Emne

Danmarks besættelse

Skal man sætte børn i en verden, der er på røven?

De fik børn under den tyske besættelse, under Cubakrisen, mens Berlinmuren blev bygget og midt i 1980’ernes højspændte atomkapløb mellem Øst og Vest. Men hvilken rolle spillede frygten? Og kan klimatruslen mod kloden få folk til lade være med at sætte børn i verden i dag? Fire generationer af forældre taler om de bekymringer, der prægede den tid, da de fik børn

’Landsforrædernes børn’ ignorerer årtiers granskning af danske nazister

Ny bog giver et interessant indblik i den skam, efterkommere af danskere i nazitysk tjeneste føler. Men den fejler i den overordnede fortælleramme

Sidste time – 9. april 1940

»Og når I nu går hjem, vil der være fremmede soldater på gaderne, men I skal gå lige hjem. I må ikke standse op og tale med dem«

P. Munch til minde

Manden de modige efter besættelsen elskede at hade

Besættelsesfilm lærer os mere om aktuelle kriser end om fortiden

Danskerne valfarter i biffen for at se film om besættelsestiden, og i denne uge kan endnu en film føjes til listen over danske skildringer af Anden Verdenskrig. Men hvorfor bliver det ved med at være interessant og relevant at genfortælle lige netop den historie?

Den spritstive statsadvokat

Var det en trafikforseelse, der hindrede et seriøst opgør med besættelsestidens værnemagere og landsforrædere? Det kaster ny forskning om en af opgørets hovedpersoner nyt lys over

Modfortælling

Søren Kam ’forsvarer, frikender, bortforklarer, fordrejer, forvrænger, fornægter og lyver’. Alligevel er hans erindringer en vigtig kilde til en gammel nazists selvforståelse og historie

Kongen stod bag frivillig mundkurv til pressen om henrettelser

I januar 1946 bad justitsminister Aage Elmquist aviserne om kun at omtale henrettelser af landsforrædere med en kort notits. Men ministeren fortav, at initiativet kom fra kong Christian 10. Det fremgår af Elmquists privatarkiv, der nu er blevet tilgængeligt

Fortaler for dødsstraf skulle afgøre benådninger

21 landsforrædere blev henrettet efter besættelsen, mens venstremanden Aage Elmquist var justitsminister og kunne afgøre, om en dødsdømt skulle benådes eller skydes. 15 år tidligere havde netop Elmquist været talsmand for bevarelse af dødsstraffen

Benådning eller skydning?

I december 1945 skulle juristen Aage Elmquist som Danmarks justitsminister tage stilling til, om den første af mange dødsdømte landsforrædere skulle benådes eller skydes. Selv om det ifølge Elmquist aldrig tidligere offentliggjorte personlige optegnelser havde været langt lettere at benåde, sagde han nej 21 gange

Sider

Mest læste

  1. Krarup læser historien, som tidehvervspræster læser Bibelen
  2. Københavns Universitets rektor, Mogens Fog, var en stærk allieret med de studerende. Han gav legitimitet til studenteroprøret, der fra marts 1968 gik indtog landet. Over hele Europa blev universiteterne vækket fra deres Tornerosesøvn
  3. Griske mennesker er lette at forudse: De tænker kun på sig selv - det gør dem trygge at omgås. Men hvad nu hvis verden ikke tænker på den måde? Så må vi vel lære dem det
  4. De fik børn under den tyske besættelse, under Cubakrisen, mens Berlinmuren blev bygget og midt i 1980’ernes højspændte atomkapløb mellem Øst og Vest. Men hvilken rolle spillede frygten? Og kan klimatruslen mod kloden få folk til lade være med at sætte børn i verden i dag? Fire generationer af forældre taler om de bekymringer, der prægede den tid, da de fik børn
  5. Ny bog giver et interessant indblik i den skam, efterkommere af danskere i nazitysk tjeneste føler. Men den fejler i den overordnede fortælleramme
  6. Da Mao døde i 1976, bragte Information en nekrolog, der var arbejdet på i to år. Maos kommunistiske livsværk blev opsummeret som 'måske det mægtigste i vort århundrede'. Var avisen gennemsyret af maoisme?
  7. Havde det været bedre for Danmark at blive opfattet som en del af Anden Verdenskrigs tabere? Så ville der måske ikke være gået over 60 år, før vi var klar til at se en film om Flammen og Citronen og høre om uskyldige ofre for en forvirret modstandsbevægelses drab
  8. Det var kommunisterne der startede sabotagen, men da der efterhånden ikke var nok egnede kommunister, blev der åbnet for tilgang af borgerlige personer. Sabotørerne skiftede nu navn til BOPA (Borgerlige Partisaner). Dagens kronikør skildrer begivenhederne omkring bevægelsens nøglepersoner