Menu
Log ind

Emne

censur

Bøjer Google sig først for kinesisk censur, bliver det svært at undslå sig, når Saudi-Arabien kræver det samme

Googles censurplaner er et urovækkende varsel om konsekvenserne af den nye verdensorden.
R. Kelly er blevet kastet ud i kulden på grund af anklager om vold og seksuelle overgreb.

Det er hamrende udemokratisk, at Spotify gør sig til moralens vogter

I sidste uge vedtog Spotify en politik, der betyder, at kunstnere, som ikke afspejler virksomhedens værdier, fremover ekskluderes fra platformens kuraterede indhold. Det er et uhyggeligt skred
Den amerikanske billedkunstner Chuck Close, der er berømt for sine store portrætter, er nu af tidligere modeller blevet anklaget for at kræve at se dem nøgne, og have chikaneret dem med grove, seksuelt eksplicitte udtryk. På grund af disse anklager har National Gallery i Washington DC nu aflyst en planlagt udstilling af Closes værker.

Tidens moralisme risikerer at forvandle kunst til kitsch

Det er svært at forestille sig, at man kan beundre kunst, der hylder børnemishandling eller fremmer racehad. Men ligesom vi ikke bør fordømme et kunstværk på grund af kunstnerens private adfærd, bør vi også være forsigtige med at lade kunstnerisk udtryk styre af sociale normer
Interview
Det var ikke Documentas beslutning at aflyse Franco ’Bifo’ Beraradis kontroversielle performance ’Auschwitz on the Beach’, men derimod han egen beslutning, fordi han ikke ønskede at bidrage til yderligere sorg hos de pårørende til Holocaust-ofrene. Der var altså ikke tale om censur, forklarer han.

Kunstner om aflysning på Documenta14: »Censur? Knæfald? Sikke noget vrøvl!«

Aflysningen af Franco ’Bifo’ Berardis kontroversielle performance, ’Auschwitz on the Beach’ på kunstfestivalen Documenta14, udløste en flodbølge af kritik i den internationale offentlighed. Men var aflysningen overhovedet udtryk for censur? I et interview med Information kalder kunstneren selv aflysningen for »værkets absolutte fuldendelse«
»Vi har brug for skønlitteraturen – ikke mindre, men mere – i tider med turbulens og uro. Men det ville være naivt at antage, at vores skønlitteratur er immun, uberørt af disse begivenheder. Siden det arabiske forår har jeg haft mange meningsudvekslinger med forfattere fra ‘usikker geografi’ – Ægypten, Pakistan, Libyen, Tunesien. Vi ved alle, at en forfatter fra disse territorier ikke kan tillade sig den luksus at være apolitisk.« Essay af Elif Şhafak i ’Det fortælles i Istanbul’, oprindeligt bragt i The New Yorker 10.12.16.

Tyrkiske forfattere skriver om det, journalisterne risikerer at blive censureret, sanktioneret og straffet for

De tyrkiske forfattere tager over, hvor journalisterne må give op. Men selv i fiktionen er der tabuer, og forfatterne må sno sig for ikke at komme i statens søgelys. Ny bog om tendenser tyrkisk litteratur
Anmeldelse
De unge, som fordrer tolerance og skærpet bevidsthed om sociale aggressioner, kæmper ikke mod vindmøller. Der er racisme, kvindeforagt og stammeritualer på de amerikanske universiteter. Det understreger Chemerinsky og Gillman, og de præsenterer selv deres bog, ’Free Speech on Campus’, som et forsøg på at finde et kompromis mellem kravet om hensyn og ytringsfrihed. Billedet er fra en demonstration mod racisme på Yale-universitetet.

Den politiske korrekthed er død i amerikansk politik, men den lever på de amerikanske universiteter

De gamle vil have frihed, de unge vil have forbud på amerikanske universiteter. En væsentlig, engageret ny bog, ’Free Speech on Campus’, undersøger kampen om ytringsfrihed og imod diskrimination på campus i USA
Interview
Opgaven for os journalister i eksil er at forberede tiden efter Erdogan, for han holder ikke evigt, siger den tyrkiske chefredaktør Can Dündar, som i dag lever i eksil i Berlin.

Eksilredaktør: Jeg ville da helst være journalist, men omstændighederne gør mig til frihedskæmper

Politisk styring af medierne går langt tilbage i Tyrkiet, ligesom pressen har en lang tradition for at politisere, siger den tyrkiske chefredaktør Can Dündar fra sit eksil i Berlin: Som journalist i Tyrkiet er du tvunget til at slås for friheden til at skrive. Forskellen på Erdogan og hans forgængere er, at Erdogan er blevet særdeles god til at kontrollere medierne
Da Skovgaard Museet i Viborg i denne uge åbnede udstillingen Billedstorm – Blasfemi i kunsten fra reformationen til i dag – var Kurt Westergaards Muhammedtegning ikke en del af den. Derfor valgte Danmarks integrationsminister Inger Støjberg (V) at dele et skærmbillede af tegningen på Facebook. Var det et vigtigt forsvar for ytringsfriheden eller endnu en forudsigelig Støjberg-provokation?

Ja-hatten og nej-hatten: Støjberg og Muhammedtegningen

Da Skovgaard Museet i Viborg i denne uge åbnede udstillingen Billedstorm – Blasfemi i kunsten fra reformationen til i dag – var Kurt Westergaards Muhammedtegning ikke en del af den. Derfor valgte Danmarks integrationsminister Inger Støjberg (V) at dele et skærmbillede af tegningen på Facebook. Var det et vigtigt forsvar for ytringsfriheden eller endnu en forudsigelig Støjberg-provokation?

Ugens sag: Fra billedstorm til mediestorm

Hvem sagde hvad, hvornår og hvorfor? Vi gengiver ugens vigtigste, sjoveste, underligste eller mest overraskende kulturdebat
»Den gamle kamp om form, komposition og originalitet synes at være bragt til ophør. Nu handler det om identitet, oprindelse, hudfarve og køn,« skrev Hanno Rauterberg her i avisen med henvisning til værker om race og oprindelige folk, der af nogen var blevet udskældt for at undertrykke og udnytte, og om værker af minoriteter på Documenta 14, der fra Rauterbergs synspunkt var udvalgt til festivalen udfra identitetspolitiske fremfor kunstneriske kriterier.

Lad den frie kunst vokse ud over vores egne grænser

Kunsten lever, når vi ikke censurerer og destruerer den, så længe vi kritiserer den åbent fremfor at forbyde eller helt at afvise det, der strider imod vores egne idealer og kunstsyn

Sider

Mest læste

  1. Bøjer Google sig først for kinesisk censur, bliver det svært at undslå sig, når Saudi-Arabien kræver det samme
    Googles flirt med Kina kan underminere informationsfriheden verden over
  2. Ole Wivel var ikke nazist
    Knud W. Jensen og Ole Wivels livslange indsats for dansk litteratur og kunst nedvurderes. når det på løst grundlag hævdes, at de var nazister, fordi de i deres ungdom tilhørte den litterære kreds 'Ringen'
  3. Det er hamrende udemokratisk, at Spotify gør sig til moralens vogter
    I sidste uge vedtog Spotify en politik, der betyder, at kunstnere, som ikke afspejler virksomhedens værdier, fremover ekskluderes fra platformens kuraterede indhold. Det er et uhyggeligt skred
  4. Farver og striber!
    Med genudgivelsen af den syrede børnebogsklassiker 'Skrumpen fra det ydre rum' præsenteres en ny generation for Gunnar Willes opgør med 70'ernes opbyggelige børnelitteratur. Den insisterer på farverigt kaos og kunstens autonomi - til hver en tid
  5. 31 gange ’neger’...
    ... er altså lige i overkanten, når man læser en børnebog op for sin søn. Også selvom man var ung i de ironiske 90’ere og anser sig selv som værende alt andet end politisk korrekt
  6. Forsvar for borgernes fællesskab
    Jean-Jacques Rousseaus 'Samfundskontrakten' fra 1762 er en problematisk, men uomgængelig klassiker, der nu igen udkommer på dansk
  7. Varsomhed i stereo
    Midt på men’skets lillefinger lander du på trygge vinger Lille ven, i dag er verden slem at flyve i Men’skets jetmaskiner drøner rammer små mariehøner Tunge skyer går frem fra øst til vest – åh, flyv forbi og op imod himlen og be’ om dejligt vejr fra »Mariehønen«, fremført af Ib Schønberg i filmen Cirkus, 1954 Hvor forsigtig skal man være på vegne af andres følelser? Det spørgsmål er atter blevet aktuelt, efter at Danmarks Radio har trukket en række pop- og rocksange ud af den daglige afspilningsrotation på P4 og P3, fordi man, med P3-chef Henrik Heides ord til Berlingske Tidende i går, »skal være meget varsom« med at såre andres følelser, her i efterklangen af terroren mod World Trade Center og Pentagon...
  8. Frihed for Loke såvel som for Thor
    'Langt Højere Bjerge' er langt fra Grundtvigs vigtigste fædrelandssang, mener Birthe Rønn Hornbech. Den kan først og fremmest bruges til at minde os om den frihed, vi er vant til at besynge - men først nu også bliver nødt til at tage alvorligt