SF mener, at det er vigtigt, at grønne byrum bevares. Derfor virker det helt utilstedeligt, at de alligevel stemmer for at bygge på Lærkesletten, Stejlepladsen og i De Gamles By. Der er brug for flere grønne kvadratmeter, ikke færre, skriver specialkonsulent Torben Conrad i dette debatindlæg
Pandemien har med ét slag forandret Europas byer. Turisterne er væk, millioner arbejder hjemme, og nu kan man cykle tværs gennem Paris. Krisen kan skabe en ny europæisk storby. En grønnere by. Men også en by, der er mindre international
Vi kan ikke acceptere, at København bliver en by, der sender signaler til sine svageste borgere om, at der ikke er plads til dem i bybilledet. Vi skal fjerne hjemløsefjendtligt design som for eksempel skrå bænke i byen, skriver Teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen, i dette debatindlæg
Bortset fra en enkelt soloulykke blev Oslo fuldstændig forskånet for trafikdrab sidste år – en sidegevinst af en plan for grøn trafikomstilling. Regeringer bør tage ansvar for at reducere bilismen i stedet for at overlade det til lokalpolitikerne, skriver klummeskribent Gaby Hinsliff
En mand kan som en ægte storbyflanør gå ud for at se på mennesker, mens han selv forsvinder i mængden. Kvinder, til gengæld, er udsat for mandens blik i byen og derfor alt andet end usynlige. Den amerikanske forfatter Lauren Elkin har sat sig for at give gaden tilbage til kulturhistoriens oversete kvindelige fodgængere. Mød flanøsen, der gør storbyvandring politisk
Berlin er et af de mindst religiøse steder i Tyskland, men alligevel praktiseres over 200 religioner i byen. Et besøg til de religiøse minoriteters templer, kirker og gravpladser er et unikt indblik i byens multietniske, mangefacetterede historie
De offentlige rum i København bliver flittigt brugt af mændene, mens kvinder og de ældre i langt mindre grad er til stede. Det er udtryk for dårlig byplanlægning og arkitektonisk dovenskab, mener arkitekt, lektor og ph.d. René Kural. Men hvad for en by skal vi så designe?
Få tænker i dag på, at Tjekkiets hovedstad – en af Europas smukkeste byer – er et monument for en gigantisk politisk omskoling. Men efter trediveårskrigen blev hele den bøhmiske provins bygget om til propagandakulisse
De offentlige rum i København bliver flittigt brugt af mændene, mens kvinder og de ældre i langt mindre grad er til stede. Det er udtryk for dårlig byplanlægning og arkitektonisk dovenskab, mener arkitekt, lektor og ph.d. René Kural. Men hvad for en by skal vi så designe?
Vi kan ikke acceptere, at København bliver en by, der sender signaler til sine svageste borgere om, at der ikke er plads til dem i bybilledet. Vi skal fjerne hjemløsefjendtligt design som for eksempel skrå bænke i byen, skriver Teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen, i dette debatindlæg
I dag fylder Strøget i København 50 år. Et tillykke er bestemt på sin plads. Men har hun ikke isoleret sig lidt vel rigeligt fra resten af middelalderbyen? Og er fraværet af trafik, der i hendes barndom føltes så befriende, blot blevet erstattet af et fodgængertyranni? Strøget ligner i dag alverdens andre strøggader. Måske vi bør gentænke, hvad vi vil – ikke bare med Strøget – men med værket København
Tømmer shoppingcentre virkelig folks liv for indhold? Intellektuelles domme over shoppingcentre er for hårde, mener dagens kronikør i et forsøg på at rykke ved fasttømrede opfattelser. Han har interviewet 100 kunder i Field's
SF mener, at det er vigtigt, at grønne byrum bevares. Derfor virker det helt utilstedeligt, at de alligevel stemmer for at bygge på Lærkesletten, Stejlepladsen og i De Gamles By. Der er brug for flere grønne kvadratmeter, ikke færre, skriver specialkonsulent Torben Conrad i dette debatindlæg
