Emne

Danmarks besættelse

Benådning eller skydning?

I december 1945 skulle juristen Aage Elmquist som Danmarks justitsminister tage stilling til, om den første af mange dødsdømte landsforrædere skulle benådes eller skydes. Selv om det ifølge Elmquist aldrig tidligere offentliggjorte personlige optegnelser havde været langt lettere at benåde, sagde han nej 21 gange

Politisk vækkelse

Journalist og forfatter Ejvind Larsen fortæller om sin opvækst på Amager, om sin mor og sin familie. Han mindes besættelsen og undergangsstemningen i efterkrigstiden, der blev hans intellektuelle og politiske udgangspunkt

Når fanden forhandler

Ny vægtig bog om samarbejdspolitikken 1940-45. Samarbejdet havde sin pris. Det betød støtte til et forbryderisk regime, og det tvang de danske politikere til pinefulde og problematiske handlinger

Take it easy, boy, boy!

Dramaet er ikke i fokus i ’Tidsbilleder’ – en ny bog om Danmark under Besættelsen. Det er med, men bogen viser i særdeleshed det liv, der lod sig leve i Danmark. I modsætning til mange andre steder i Europa. Det er noget andet og meget velkomment

De andres jubel

Vi er fælles om at fejre 70-året for befrielsen, men netop i dag skal vi ihukomme, at det, de fleste anså for at være en sejr, af modstandsbevægelsen – med Børge Outzes ord – blev betragtet som ’1945-nederlaget’

’Befrielsen var en forbandelse’

Mens Dannebrog hang fra vinduerne, og mange danskere jublede i gaderne, var Danmarks befrielse et skrækscenarie for flere såkaldte tyskerpiger. Birgitte Breiners mor var en af dem. Moren blev som gravid fængslet og udstødt, mens datteren startede livet på børnehjem og levede uvidende om sin arv i over 40 år

Usselhed har erstattet heltemod i vores forståelse af besættelsen

De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier

1945-nederlaget

Vi levede livet mangefold i de susende togter og sparede ikke os selv hverken godt eller ondt. Men da sejren var nær, og den nye dag gryede, kom de gamle mænd frem igen og tog os sejren ud af hænderne. Sådan skriver Informations stifter Børge Outze i et essay, som ikke tidligere har været bragt i Information

Modstandsbevægelser og frihedskampe

Før og siden. Og nu? Samt lidt om min fasters grønne tidsskrift: ’Frie Ord’

De forbandede år

Thomas Harders ordentlige moppedreng af en billedbog er et vægtigt værk om besættelsen, men de stærkt fædrelandsbevidste bør vare sig

Sider

Mest læste

  1. I morgen fejres 100-året for parlamen-tarismens indførelse i Danmark. Den 24. juli 1901 dannedes efter næsten 30 års hårdnakket forfatningskamp endelig en Venstre-regering, som ikke havde Folketingets flertal imod sig. Hvad var det egentlig for en sejr?
  2. De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
  3. Griske mennesker er lette at forudse: De tænker kun på sig selv - det gør dem trygge at omgås. Men hvad nu hvis verden ikke tænker på den måde? Så må vi vel lære dem det
  4. Guldager er på det indholdsmæssige plan lige så original som på det formelle
  5. Søndag starter DR's nye tv-serie 'Edderkoppen'. Det er historien om korruption og sortbørshandel i efterkrigstidens Danmark. Om et kriminelt miljø i København, der snoede sig i skyggen af opgøret oven på besættelsen. Og om den mand, der trak i trådene
  6. Krarup læser historien, som tidehvervspræster læser Bibelen
  7. I befolkningen lever stadig fortællingen om, at Danmark nærmest selv vandt Anden Verdenskrig – uanset hvad faghistorikerne siger. Det fremhæver forskningsprofessor Ole Lange
  8. De fik børn under den tyske besættelse, under Cubakrisen, mens Berlinmuren blev bygget og midt i 1980’ernes højspændte atomkapløb mellem Øst og Vest. Men hvilken rolle spillede frygten? Og kan klimatruslen mod kloden få folk til lade være med at sætte børn i verden i dag? Fire generationer af forældre taler om de bekymringer, der prægede den tid, da de fik børn