Menu
Log ind

Emne

computerteknologi

Lige nu arbejder jeg med det problem, at en kvantecomputer kan løse så vanskelige opgaver, at man ikke kan tjekke, om den giver de rigtige svar, forklarer Morten Kjærgaard.

»Yes, mand! Hold kæft, hvor fedt! Der er en anden måde at lave beregninger på«

Google har angiveligt udviklet en kvantecomputer, som er mange millioner gange hurtigere end den hurtigste supercomputer i dag. Det kan ændre grænserne for, hvad vi kan bruge en computer til, siger postdoc ved Massachusetts Institute of Technology, MIT, Morten Kjærgaard
Jakob Ladegaard er humanist, men bruger tunge statistiske metoder i sin forskning. Det har medført ophedede diskussioner blandt ham og hans fagfæller.

Kan en computer læse Shakespeare?

Advarselslamperne blinker hos mange humanistiske forskere, når store datamængder og digitale værktøjer bliver nævnt. Metoderne er dog kommet for at blive, mener tre forskere. Den ene bruger selv computere til at ’fjernlæse’ Shakespeare, men han er klar over, at det hverken kan eller skal erstatte humanioras klassiske dyder
Mads Kjeldgaard på algoravet i Odense.

Algoritmerne får os til at danse: »Når du ved lidt om kodning, værdsætter du fart og komposition på samme måde som en balletdanser værdsætter Svanesøen«

Er musikkens fremtid koder og algoritmer? Det ser det i hvert fald ud til, hvis man kigger på et stigende antal musikere, der holder algoritmeraves og laver musik ved hjælp af koder. Og det er ikke kun musiknørderi, for i legen med koderne ligger der et oprør
For Tereza Ruller er stilladset en rekvisit, der, når hun klatrer op på det og sidder i det, viser hvordan mennesket i dag er tæt forbundet med arbejdsmarkedet. Hyldesystemets kvadratiske og stringente udseende kropsliggør for hende kapitalismens strukturer.

»Jeg ønskede at være inde i metalhylderne, sidde i dem, bebo dem – som freelanceren, der skubber mod et rigidt system«

Kunstnerduoen The Rodina laver kunst til en ny arbejderklasse. På Charlottenborg i København kan man i denne weekend under kunstfestivalen CHART opleve deres kunstinstallation ’Unionize’
Skuespilleren Nicolas Cage er på nettet manipuleret ind i en lang række film, han ikke høre hjemme i. Filmene er såkaldt deep fake – lavet med hjælp af computerprogrammer, der med forskellige former for kunstig intelligens kan manipulere med tekst, lyd og billeder, så man kan skabe voldsomt realistiske falske film, der ikke sådan lige er til skelne fra de virkelige. På billedet optræder han ’virkeligt’ i filmen ’Stolen’.

Deepfake er en propagandamaskine, der truer demokratiet

Kunstig intelligens kan misbruges til at gøre fake news nemmere at lave og sværere at skelne fra fakta. Truslen skal bekæmpes gennem fokus på teknologi og kildekritik allerede i folkeskolen

FOLK

FOLK fra dagens avis

FOLK

FOLK fra dagens avis
Den 4. industrielle revolution
Robotter har eksisteret på bilfabrikkerne siden 90’erne og har medført produktivitetsforbedringer, men de vil ikke føre til en fjerde revolution, mener den fremtrædende økonom Robert J. Gordon. På billedet ses en Ford-fabrik i Japan, som bruger robotter til at samle bilerne

’Disruption er overdrevet. Vi nærmer os ikke en ny industriel revolution’

Computerteknologi har ikke væsentligt øget produktiviteten i Vesten siden 1972, og der er ingen grund til at tro, at robotter og 3D-printere om kort tid vil revolutionere jobmarkedet. Teknologioptimisterne bør slå koldt vand i blodet, mener den fremtrædende økonom Robert J. Gordon
Black Background, Color Image, Colour Image, Computer Equipment, Intel Core i5-3570K Processor, No People, Photography, Single Object, Spot Lit, Studio Shot, Technology, Vertical

Fremtidens sikkerhedstrussel kommer også fra hardwaren

Det er ikke kun NSA’s internetovervågning, der gør it-eksperterne bekymrede. Dagens hardware har mange sikkerhedshuller, der er endnu sværere at lappe. Flere firmaer forsøger sig derfor med at udvikle ’sikre’ computere, men de kommer ikke helt i mål
Algoritmekronik
Algoritmer bestemmer vores hverdag. Dermed er dataloger som jeg blevet medspillere i en omfattende teknokratisering. De færreste lægmænd forstår omfanget af den magtforskydning, og vi tekniskkyndige er heller ikke bevidste om, i hvor høj grad det stiller krav til vores etik

Magtblinde it-specialister er en trussel mod demokratiet

Algoritmer bestemmer vores hverdag. Dermed er dataloger som jeg blevet medspillere i en omfattende teknokratisering. De færreste lægmænd forstår omfanget af den magtforskydning, og vi tekniskkyndige er heller ikke bevidste om, i hvor høj grad det stiller krav til vores etik

Sider

Mest læste

  1. »Yes, mand! Hold kæft, hvor fedt! Der er en anden måde at lave beregninger på«
    Google har angiveligt udviklet en kvantecomputer, som er mange millioner gange hurtigere end den hurtigste supercomputer i dag. Det kan ændre grænserne for, hvad vi kan bruge en computer til, siger postdoc ved Massachusetts Institute of Technology, MIT, Morten Kjærgaard
  2. Fremtidens krig
    Fremtidens krig er spooky. For mens forskere på den ene side kan nå til enighed om, at krig i høj grad vender tilbage til middelalderlige tilstande med småkrige og krige i byzoner, hvor smart elektronisk isenkram ikke er meget bevendt, er teknologien på den anden side ved at overhale os indenom...
  3. Deepfake er en propagandamaskine, der truer demokratiet
    Kunstig intelligens kan misbruges til at gøre fake news nemmere at lave og sværere at skelne fra fakta. Truslen skal bekæmpes gennem fokus på teknologi og kildekritik allerede i folkeskolen
  4. De unge taber sproget
    Der er ind imellem noget i gnaveriet, når vi ældre generationer brokker os over, at sang og formskrivning er blevet tabte dyder i skolen, og at computernes staveprogrammer på godt og ondt udfører opgaven for eleverne
  5. Menneskets maskiner – maskinens mennesker
    Hvordan udvikler kløften mellem teknologisk udvikling og menneskelig klogskab sig – antikvaren, direktøren og science-fiction folket har hver deres svar
  6. En fremtid hvor ingen er syge og døden er valgfri
    Transhumanisterne vil optimere mennesket, forlænge livet, gerne i det uendelige, ved hjælp af boomende teknologier. Eneste problem i horisonten: At maskinerne bliver for kloge imens
  7. Alt går hurtigere, og der kommer mere af det
    I dag er det 15 år siden, P1-programmet Harddisken sendte første gang. Dengang var informationssamfundet ikke en del af det danske sprog, men den teknologiske udvikling, hvor alt bliver mindre og hurtigere, var allerede i gang med at ændre vores samfund og vores hverdag. Programmets grundlægger og vært, Henrik Føhns, og hans medvært Anders Høeg Nissen ser på 15 år, der revolutionerede vores verden og kortlægger en udvikling, der ikke blev så science fiction-agtig, men som påvirker os meget mere, end vi tror
  8. På virtuel odyssé i Roms hjerte
    Med moderne computerteknologi har italienske arkæologer genskabt to overdådige patriciervillaer fra Romerrigets sidste dage