Søren Kam ’forsvarer, frikender, bortforklarer, fordrejer, forvrænger, fornægter og lyver’. Alligevel er hans erindringer en vigtig kilde til en gammel nazists selvforståelse og historie
I januar 1946 bad justitsminister Aage Elmquist aviserne om kun at omtale henrettelser af landsforrædere med en kort notits. Men ministeren fortav, at initiativet kom fra kong Christian 10. Det fremgår af Elmquists privatarkiv, der nu er blevet tilgængeligt
21 landsforrædere blev henrettet efter besættelsen, mens venstremanden Aage Elmquist var justitsminister og kunne afgøre, om en dødsdømt skulle benådes eller skydes. 15 år tidligere havde netop Elmquist været talsmand for bevarelse af dødsstraffen
I december 1945 skulle juristen Aage Elmquist som Danmarks justitsminister tage stilling til, om den første af mange dødsdømte landsforrædere skulle benådes eller skydes. Selv om det ifølge Elmquist aldrig tidligere offentliggjorte personlige optegnelser havde været langt lettere at benåde, sagde han nej 21 gange
Journalist og forfatter Ejvind Larsen fortæller om sin opvækst på Amager, om sin mor og sin familie. Han mindes besættelsen og undergangsstemningen i efterkrigstiden, der blev hans intellektuelle og politiske udgangspunkt
Ny vægtig bog om samarbejdspolitikken 1940-45. Samarbejdet havde sin pris. Det betød støtte til et forbryderisk regime, og det tvang de danske politikere til pinefulde og problematiske handlinger
Dramaet er ikke i fokus i ’Tidsbilleder’ – en ny bog om Danmark under Besættelsen. Det er med, men bogen viser i særdeleshed det liv, der lod sig leve i Danmark. I modsætning til mange andre steder i Europa. Det er noget andet og meget velkomment
Vi er fælles om at fejre 70-året for befrielsen, men netop i dag skal vi ihukomme, at det, de fleste anså for at være en sejr, af modstandsbevægelsen – med Børge Outzes ord – blev betragtet som ’1945-nederlaget’
Mens Dannebrog hang fra vinduerne, og mange danskere jublede i gaderne, var Danmarks befrielse et skrækscenarie for flere såkaldte tyskerpiger. Birgitte Breiners mor var en af dem. Moren blev som gravid fængslet og udstødt, mens datteren startede livet på børnehjem og levede uvidende om sin arv i over 40 år
De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
I morgen fejres 100-året for parlamen-tarismens indførelse i Danmark. Den 24. juli 1901 dannedes efter næsten 30 års hårdnakket forfatningskamp endelig en Venstre-regering, som ikke havde Folketingets flertal imod sig. Hvad var det egentlig for en sejr?
Griske mennesker er lette at forudse: De tænker kun på sig selv - det gør dem trygge at omgås. Men hvad nu hvis verden ikke tænker på den måde? Så må vi vel lære dem det
Søndag starter DR's nye tv-serie 'Edderkoppen'. Det er historien om korruption og sortbørshandel i efterkrigstidens Danmark. Om et kriminelt miljø i København, der snoede sig i skyggen af opgøret oven på besættelsen. Og om den mand, der trak i trådene
Hvor mere traditionelle lyrikere henført digtede om et væld af lærkesang, registrerede konkretisten og Hørbylunde-poeten Per Højholt med nøgtern saglighed, at der var 384 lærker. Ikke mere føleri, tak
I mellemkrigstiden fik umenneskeligheden lov at vise sit grusomme ansigt i Danmark. Og hvem gik det så ud over? De svage, de forkerte, de deforme. ’Det er de danske som flygter’ trækker implicit parallel til nutidens behandling af de fremmede og de anderledes, indvandrere og flygtninge
Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Dette er andet kapitel i historien, hvor vi dykker vi ned i det københavnske musikmiljø i Mellemkrigstiden
