Emne

Danmarks besættelse

Når ’Badehotellet’ lykkes, mærker man historiens katastrofe i en længselsfuld berøring

’Badehotellets’ ottende sæson rummede hele projektets potentiale, men også dets skrøbelighed. Der var verdenshistorie som hverdag, men også som leverandør af alt for mange etiske dilemmaer, der kan gøre et vellykket lystspil til et middelmådigt drama

Besættelsen er foreløbig kun et ferieforstyrrende element i ’Badehotellet’. Hvilken befrielse

’Badehotellet’ er tilbage, og det samme er manuskriptforfatternes evne til at lade historien snige sig ind mellem sprækkerne på det lille hotel

Katharina Kleys oldefædre var frivillige i det tyske hjemmeværn: »Det var måske meget godt, at tyskertårnet kom væk«

I august 1945, tre måneder efter at Danmark blev befriet, sprængte danske modstandsfolk et gigantisk tysk sejrsmonument i luften mellem Haderslev og Aabenraa. Hvorfor skulle tårnet væk? Og hvad betød sprængningen for det tyske mindretal, som endte på den forkerte side af historien? Nu hvor monumentvæltninger igen er kommet på dagsordenen, fortæller Information i tre kapitler den dramatiske historie om had og forsoning i det danske grænseland

Pistullas sønner dansede ikke med tyske piger

I august 1945, tre måneder efter at Danmark blev befriet, blev et gigantisk tysk sejrsmonument sprængt i luften mellem Haderslev og Aabenraa. Blandt de 40 danske sabotører, som stod bag, var en nu afdød kvinde: Ulla Kunøe. Hvad drev hende? Hvorfor skulle tårnet væk? I en tid, hvor monumentvæltninger igen er kommet på dagsordenen, fortæller Information i tre kapitler den dramatiske historie om had og forsoning i det danske grænseland

For Ulla Kunøe sluttede krigen først, da »tyskertårnet« ved Knivsbjerg blev sprængt

I august 1945, tre måneder efter Danmark blev befriet, blev et gigantisk tysk sejrsmonument sprængt i luften mellem Haderslev og Aabenraa. Sagen blev aldrig opklaret. Men for ti år siden røbede den nu afdøde modstandskvinde Ulla Kunøe i et hemmeligt dokument, hvad der i virkeligheden skete. I en tid, hvor monumentvæltninger igen er kommet på dagsordenen, fortæller Information i tre kapitler den dramatiske historie om had og forsoning i det danske grænseland

Lise Ringhof & Erik Valeur skriver om danskernes tendens til at putte sig, når hele verden brænder

I mellemkrigstiden fik umenneskeligheden lov at vise sit grusomme ansigt i Danmark. Og hvem gik det så ud over? De svage, de forkerte, de deforme. ’Det er de danske som flygter’ trækker implicit parallel til nutidens behandling af de fremmede og de anderledes, indvandrere og flygtninge
Kapitel 3
Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Dette er tredje kapitel i historien, hvor vi møder enkemanden Ole
Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Dette er tredje kapitel i historien, hvor vi møder enkemanden Ole
Kapitel 2
Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Dette er andet kapitel i historien, hvor vi dykker vi ned i det københavnske musikmiljø i Mellemkrigstiden
Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Dette er andet kapitel i historien, hvor vi dykker vi ned i det københavnske musikmiljø i Mellemkrigstiden

Nu er det som den 9. april 1940: Danmark er i undtagelsestilstand

I forhold til Danmarks besættelse er der en uhyggelig lighed: Den usikkerhed, vi nu befinder os i. En fjende har slået vores hverdag omkuld

Besættelsen er blevet den forudsigelige hovedperson i sæson 7 af ’Badehotellet’

Mørklægningsgardinerne har sænket sig over de lyse nætter i Skagen, og alt det, der var godt ved TV 2’s ’Badehotellet’, lider under det

Sider

Mest læste

  1. De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
  2. Historikeren Hans Kirchhoff har forsket i besættelsestiden i en menneskealder og har med tiden fået større forståelse for samarbejdspolitikken. Men det grundlæggende dilemma mellem samarbejde og modstand er uløseligt, siger han. Det er op til den enkelte at tage stilling, siger han og gør status på et langt livs arbejde med det spørgsmål
  3. Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Dette er tredje kapitel i historien, hvor vi møder enkemanden Ole
  4. Havde det været bedre for Danmark at blive opfattet som en del af Anden Verdenskrigs tabere? Så ville der måske ikke være gået over 60 år, før vi var klar til at se en film om Flammen og Citronen og høre om uskyldige ofre for en forvirret modstandsbevægelses drab
  5. Danskerne valfarter i biffen for at se film om besættelsestiden, og i denne uge kan endnu en film føjes til listen over danske skildringer af Anden Verdenskrig. Men hvorfor bliver det ved med at være interessant og relevant at genfortælle lige netop den historie?
  6. I forhold til Danmarks besættelse er der en uhyggelig lighed: Den usikkerhed, vi nu befinder os i. En fjende har slået vores hverdag omkuld
  7. I morgen fejres 100-året for parlamen-tarismens indførelse i Danmark. Den 24. juli 1901 dannedes efter næsten 30 års hårdnakket forfatningskamp endelig en Venstre-regering, som ikke havde Folketingets flertal imod sig. Hvad var det egentlig for en sejr?
  8. I befolkningen lever stadig fortællingen om, at Danmark nærmest selv vandt Anden Verdenskrig – uanset hvad faghistorikerne siger. Det fremhæver forskningsprofessor Ole Lange