Emne

byrum

International kommentar
11. maj 2015

Hjernevasken bag Prags skønhed

Få tænker i dag på, at Tjekkiets hovedstad – en af Europas smukkeste byer – er et monument for en gigantisk politisk omskoling. Men efter trediveårskrigen blev hele den bøhmiske provins bygget om til propagandakulisse
7. marts 2015

Vi anbefaler: Dyr i byen

Vi debatterer dyresex, ser dyre-tv og knytter os til dyr som aldrig før. De betyder mere og mere for os, men samtidig flytter mange af os ind i byerne og længere væk fra naturen. Her er fem måder, du kan opleve dyr, selv om du bor i byen
Vi debatterer dyresex, ser dyre-tv og knytter os til dyr som aldrig før. De betyder mere og mere for os, men samtidig flytter mange af os ind i byerne og længere væk fra naturen. Her er fem måder, du kan opleve dyr, selv om du bor i byen
Baggrund
7. marts 2015

Slaget om lyset kæmpes i mørke

I disse år skifter så godt som alle danske byer det eksisterende gadelys ud med LED-lys. Det giver på sigt en stor miljømæssig og økonomisk gevinst for kommunerne. Men det giver også anledning til konflikter om, hvordan en rigtig nordisk by skal se ud, når mørket falder på
I disse år skifter så godt som alle danske byer det eksisterende gadelys ud med LED-lys. Det giver på sigt en stor miljømæssig og økonomisk gevinst for kommunerne. Men det giver også anledning til konflikter om, hvordan en rigtig nordisk by skal se ud, når mørket falder på
Analyse
7. marts 2015

Billedsprog: Sikker by

Korrelationen mellem synlige magtmidler i det offentlige rum og civilbefolkningens sikkerhed er alt andet end ligefrem
Korrelationen mellem synlige magtmidler i det offentlige rum og civilbefolkningens sikkerhed er alt andet end ligefrem
Kommentar
15. juli 2013

Trivsel, byrum og vækst

København vokser med over 10.000 indbyggere om året. Det stiller krav til økonomi og beskæftigelse og til planlægning af nye bydele og nye byrum. I Borgerrepræsentationen må vi balancere mellem udvikling og omsorg for eksisterende bymiljøer
Kronik
28. juni 2013

Bor vi i en vækstmotor?

København er en vækstmotor. Det siger overborgmesteren igen og igen. Men hvordan skaber en by egentlig vækst? Kan økonomisk trivsel og imødekommende byrum gå hånd i hånd?
Kulturhavn åbnes på Islands Brygge. Kulturhavnen er en af mange kultur- og fritidsaktiviteter på Islands Brygge. Fra havnefronten kan man se over på Kalvebod Brygge, der ifølge dagens kronikør er et klassisk eksempel på et byrum, som er blevet udstykket til parkeringspladser, højhuse og en hel masse ingenting – til gavn for firmaer frem for indbyggere.
Nyhed
22. november 2012

Hallo: Gentænk, forbind og styrk stederne

I sidste uge præsenterede Realdania en ny rapport med eksempler på seks års udviklingsprojekter i forkantområderne Bornholm, Nordjylland og Lolland
Kronik
17. november 2012

Biler på Strøget? – tanker om byens rum

I dag fylder Strøget i København 50 år. Et tillykke er bestemt på sin plads. Men har hun ikke isoleret sig lidt vel rigeligt fra resten af middelalderbyen? Og er fraværet af trafik, der i hendes barndom føltes så befriende, blot blevet erstattet af et fodgængertyranni? Strøget ligner i dag alverdens andre strøggader. Måske vi bør gentænke, hvad vi vil – ikke bare med Strøget – men med værket København
I anledning af Strøgets 50-årsfødselsdag kunne man passende overveje, om man ikke – i stedet for at renovere middelalderbyens belægninger gade for gade – burde hæve blikket lidt og spørge, hvad vi overhovedet vil med hovedstadens gamle bykerne. Arkiv
Anmeldelse
16. oktober 2012

En skihopkatastrofe af glas og niveauskred

Den nye krydsskraverede udgave af Industriens Hus over for Københavns Rådhus er et makværk af overbebyggelse og vokseværk på hjørnet af Tivoli og landets centrale byrum
Den nye krydsskraverede udgave af Industriens Hus over for Københavns Rådhus er et makværk, mener Allan de Waal.
Baggrund
24. september 2012

Der skal være grønt på toppen

I storbyer verden over bliver et større og større areal af hustagene plantet til med grønt. De grønne tage opsuger CO2 og mindsker samtidig behovet for opvarmning og aircondition. I København er kommunen begyndt at stille krav om grønne tage i lokalplanerne
Et udsnit af den grønne korridor i København. Hovedstaden har i dag ca. 40 grønne tage over et areal på 30.000 kvadrameter. Med gældende lokalplaner kan det de kommende år blive til 200.000 kvadratmeter.

Sider

  • Baggrund
    24. august 2007

    Børn uden opsyn forbudt!

    Børn må selv bestemme, hvad de vil spise, og hvem de skal bo hos, til gengæld tror de voksne ikke længere på, at børnene selv kan gå over gaden
    Børn må selv bestemme, hvad de vil spise, og hvem de skal bo hos, til gengæld tror de voksne ikke længere på, at børnene selv kan gå over gaden
  • Feature

    Larm dræber os langsomt

    Der er så meget larm i vores liv, at vi dør af det. Heldigvis er en stille modrevolution i gang
    Der er så meget larm i vores liv, at vi dør af det. Heldigvis er en stille modrevolution i gang
  • Nyhed
    25. juli 2016

    Dårlig byplanlægning: København er ikke designet til kvinder og ældre

    De offentlige rum i København bliver flittigt brugt af mændene, mens kvinder og de ældre i langt mindre grad er til stede. Det er udtryk for dårlig byplanlægning og arkitektonisk dovenskab, mener arkitekt, lektor og ph.d. René Kural. Men hvad for en by skal vi så designe?
    Byrumsinstallationer omkring Haraldsgade på Nørrebro er et af de byrum, der er designet til brug af unge og børn. Gåden, byplanlæggere har svært ved at løse, er hvordan man indretter dem til kvinder og ældre.
  • Kronik
    17. november 2012

    Biler på Strøget? – tanker om byens rum

    I dag fylder Strøget i København 50 år. Et tillykke er bestemt på sin plads. Men har hun ikke isoleret sig lidt vel rigeligt fra resten af middelalderbyen? Og er fraværet af trafik, der i hendes barndom føltes så befriende, blot blevet erstattet af et fodgængertyranni? Strøget ligner i dag alverdens andre strøggader. Måske vi bør gentænke, hvad vi vil – ikke bare med Strøget – men med værket København
    I anledning af Strøgets 50-årsfødselsdag kunne man passende overveje, om man ikke – i stedet for at renovere middelalderbyens belægninger gade for gade – burde hæve blikket lidt og spørge, hvad vi overhovedet vil med hovedstadens gamle bykerne. Arkiv
  • Baggrund
    24. september 2012

    Der skal være grønt på toppen

    I storbyer verden over bliver et større og større areal af hustagene plantet til med grønt. De grønne tage opsuger CO2 og mindsker samtidig behovet for opvarmning og aircondition. I København er kommunen begyndt at stille krav om grønne tage i lokalplanerne
    Et udsnit af den grønne korridor i København. Hovedstaden har i dag ca. 40 grønne tage over et areal på 30.000 kvadrameter. Med gældende lokalplaner kan det de kommende år blive til 200.000 kvadratmeter.
  • Kronik
    16. februar 2008

    Historien om en mursten

    I dag åbner det nye Skuespilhus på Kvæsthusbroen. Huset rummer en række innovationer i materialer og sceneteknik, ligesom det udgør et eksempel på nytænkning af selve forholdet mellem et teater og dets omgivelser. Én af de mest iøjnefaldende innovationer er selve den mursten, som husets skalmure er bygget af. Det er en sten, som både i farver og dimensioner afviger fra traditionelle mursten
    Murstenen er allerede blevet en slags varemærke for Det Kongelige Teaters Skuespilhus i Københavns Havn - det er ikke noget tilfælde, at den mørke mur toner frem som det første, når man går ind på skuespilhus.dk.
  • 15. maj 2004

    Paris’ anti-reklame bevægelse er stadig i bevægelse

    Overgreb på reklamerne har sat en dagsorden. Imens intellektuelle debatterer mærkevarekultur og bybillede, fortsætter bevægelsen sin uvisse kurs
  • Klumme
    20. januar 2020

    At køre bil i byen bør anses for at være lige så asocialt som at ryge i en bus

    Bortset fra en enkelt soloulykke blev Oslo fuldstændig forskånet for trafikdrab sidste år – en sidegevinst af en plan for grøn trafikomstilling. Regeringer bør tage ansvar for at reducere bilismen i stedet for at overlade det til lokalpolitikerne, skriver klummeskribent Gaby Hinsliff
    I Oslo har man lukket flere gader af for biltrafik, reduceret hastighedsgrænser og tilskyndet forældre til ikke at køre deres børn i skole. Alt sammen som del af at omstille byen til en kulstofneutral by, hvilket også har medført en reduktion af dræbte i trafikken.