Menu
Log ind

Emne

CO2-kvoter

Jørgen E. Olesen, professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, forklarer, at landbrugets klimaudfordring i modsætning til eksempelvis energiområdet handler om biologi. Det gør det utroligt vanskeligt at reducere udledningerne markant uden også at reducere husdyrholdet. En løsning som regeringen indtil videre har afvist, da det risikerer at lukke danske landbrug og skubbe husdyrproduktionen – og dermed udledningerne – til udlandet.

Ny klimaaftale efterlader en tung byrde til transport og landbrug – som de ikke kan løfte

Det bliver nødvendigt at stramme den dugfriske klimaaftale op, indføre en høj CO2-afgift og inddrage befolkningen i adfærdsændringer, hvis klimamålet skal nås. For landbruget og transporten, som er de to sektorer, der endnu ikke er indgået en klimaaftale om, kan umuligt levere i nærheden af de over 16 millioner ton CO2, der mangler
Vismændene foreslår, at vi venter med at pålægge CO2-afgiften, indtil vi er ude af den aktuelle krise, og så kun gradvist forøger den på en transparent måde frem mod 2030 – i takt med at økonomien kommer sig oven på krisen.

Vismændene: Statsstøtte til bestemte grønne løsninger er en dyr og dårlig vej til klimamål

Mange bruger coronakrisen som anledning til at foreslå statslige tilskudsordninger til dem, der gør noget grønt. Men skal vi nå målet om at reducere udslippet med 70 procent i 2030, er CO2-afgifter det eneste effektive. Subsidier er en dyr og dårlig løsning, skriver formandskabet af De Økonomiske Råd i dette debatindlæg
Klimarådet anbefaler, at regeringen over ti år ottedobler afgifterne på drivhusgasser. Det er et virkemiddel, som historisk har virket, og som ifølge rådet samtidig er i overensstemmelse med det princip, at den, der forurener, også må betale omkostningerne.

En vidunderlig klimarapport: Den grønne omstilling er mulig, overskuelig og relativt billig

Med Klimarådets rapport har vi fået konkrete og realistiske veje til at nå vores ambitiøse klimamål. Nu har regeringen ikke længere nogen undskyldning for ikke at gøre noget radikalt
Mens de tekniske forhandlinger på COP 25 har stået på, har tusinder af demonstranter været på gaden i Madrid. Mandag starter de politiske forhandlinger.

COP25’s akilleshæl: Skal Parisaftalen sikres via CO2-kreditter?

På klimamødet i Madrid er det største konfliktpunkt, om lande skal kunne købe sig til god klimasamvittighed ved at betale andre for at reducere CO2-udledning. Et globalt marked for CO2-kreditter er fyldt med faldgruber, og der er lang vej til enighed om robuste regler
Klimaminister Dan Jørgensen og regeringen skal i slutspillet om den nye klimalov blandt andet forsøge at forlige parterne om de bindende delmål, som især Venstre er lorne ved.

Partierne skal overvinde disse 4 stridspunkter. Forstå kampen om klimaloven

I ugevis har regeringen forhandlet om Danmarks nye klimalov. Den forventes at lande inden for kort tid, men først skal politikerne blive enige om, hvor bindende klimaloven egentlig skal være. Og om en omstridt skrivebordsøvelse skal kunne tages i brug eller ej
Vi står i en så presserende og dramatisk situation, hvor vi allerede nu kan skimte klimakollapset i horisonten, at det er fuldstændig afgørende, at vi får al klimabelastning beskattet, skriver dagens kronikører.

Sæt afgifter på alle former for klimabelastning og giv pengene tilbage til befolkningen

Klimakrisen kalder på, at vi lægger CO2-afgift på alle varer. Provenuet skal føres tilbage til befolkningen, for det handler ikke om at sikre staten skatteindtægter, skriver Rasmus Nordqvist, politisk ordfører for Alternativet, og Frederik Roland Sandby fra Den Grønne Studenterbevægelse i dette debatindlæg

Tysklands uambitiøse klimapakke bør straffes med bøder fra EU

EU-Kommissionen skal kunne udstede bøder til lande, der ikke lever op til vores fælles klimamålsætninger, ligesom den kan det til lande, der bryder konkurrencereglerne, skriver europaparlamentariker Niels Fuglsang (S) i dette debatindlæg

Der har eksisteret momssvindel lige så længe, som der har eksisteret moms

Momssvindel har i årevis drænet de europæiske statskasser for milliarder af kroner. De kriminelle svindelnetværk er velorganiserede og svære at afsløre. I denne uge har Information og Finans taget fat i et hjørne af svindlen, hvor der muligvis er gået penge fra Danmark til terrorfinansiering

CEPOS: Information har ikke forstået EU's CO2-kvotesystem

Informations kritik af Cepos’ argumenter i klimadebatten demonstrerer mest, at man ikke har forstået EU’s CO2-kvotesystem. Støtten til grøn strøm har nemlig ingen varig effekt på udledningen, skriver analysechef i Cepos i dette debatindlæg
Staten tjener 914 mio. kroner på klimakvoter. I det lys er det helt oplagt at bruge provenuet på at støtte omstilling af den CO2-tunge del af økonomien, mener Claus Ekman, direktør i miljøorganisationen Det Økologiske Råd. '914 mio. svarer eksempelvis til den årlige støtte for et par havvindmølleparker,' siger han.

Staten tjener 914 mio. kroner på klimakvoter, men Finansministeriet vil ikke øremærke pengene til grøn omstilling

Når staten tjener store summer på, at virksomheder kan øge deres CO2-udledning, er det ifølge to miljøorganisationer oplagt, at pengene tilbageføres til grøn omstilling. I EU går pengene netop til klimatiltag, hvilket får ros af blandt andre klimaministeren – men i Danmark afviser Finansministeriet en tilsvarende ordning

Sider

Mest læste

  1. Ny klimaaftale efterlader en tung byrde til transport og landbrug – som de ikke kan løfte
    Det bliver nødvendigt at stramme den dugfriske klimaaftale op, indføre en høj CO2-afgift og inddrage befolkningen i adfærdsændringer, hvis klimamålet skal nås. For landbruget og transporten, som er de to sektorer, der endnu ikke er indgået en klimaaftale om, kan umuligt levere i nærheden af de over 16 millioner ton CO2, der mangler
  2. Sæt afgifter på alle former for klimabelastning og giv pengene tilbage til befolkningen
    Klimakrisen kalder på, at vi lægger CO2-afgift på alle varer. Provenuet skal føres tilbage til befolkningen, for det handler ikke om at sikre staten skatteindtægter, skriver Rasmus Nordqvist, politisk ordfører for Alternativet, og Frederik Roland Sandby fra Den Grønne Studenterbevægelse i dette debatindlæg
  3. Vismændene: Statsstøtte til bestemte grønne løsninger er en dyr og dårlig vej til klimamål
    Mange bruger coronakrisen som anledning til at foreslå statslige tilskudsordninger til dem, der gør noget grønt. Men skal vi nå målet om at reducere udslippet med 70 procent i 2030, er CO2-afgifter det eneste effektive. Subsidier er en dyr og dårlig løsning, skriver formandskabet af De Økonomiske Råd i dette debatindlæg
  4. Staten tjener 914 mio. kroner på klimakvoter, men Finansministeriet vil ikke øremærke pengene til grøn omstilling
    Når staten tjener store summer på, at virksomheder kan øge deres CO2-udledning, er det ifølge to miljøorganisationer oplagt, at pengene tilbageføres til grøn omstilling. I EU går pengene netop til klimatiltag, hvilket får ros af blandt andre klimaministeren – men i Danmark afviser Finansministeriet en tilsvarende ordning
  5. Der har eksisteret momssvindel lige så længe, som der har eksisteret moms
    Momssvindel har i årevis drænet de europæiske statskasser for milliarder af kroner. De kriminelle svindelnetværk er velorganiserede og svære at afsløre. I denne uge har Information og Finans taget fat i et hjørne af svindlen, hvor der muligvis er gået penge fra Danmark til terrorfinansiering
  6. EU’s CO2-kvoter er stadig gratis for tunge industrier
    Europa-Parlamentet har vedtaget en begrænset opstramning af det lammede kvotesystem. Grønne ngo’er er skuffede, cement- og kemiindustri godt tilfredse. Sagen går videre til Ministerrådet
  7. En vidunderlig klimarapport: Den grønne omstilling er mulig, overskuelig og relativt billig
    Med Klimarådets rapport har vi fået konkrete og realistiske veje til at nå vores ambitiøse klimamål. Nu har regeringen ikke længere nogen undskyldning for ikke at gøre noget radikalt
  8. Partierne skal overvinde disse 4 stridspunkter. Forstå kampen om klimaloven
    I ugevis har regeringen forhandlet om Danmarks nye klimalov. Den forventes at lande inden for kort tid, men først skal politikerne blive enige om, hvor bindende klimaloven egentlig skal være. Og om en omstridt skrivebordsøvelse skal kunne tages i brug eller ej