Menu
Log ind

Emne

civilsamfundet

Sygeplejersker rengør en hospitalsstue i Frankrig.

Filosof: »Vi skal ikke bare klappe ad sygeplejersker og portører. Vi skal give dem mere i løn«

Corona viser os værdien af ting, vi har glemt at sætte pris på, siger den schweiziske filosof Rahel Jaeggi. Parker, sundhedssystemer, vuggestuer. Krisen bør få os til at fokusere mere på velfærd. Men forandringer kommer aldrig af sig selv. De kræver altid kamp
En løsning er at gøre fællesskaberne økonomisk bæredygtige: At dem, der står for den mere koordinerende og administrative del af fællesskaberne, får løn for indsatsen – eksempelvis kokken, der laver maden til fællesspisningen, skriver dagens kronikør.

Vi skal sikre fremtidens fællesskaber ved at gøre det lettere at deltage

Vi har brug for tværgående, frivillige fællesskaber for at fremme sammenhængskraft og demokratisk deltagelse i vores samfund. Her er tre løsninger på, hvordan vi giver flere lyst til at være med, skriver social iværksætter Lise Holm-Rasmussen i dette debatindlæg

Fantastisk og grufuld bog fra Mellemøsten om en hverdag med krig

Krigsjournalistik handler også om, hvordan en befolkning overlever frygtelige begivenheder, og hvordan man som nation kan lære at leve med en forfærdelig fælles historie

I 'The Narrow Corridor' ligger Danmark lige i Guldlok-zonen med en stat og et civilsamfund, der er lige stærke

Forfatterne til nyklassikeren ’Why Nations Fail’ ser i ny bog på, hvorfor nationer lykkes, og finder svaret i en fin balance mellem en stærk stat og et stærkt samfund, men kun få lande er så heldige at finde plads i denne ’snævre korridor’

FOLK

FOLK fra dagens avis
Civilsamfundet er langt stærkere, end det nogle gange selv tror, skriver den amerikanske feminist Rebecca Solnit i dette essay. Hun tror på, at folkelig mobilisering, demonstrationer og protestaktioner kan få en hovedrolle i kampen for at løse klimakrisen, og hun påpeger, at andre store progressive sejre såsom slaveriets afskaffelse og sikringen af borger- og kvinderettigheder hviler på et fundament af generationers aktivistiske kamp

Jo, det nytter at gøre oprør – og selv den mindste protesthandling kan være med til at forrykke en global balance

Civilsamfundet er langt stærkere, end det nogle gange selv tror, skriver den amerikanske feminist Rebecca Solnit i dette essay. Hun tror på, at folkelig mobilisering, demonstrationer og protestaktioner kan få en hovedrolle i kampen for at løse klimakrisen, og hun påpeger, at andre store progressive sejre såsom slaveriets afskaffelse og sikringen af borger- og kvinderettigheder hviler på et fundament af generationers aktivistiske kamp

Et forsvar for den levende borgerrolle

Velskrevet lille encyklopædi om det civile samfund

Alt for mange mænd

To nye bøger stiller skarpt på kvinderesistente institutioner og kønsskæv magtfordeling
Seperatister demonstrerer i Barcelona op til årsdagen for folkeafstemningen sidste år om Cataloniens løsrivelse fra Spanien. Folkeafstemninger er ofte kontroversielle, men det behøver de ikke at være, fastslår rapporten.

Hvad er fremtiden for folkeafstemninger i Europa?

Folkeafstemninger afgør i stigende grad rammerne for udviklingen ikke bare i de enkelte lande, men i Europa som helhed. En ny rapport fra University College London analyserer borgerinddragelsen og det direkte demokrati. Folkeafstemninger er kommet for at blive, og en fornuftig brug af dem kan være med til at fjerne frygten for dem, hedder det
Den politiske frihed er under pres i Rusland, men på nogle områder blomstrer civilsamfundet som aldrig før. Så længe de frivillige bevægelser holder sig til enkeltsager og politisk ufarligt humanitært arbejde, kan de leve i fred

Ruslands civilsamfund står stærkere end nogensinde – så længe man holder sig fra politik

Den politiske frihed er under pres i Rusland, men på nogle områder blomstrer civilsamfundet som aldrig før. Så længe de frivillige bevægelser holder sig til enkeltsager og politisk ufarligt humanitært arbejde, kan de leve i fred

Sider

Mest læste

  1. Filosof: »Vi skal ikke bare klappe ad sygeplejersker og portører. Vi skal give dem mere i løn«
    Corona viser os værdien af ting, vi har glemt at sætte pris på, siger den schweiziske filosof Rahel Jaeggi. Parker, sundhedssystemer, vuggestuer. Krisen bør få os til at fokusere mere på velfærd. Men forandringer kommer aldrig af sig selv. De kræver altid kamp
  2. Israel bankede i bordet. Og så ændrede Danmark sin støtte til ngo’er i Israel og Palæstina
    Netanyahu-regeringen lægger et hårdt pres på både palæstinensiske og israelske civilsamfundsorganisationer, lyder det fra FN, og efter pres fra Israel afvikler Danmark nu udviklingsbistanden til en række ngo’er i området. Israelerne hylder Danmark som foregangsland
  3. Hvad er fremtiden for folkeafstemninger i Europa?
    Folkeafstemninger afgør i stigende grad rammerne for udviklingen ikke bare i de enkelte lande, men i Europa som helhed. En ny rapport fra University College London analyserer borgerinddragelsen og det direkte demokrati. Folkeafstemninger er kommet for at blive, og en fornuftig brug af dem kan være med til at fjerne frygten for dem, hedder det
  4. Vi skal sikre fremtidens fællesskaber ved at gøre det lettere at deltage
    Vi har brug for tværgående, frivillige fællesskaber for at fremme sammenhængskraft og demokratisk deltagelse i vores samfund. Her er tre løsninger på, hvordan vi giver flere lyst til at være med, skriver social iværksætter Lise Holm-Rasmussen i dette debatindlæg
  5. Tidligere udenrigsministre: Meget bekymrende at Danmark bukker under for israelsk pres
    Mogens Lykketoft og Martin Lidegaard kritiserer regeringen for at give efter for israelsk pres og løbe fra sine forpligtigelser, Danmark tidligere har givet til menneskerettighedsorganisationer i Israel og Palæstina. Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, afviser kritikken, men erkender, at Israel ’har banket hårdt i bordet’
  6. Alt for mange mænd
    To nye bøger stiller skarpt på kvinderesistente institutioner og kønsskæv magtfordeling
  7. ’Systemet går op i at holde fast i den professionelle distance’
    Det startede med, at en gruppe borgere i Hjørring skiftede navn fra vendelboere til Venligboerne. De ville tage godt imod flygtninge. Mens politikerne kappes om at holde flest asylansøgere ude, er det frivillige, vendsysselske initiativ blevet til en spirende folkebevægelse, som gør op med modviljen mod de nye, og med asylsystemets professionelle distance og træge bureaukrati
  8. Opgør med BNP-fetich
    Den europæiske kultur lider under et fattigt socialt og økonomisk paradigme, der underminerer civilsamfundet. Modgiften er at gøre menneskers relationer til den linse, vi ser, måler og prioriterer velfærd igennem