Vi kan ikke acceptere, at København bliver en by, der sender signaler til sine svageste borgere om, at der ikke er plads til dem i bybilledet. Vi skal fjerne hjemløsefjendtligt design som for eksempel skrå bænke i byen, skriver Teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen, i dette debatindlæg
Bortset fra en enkelt soloulykke blev Oslo fuldstændig forskånet for trafikdrab sidste år – en sidegevinst af en plan for grøn trafikomstilling. Regeringer bør tage ansvar for at reducere bilismen i stedet for at overlade det til lokalpolitikerne, skriver klummeskribent Gaby Hinsliff
En mand kan som en ægte storbyflanør gå ud for at se på mennesker, mens han selv forsvinder i mængden. Kvinder, til gengæld, er udsat for mandens blik i byen og derfor alt andet end usynlige. Den amerikanske forfatter Lauren Elkin har sat sig for at give gaden tilbage til kulturhistoriens oversete kvindelige fodgængere. Mød flanøsen, der gør storbyvandring politisk
Berlin er et af de mindst religiøse steder i Tyskland, men alligevel praktiseres over 200 religioner i byen. Et besøg til de religiøse minoriteters templer, kirker og gravpladser er et unikt indblik i byens multietniske, mangefacetterede historie
De offentlige rum i København bliver flittigt brugt af mændene, mens kvinder og de ældre i langt mindre grad er til stede. Det er udtryk for dårlig byplanlægning og arkitektonisk dovenskab, mener arkitekt, lektor og ph.d. René Kural. Men hvad for en by skal vi så designe?
Få tænker i dag på, at Tjekkiets hovedstad – en af Europas smukkeste byer – er et monument for en gigantisk politisk omskoling. Men efter trediveårskrigen blev hele den bøhmiske provins bygget om til propagandakulisse
Vi debatterer dyresex, ser dyre-tv og knytter os til dyr som aldrig før. De betyder mere og mere for os, men samtidig flytter mange af os ind i byerne og længere væk fra naturen. Her er fem måder, du kan opleve dyr, selv om du bor i byen
I disse år skifter så godt som alle danske byer det eksisterende gadelys ud med LED-lys. Det giver på sigt en stor miljømæssig og økonomisk gevinst for kommunerne. Men det giver også anledning til konflikter om, hvordan en rigtig nordisk by skal se ud, når mørket falder på
I dag fylder Strøget i København 50 år. Et tillykke er bestemt på sin plads. Men har hun ikke isoleret sig lidt vel rigeligt fra resten af middelalderbyen? Og er fraværet af trafik, der i hendes barndom føltes så befriende, blot blevet erstattet af et fodgængertyranni? Strøget ligner i dag alverdens andre strøggader. Måske vi bør gentænke, hvad vi vil – ikke bare med Strøget – men med værket København
Berlin er et af de mindst religiøse steder i Tyskland, men alligevel praktiseres over 200 religioner i byen. Et besøg til de religiøse minoriteters templer, kirker og gravpladser er et unikt indblik i byens multietniske, mangefacetterede historie
De offentlige rum i København bliver flittigt brugt af mændene, mens kvinder og de ældre i langt mindre grad er til stede. Det er udtryk for dårlig byplanlægning og arkitektonisk dovenskab, mener arkitekt, lektor og ph.d. René Kural. Men hvad for en by skal vi så designe?
I storbyer verden over bliver et større og større areal af hustagene plantet til med grønt. De grønne tage opsuger CO2 og mindsker samtidig behovet for opvarmning og aircondition. I København er kommunen begyndt at stille krav om grønne tage i lokalplanerne
