et tidspunkt, hvor de er en af de største mangelvarer i byerne. Og den negligerer beboerdemokratiet, skriver tre arkitekturprofessorer i denne kronik

Lynetteholmens milliardbudget kan bruges bedre på Vestegnen

Pelle Dragsted drømmer om at sosu-assistenter og butiksansatte skal bo lækkert på Lynetteholmen. Det lyder smukt, men det er en dyr måde at byudvikle. De mange milliarder kunne bruges bedre på Vestegnen, skriver byplanlægger og forfatter Peter Schultz Jørgensen i dette debatindlæg

Kapitalismen har skabt det perfekte grundlag for coronasmitte: overbefolkede storbyer

Kapitalismen dikterer, at byerne skal vokse, og jo flere vi er, og jo tættere vi bor, desto bedre vilkår for smitte. Der er håb forude, hvis pandemien kan få os til at indse, at overbefolkede byer er farlige for både mennesker og miljø, skriver arkitekt Hanne Schmidt i dette debatindlæg

En »vanvittig« ændring af planloven er ved at skabe byer, hvor der kun er solcentre og tandlæger tilbage

Ændringen af planloven i 2017, som gjorde det muligt for kommunerne at bygge nye butikscentre, er ifølge forskere »en af de mest vanvittige i mands minde«. 19 kommuner er gået i gang med byggeriet, og det vil forandre de danske byer »grundlæggende«, mener forskerne

Plant flere træer i byerne – de kan beskytte os mod hedebølger

Træer bidrager med kølende skygge og modvirker overophedning af bygninger gennem vinduer og ydervægge. Der er både økonomiske, miljømæssige og sociale fordele ved at arbejde lokalpolitisk med at skabe grønnere byer, skriver formand for Danske Landskabsarkitekter i dette debatindlæg

Kommunens økonomiske spekulation presser naturen ud af København

Investorernes økonomiske interesser vægtes højere end samfundshensyn i byplanlægningen i København. Senest har de kommunale politikere bedt Folketinget om at affrede områder i København ved lov. Det er helt uhørt

Københavns nye stadsarkitekt: »Grundlæggende tror jeg, at alle arkitekter er idealister«

Fredag tiltrådte Camilla van Deurs som Københavns nye stadsarkitekt. Det betyder, at hun de næste fem år skal rådgive hovedstadens politikere om byens udvikling. Vi har bedt hende lægge en rute gennem København og vise os, hvad hun synes fungerer, hvad der ikke fungerer, og hvad hun har store ambitioner for

Hvis vi skal kunne leve i byen, skal der gøres plads til bynatur

Økonomiske incitamenter står i vejen for, at plads til natur i byen prioriteres. Men det er kortsigtet, hvis arealernes værdi alene gøres op i etagekvadratmeter til boliger. Vi er nødt til at sørge for, at byggeri og bynatur er i bedre balance

Engang kunne Bauhaus forme fremtidens menneske og samfund til det bedre

Verdens måske mest succesfulde og skoledannende kunst-, design- og arkitekturskole, Bauhaus, holdt kun ud fra 1919 til 1933. I 100-året grovfejres legenden nu med nye museer og et væld af udstillinger. Men de fjorten års kreative udfoldelser var så mangfoldige og modsætningsfyldte, at man knapt nok kan tale om én skole og slet ikke om én Bauhaus-stil. Jubilæumsårets hurrafortælling møder derfor også kritik
Center for Vild Analyse

Vi har løsningen på dit problem: en ø!

Men hvad var problemet egentlig?

Sider

Mest læste

  1. Der er så meget larm i vores liv, at vi dør af det. Heldigvis er en stille modrevolution i gang
  2. Ghettoloven tvangsflytter borgere fra de arbejdspladser, der har brug for dem, og som de har brug for. Den udsletter gode boliger, der er til at betale, på et tidspunkt, hvor de er en af de største mangelvarer i byerne. Og den negligerer beboerdemokratiet, skriver tre arkitekturprofessorer i denne kronik
  3. De offentlige rum i København bliver flittigt brugt af mændene, mens kvinder og de ældre i langt mindre grad er til stede. Det er udtryk for dårlig byplanlægning og arkitektonisk dovenskab, mener arkitekt, lektor og ph.d. René Kural. Men hvad for en by skal vi så designe?
  4. Verdens måske mest succesfulde og skoledannende kunst-, design- og arkitekturskole, Bauhaus, holdt kun ud fra 1919 til 1933. I 100-året grovfejres legenden nu med nye museer og et væld af udstillinger. Men de fjorten års kreative udfoldelser var så mangfoldige og modsætningsfyldte, at man knapt nok kan tale om én skole og slet ikke om én Bauhaus-stil. Jubilæumsårets hurrafortælling møder derfor også kritik
  5. Økonomiske incitamenter står i vejen for, at plads til natur i byen prioriteres. Men det er kortsigtet, hvis arealernes værdi alene gøres op i etagekvadratmeter til boliger. Vi er nødt til at sørge for, at byggeri og bynatur er i bedre balance
  6. Hovedstadens tidligere stadsarkitekt Jan Christiansen er stolt af den udvikling, han satte i gang i København i 2001-2010. Det var en ideologisk brydekamp om byens rum med Søren Pind og Mærsk Mc-Kinney Møller, men sejrene var større end nederlagene. Nu advarer han om, at der går ’et spøgelse gennem byen’ – opdelingen mellem de rige og de fattige
  7. Københavns nye byområder har mistet sansen for menneskets biologi i jagten på profit, lyder anklagen fra byplanlægger Jan Gehl. Det vil gå ud over livskvaliteten for fremtidens indbyggere, hvis ikke vi retter op og stiller flere byggekrav til investorerne
  8. Kapitalismen dikterer, at byerne skal vokse, og jo flere vi er, og jo tættere vi bor, desto bedre vilkår for smitte. Der er håb forude, hvis pandemien kan få os til at indse, at overbefolkede byer er farlige for både mennesker og miljø, skriver arkitekt Hanne Schmidt i dette debatindlæg