Emne

civil ulydighed

Klimaoprør i København: »Det er ærgerligt, at det skal være sådan her, men hvad fanden skal vi gøre«

I tre dage har en gruppe aktivister lavet civile ulydighedsaktioner i København som led i et globalt klimaoprør. De har blokeret indgangen til Christiansborg og kastet rød væske ud over Rigsdagsgården. »Vi er et oprør for livet,« lyder det fra aktivisterne, der er en del af den globale bevægelse Extinction Rebellion

Udrejsecenteret på Lindholm kan forhindres med civil ulydighed

Udrejsecenteret på Lindholm kan kun stoppes på en måde. Man må forhindre færgen i at kunne bringe beboerne frem og tilbage til øen.

Civil ulydighed i kamp mod kulkraft: ‘Vi kommer til at stå på vindersiden af historieskrivningen’

Omkring fem tusind europæere – herunder næsten hundrede danskere – deltog i weekenden i demonstrationer og aktioner mod kulkraft i Europas største brunkulsbrud i Tyskland. De anser civil ulydighed og besættelse af kulkraftværkernes infrastruktur som et nødvendigt middel i kampen mod klodens katastrofale klimapolitik

Prisværdig civil ulydighed

Læserbrev

En havecyklists bekendelser

Havecyklister er ikke populære i Kongens Have. Vi er bunden af havehierarkiet, måske akkurat over flaskesamlere. Havecyklister har to typer af fjender. Der er parkbetjentene iført dragter med ordet Security. De beder en om at stå af, men er ellers tilforladelige. Og så er der de selvbestaltede. De er umulige at spotte og langt mere aggressive i deres tilgang til jobbet.

Nødaktivisme

Ser man på bestemmelserne for, hvornår borgere straffrit kan skride til handling, forstår man godt, hvorfor aktivisterne forsvarer deres ulovlige indtrængen som legitim. Brunkullets truende skade på klimaet er veldokumenteret, og konsekvenserne af den ikke-voldelige aktion er begrænset i forhold til, at den handler om at bremse global opvarmning.

Slut med frihedspis

Med civil ulydighed har den 34-årige ultraliberale aktivist Lars Kragh Andersen i de sidste fire år gjort alt, hvad han kunne for at lægge sig ud med autoriteterne. Konfrontationerne var hans effektive vej ind i den offentlige debat, men i sidste ende også det, der blev for meget. Nu har han besluttet at lægge aktivismen på hylden

I Listen må man stadig gerne være ulydig

De 25 år siden Enhedslistens stiftelse har været en lang rejse fra yderfløjen og ind mod mainstream. En ny Zetland-single fortæller om de standpunkter, partiets hovednavne har været nødt til at forlade undervejs. Én lille forskel findes dog stadig: partiets forhold til civil ulydighed. Nedenstående er et uddrag fra singlen

Vand på en statsminister

Sådan et lille skvæt vand, er det egentlig ikke rimeligt nok, når man tænker på, at Helle Thorning-Schmidt er leder af en regering, der gør det stik modsatte af, hvad den gik til valg på?

Enhedslisten er Folketingets fredeligste parti

Frygten for Enhedslistens voldelige ambitioner er misforstået. Faktisk burde man koncentrere sig mere om de voldelige tendenser hos højrefløjen, politiet og krigsvillige folkevalgte

Sider

Mest læste

  1. Den civile ulydighed har været grundlaget for nogle af historiens vigtigste vendepunkter. Gandhi brugte den mod englænderne, Martin Luther King i kampen mod diskriminationen, og i dag anvendes den mod den danske flygtningepolitik
  2. I tre dage har en gruppe aktivister lavet civile ulydighedsaktioner i København som led i et globalt klimaoprør. De har blokeret indgangen til Christiansborg og kastet rød væske ud over Rigsdagsgården. »Vi er et oprør for livet,« lyder det fra aktivisterne, der er en del af den globale bevægelse Extinction Rebellion
  3. Med civil ulydighed har den 34-årige ultraliberale aktivist Lars Kragh Andersen i de sidste fire år gjort alt, hvad han kunne for at lægge sig ud med autoriteterne. Konfrontationerne var hans effektive vej ind i den offentlige debat, men i sidste ende også det, der blev for meget. Nu har han besluttet at lægge aktivismen på hylden
  4. Det liberale demokrati, som vi bekender os til, er blevet demotiverende. Folk gider ifølge den engelske politiske filosof Simon Critchley ikke længere engagere sig i det. Men hvad skal man så gøre, hvis man vil gøre noget? Man skal være anarkist
  5. Tre tekster fra midten af 1800-tallets Amerika rammer helt forbi samtiden. For vi har jo afskaffet slaveriet. Men hvad med Fisketorvets flovhed og pengenes forskelsløshed: Er vi glade for vores forretningsliv og arbejdstilværelse?
  6. Baskernes historie er præget af undertrykkelse, men folket har ikke ladet sig kue. I stedet har de baskiske nationalister gang på gang krævet selvstændighed
  7. Mange danskere tog sig pænt betalt for at redde jøderne over Øresund i 1943. Var de griske – eller var betalingen rimelig for den farefulde færd?
  8. Flere miljøaktivister har de seneste uger vist sig villige til at bryde loven for at beskytte miljøet. Senest har Greenpeace i går gentaget en kontroversiel aktion. S og SF bakker op, men kun så længe aktivisterne holder sig til loven