Emne

Danmarks besættelse

Artikler
Feature
2. oktober 2020

Pistullas sønner dansede ikke med tyske piger

I august 1945, tre måneder efter at Danmark blev befriet, blev et gigantisk tysk sejrsmonument sprængt i luften mellem Haderslev og Aabenraa. Blandt de 40 danske sabotører, som stod bag, var en nu afdød kvinde: Ulla Kunøe. Hvad drev hende? Hvorfor skulle tårnet væk? I en tid, hvor monumentvæltninger igen er kommet på dagsordenen, fortæller Information i tre kapitler den dramatiske historie om had og forsoning i det danske grænseland
»Lige efter krigen var hendes holdning, at de der tyskere skulle jages ud i fjorden og mejes ned med et maskingevær,« siger Ib Kunøe om sin mor, Ulla Kunøe, der var modstandskvinde under Besættelsen.
Feature
25. september 2020

For Ulla Kunøe sluttede krigen først, da »tyskertårnet« ved Knivsbjerg blev sprængt

I august 1945, tre måneder efter Danmark blev befriet, blev et gigantisk tysk sejrsmonument sprængt i luften mellem Haderslev og Aabenraa. Sagen blev aldrig opklaret. Men for ti år siden røbede den nu afdøde modstandskvinde Ulla Kunøe i et hemmeligt dokument, hvad der i virkeligheden skete. I en tid, hvor monumentvæltninger igen er kommet på dagsordenen, fortæller Information i tre kapitler den dramatiske historie om had og forsoning i det danske grænseland
I august 1945, tre måneder efter Danmark blev befriet, blev et gigantisk tysk sejrsmonument sprængt i luften mellem Haderslev og Aabenraa. Sagen blev aldrig opklaret. Men for ti år siden røbede den nu afdøde modstandskvinde Ulla Kunøe i et hemmeligt dokument, hvad der i virkeligheden skete. I en tid, hvor monumentvæltninger igen er kommet på dagsordenen, fortæller Information i tre kapitler den dramatiske historie om had og forsoning i det danske grænseland
Anmeldelse
14. august 2020

Lise Ringhof & Erik Valeur skriver om danskernes tendens til at putte sig, når hele verden brænder

I mellemkrigstiden fik umenneskeligheden lov at vise sit grusomme ansigt i Danmark. Og hvem gik det så ud over? De svage, de forkerte, de deforme. ’Det er de danske som flygter’ trækker implicit parallel til nutidens behandling af de fremmede og de anderledes, indvandrere og flygtninge
Romanen skildrer perioden fra cirka 1900 til 1950.
Feature

»Mormor var jo tyskertøs«

Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Dette er tredje kapitel i historien, hvor vi møder enkemanden Ole
Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Dette er tredje kapitel i historien, hvor vi møder enkemanden Ole
Feature

Min morfar fik pigernes hjerter til at banke. Det endte med en faderskabssag

Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Dette er andet kapitel i historien, hvor vi dykker vi ned i det københavnske musikmiljø i Mellemkrigstiden
Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Dette er andet kapitel i historien, hvor vi dykker vi ned i det københavnske musikmiljø i Mellemkrigstiden
Leder
8. april 2020

Nu er det som den 9. april 1940: Danmark er i undtagelsestilstand

I forhold til Danmarks besættelse er der en uhyggelig lighed: Den usikkerhed, vi nu befinder os i. En fjende har slået vores hverdag omkuld
Sølvgade i København blev på besættelsens første dag d. 9. april spærret med tilfældige biler, for at det tyske militær kunne kontrollere den indgående trafik.
Anmeldelse
3. marts 2020

Besættelsen er blevet den forudsigelige hovedperson i sæson 7 af ’Badehotellet’

Mørklægningsgardinerne har sænket sig over de lyse nætter i Skagen, og alt det, der var godt ved TV 2’s ’Badehotellet’, lider under det
I syvende sæson af ’Badehotellet’ nåede vi til det punkt i danmarkshistorien, hvor det er svært for enhver historiefortæller at vælge, hvad der er vigtigst: Verdenshistorien eller den historie, jeg vil fortælle?
Leder
13. januar 2020
I denne uge var der premiere på Anders Refns film De forbandede år. Anita Brask Rasmussen opfordrer i denne leder til, at vi undlader at antage, at vi nu står på den anden side af historien og kan fortælle, forstå eller forlange den fulde version.
Anmeldelse
10. januar 2020

Maria Hellebergs 432 sider om besættelsen fremstår pligtskyldige og uambitiøse

Maria Helleberg er diskret til stede i sin egen jyske families historie om besættelsen. Alt for diskret
Jeg tror, at det ville have været interessant at få Maria Hellebergs 2019-øjne på besættelsestiden sammen med hendes tanker om, hvad hendes mors historie betyder for hende, skriver Kamilla Löfström.
Anmeldelse
20. december 2019

Arne Herløv Petersens roman fortæller om Mortens Nielsens digterliv og bratte død

Arne Herløv Petersen har skrevet en stilfærdig roman om besættelsestidens unge forfattere, fortalt fra digteren Morten Nielsens synspunkt frem til hans død, 22 år gammel. Romanen er ikke dårlig, men jeg ved ikke, hvad en moderne læser skal med den
Med en nølende kritisk anmeldelse som denne risikerer jeg at bistå Arne Herløv Petersen med at bevise, at han er underkendt, ja, forfulgt. Det gør dog ikke Hvede til nogen rigtig god eller vigtig bog i 2019, skriver Marie Louise Kjølbye.

Sider

  • Feature

    »Mormor var jo tyskertøs«

    Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Dette er tredje kapitel i historien, hvor vi møder enkemanden Ole
    Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Dette er tredje kapitel i historien, hvor vi møder enkemanden Ole
  • Anmeldelse
    21. april 2022

    ’De forbandede år 2’: Dilemmaparaden er tilbage

    Der er rigeligt med nazismerelaterede dilemmaer og gode intentioner at drøfte, når man har set efterfølgeren til Anders Refns drama om besættelsestiden. Men fordi det er så tydeligt, hvorfor karaktererne gør, som de gør, behøver man aldrig rigtigt at aktivere sin indlevelsesevne
    Som så mange andre i Anders Refns lovligt vidtfavnende andenverdenskrigskrønike ’De forbandede år 2’ havner de to halvsøskende Helene (Sara Viktoria Bjerregaard) og Michael Skov (Gustav Dyekjær Giese) på den forkerte side af historien, selv om de ikke som sådan går helhjertet ind for nazismen.
  • Anmeldelse
    14. august 2020

    Lise Ringhof & Erik Valeur skriver om danskernes tendens til at putte sig, når hele verden brænder

    I mellemkrigstiden fik umenneskeligheden lov at vise sit grusomme ansigt i Danmark. Og hvem gik det så ud over? De svage, de forkerte, de deforme. ’Det er de danske som flygter’ trækker implicit parallel til nutidens behandling af de fremmede og de anderledes, indvandrere og flygtninge
    Romanen skildrer perioden fra cirka 1900 til 1950.
  • Baggrund
    5. maj 2015

    Usselhed har erstattet heltemod i vores forståelse af besættelsen

    De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
    I 1990’erne rettede historikerne et  nyt kritisk fokus mod de oversete aspekter af besættelsen, og pludselig kunne danskerne blandt andet læse historier om de såkaldte tyskerpiger.
  • 28. marts 2008

    Der skulle ikke så meget til for at blive likvideret

    Tidligere modstandsmand Herluf Rasmussen har selv udført likvideringer under besættelsen. Information interviewer den nu 87-årige tidligere københavnske politiassistent i anledning af premieren på filmen 'Flammen og Citronen'
  • 25. april 2008

    En af de værste dødssynder

    Griske mennesker er lette at forudse: De tænker kun på sig selv - det gør dem trygge at omgås. Men hvad nu hvis verden ikke tænker på den måde? Så må vi vel lære dem det
  • Interview
    16. september 2008

    ’Jeg ville ønske, min morfar ikke var blevet henrettet – så jeg kunne råbe ad ham’

    Morten Helweg-Larsen er barnebarn af den første dansker, der blev henrettet for landsforræderi og mord under besættelsen. Nu udgiver han det manuskript, hans morfar skrev i fængslet
  • Anmeldelse
    26. oktober 2004

    Torturbødlens historie

    Ib Birkedal Hansen var Gestapos bedste danske håndlanger. Nu får vi endelig hele historien om ham – hvis den findes