Menu
Log ind

Emne

CO2-udledning

Hvis ikke klimakampen har global virkning, opnår vi ikke andet end at gøre Danmark fattigere

Hvis Danmarks CO2-målsætning reelt skal gavne klimaet, må målet nås ved at nedbringe den samlede CO2-udledning. Ikke blot ved at skubbe udledningen til udlandet, skriver direktør i Dansk Industri Kent Damsgaard i dette debatindlæg
Information kontaktede fredag 38 økonomer med spørgsmål om en CO2-afgift. Foreløbigt er 22 vendt tilbage, og deres svar peger alle i samme retning: Vi når bedst Danmarks klimamål ved at indføre en CO2-afgift.

Økonomer i kor: Danmark skal have en grøn skattereform. Og nej, det behøver ikke øge uligheden

En lang række økonomer, der blandt andet tæller nuværende og tidligere vismænd, understreger nu: Den bedste måde at nå Danmarks klimamål på er ved at indføre en CO2-afgift, der rammer alle udledere af drivhusgasser. Det vil gøre omkostningerne til klimaindsatsen langt lavere og kan gøres på en måde, der ikke øger uligheden
Ny klimapodcast
Med teknologien ’carbon capture’ er det faktisk muligt at hive den skadelige CO2 ud af vores atmosfære. Det må ikke blive en sovepude for den grønne omstilling, men det kan bidrage til den. Det fortæller lektor ved DTU Philip Loldrup Fosbøl om i 1. afsnit af Informations nye klimapodcast ’Den grønne løsning’. Du kan også læse en kort version af interviewet her

Hvad nu hvis vi kunne støvsuge CO2 ud af atmosfæren … vent, det kan vi faktisk

Med teknologien ’carbon capture’ er det faktisk muligt at hive den skadelige CO2 ud af vores atmosfære. Det må ikke blive en sovepude for den grønne omstilling, men det kan bidrage til den. Det fortæller lektor ved DTU Philip Loldrup Fosbøl om i 1. afsnit af Informations nye klimapodcast ’Den grønne løsning’. Du kan også læse en kort version af interviewet her
Der findes et hav af forskellige klimakompensationsprojekter, som virksomheder kan benytte, hvis de vil være CO2-neutrale. De fleste finder sted i udviklingslande og handler om alt fra træplantning og skovbevaring til energieffektivisering og omstilling til grøn energi. På billedet ses et genplantningsprojekt i Mozambique.

Vi behøver ikke vente på teknologien. Klimakompensation kan gøre virksomheder CO2-neutrale i dag

Hvis en virksomhed ikke er CO2-neutral, er det udelukkende, fordi den ikke ønsker at være det. Allerede i dag kan virksomheder nemlig blive CO2-neutrale, hvis de kompenserer for deres CO2-udledning – og kompensationsprojekterne er billige, skriver Niels Vrang, Jacob Jelsing og Claus Strue Frederiksen fra biotekvirksomheden Gubra

Vigtigere end sjældne biller: Produktionsskov binder mere CO2 end urørt skov

Det er rigtigt, at urørt skov muligvis kan være godt for biodiversiteten, men for mig er det vigtigere at begrænse CO2-udledningen, og derfor holder jeg fast i, at produktionsskove er bedre, skriver seniorforsker Niels Heding i dette debatindlæg

Dumt at omdanne overskydende energi til brint, når det kan bruges på elektrisk transport

Det giver ikke mening at omdanne overskydende energi til brint, der smider unødvendig meget energi væk under omdannelsen. I stedet bør man skifte til elektrisk transport, der effektivt omsætter størstedelen af energien i elmotoren, skriver ingeniør Henning Lindberg i dette debatindlæg
En udvidelse af Københavns Lufthavn vil derfor gøre det urealistisk at opfylde målet om at nedbringe CO2-udledningen med 70 procent i 2030. Fly forurener og støjer desuden uanset model og årgang, og lufthavnens naboer betaler en høj pris i form af gener og helbredsproblemer, skriver Johnny Frank Nielsen og Peter Alving.

At udvide lufthavnen for at gøre den mere bæredygtig giver ikke mening

Det lyder som noget af en selvmodsigelse, at Københavns Lufthavn gerne vil være mere bæredygtig og af den grund udvider lufthavnen. Flyvning er og bliver den mest skadelige transportform, og derfor bør udvidelsen af lufthavnen stoppes, skriver medlemmer af foreningen Bevar Jordforbindelsen i dette debatindlæg
61 aktivister ’satte ild til’ Europabygningen i Bruxelles i forbindelse med klimatopmøde i EU, hvor Polen viste sig at stemme imod målet om klimaneutralitet i 2050.

Polsk nej spærrer for EU-enighed om klimamål

EU-rådets præsident kalder det en sejr, at alle lande minus ét i nat enedes om et langsigtet EU-mål om klimaneutralitet i 2050. Topmødets sluterklæring siger intet om et skærpet EU-mål i 2030
Danmark har fået en historisk klimalov, der binder os til at reducere udledningen, men vi kender stadig ikke alle løsningerne på klima- og miljøudfordringerne. Derfor er der behov for flere teknologiske løsninger,

Der skal investeres massivt i forskning, hvis vi skal indfri klimalovens ambitiøse mål

Ambitionsniveauet i Danmarks nye klimalov er historisk højt, men skal vi indfri målene, er det forskningen, der skal vise vejen til nye løsninger. Derfor er det bydende nødvendigt med massive investeringer i dansk forskning, skriver ledere af fire interesseorganisationer og direktør i tænketank i dette debatindlæg
»Climate justice, now!« synger de unge fra Fridays For Future, da de indtager scenen i plenarsalen under COP25.

Så slap de unges tålmodighed op. Fridays For Future indtager hovedscene til klimamøde i Madrid

Indtil nu er COP25 foregået fredeligt, og demonstrationer er sket med tilladelse fra arrangører. Men onsdag formiddag indtog ungdomsbevægelsen Fridays For Future klimatopmødets hovedscene i protest over verdensledernes nølen. Vi hænger på det »fucking rod«, som de efterlader os med, siger en demonstrant

Sider

Mest læste

  1. Hvad nu hvis vi kunne støvsuge CO2 ud af atmosfæren … vent, det kan vi faktisk
    Med teknologien ’carbon capture’ er det faktisk muligt at hive den skadelige CO2 ud af vores atmosfære. Det må ikke blive en sovepude for den grønne omstilling, men det kan bidrage til den. Det fortæller lektor ved DTU Philip Loldrup Fosbøl om i 1. afsnit af Informations nye klimapodcast ’Den grønne løsning’. Du kan også læse en kort version af interviewet her
  2. Økonomer i kor: Danmark skal have en grøn skattereform. Og nej, det behøver ikke øge uligheden
    En lang række økonomer, der blandt andet tæller nuværende og tidligere vismænd, understreger nu: Den bedste måde at nå Danmarks klimamål på er ved at indføre en CO2-afgift, der rammer alle udledere af drivhusgasser. Det vil gøre omkostningerne til klimaindsatsen langt lavere og kan gøres på en måde, der ikke øger uligheden
  3. Hvis ikke klimakampen har global virkning, opnår vi ikke andet end at gøre Danmark fattigere
    Hvis Danmarks CO2-målsætning reelt skal gavne klimaet, må målet nås ved at nedbringe den samlede CO2-udledning. Ikke blot ved at skubbe udledningen til udlandet, skriver direktør i Dansk Industri Kent Damsgaard i dette debatindlæg
  4. Nu er flyrejsens klimaeffekt til at få øje på – Beregn din CO2-udledning
    Svenske forskere har introduceret et nyt interaktivt CO2-beregningsværktøj for luftfart verden rundt
  5. Mærsk udleder lige så meget CO2 som Danmark. Nyt brændstof skal gøre rederiet neutralt i 2050
    Mærsk vil over de næste ti år udvikle CO2-neutrale skibe, der skal være med til at gøre virksomheden helt CO2-neutral i 2050. I juni søsatte rederiet de første skibstransporter, der delvist sejler på biofuel og dermed er mere klimavenlige. Det er en god begyndelse, men ikke den endelige løsning, siger Mærsks chef for flådeteknologi Ole Graa Jakobsen
  6. Alternativet: Gør det gratis at køre over Storebælt for elbiler
    ’Hvad bliver det næste? Gratis cyklister!,’ lyder kritikken af nyt forslag fra Alternativet, som skal hjælpe med til at nedbringe bilernes drivhusgasser
  7. Kinesiske varer udleder fem gange så meget CO2 som danskproducerede
    Når et produkt produceres i Kina, udleder det mellem fire og seks gange så meget CO2, som når det samme produkt bliver produceret i Danmark, viser et nyt speciale. Grunden er, at Kina bruger mere kul, har mindre effektive fabrikker og miljøtiltag
  8. Vi er indtrådt i en ny geologisk epoke: Antropocæntiden
    Eksperter mener, at den menneskelige civilisations påvirkning af planeten Jorden nu er så markant, at det må få konsekvenser for vores geologiske tidsskala-inddeling: hønsehold, atomprøvesprængninger, plastikforurening og klimaopvarmning foreslås som skelsættende kriterier