Menu
Log ind

Emne

Danmarks besættelse

Tyske soldater på Gl. Torv i København under besættelsen

Besættelsen er vores primære historiske reference

Unges bevidsthed om besættelsestiden er for nedadgående, og vi har en tendens til i dag at tage vores demokratiske samfund for givet. Det mener flere eksperter. Men forståelsen af fortiden er et vigtigt led i at opretholde det demokratiske samfund

9. april

Dagen i dag bør ikke bruges til at forlænge opgøret om den samarbejdspolitik, der allerede har kløvet og splittet indtil flere generationer. I dag bør vi – i al stilfærdighed – mindes de danske kvinder og mænd, der kæmpede imod.
Frands Halberg var 16 år, da han gik ind i modstandsbevægelsen for at slås for Danmarks frihed. I dag er han 89 år og mener ikke, at frihedskampen er slut. Ulighed og social kontrol har erstattet tyskernes våben og uniformer. Alligevel udebliver oprøret. Frihedskamp kræver nød, og vi har det for godt, mener han

Frihedskamp er betinget af nød

Frands Halberg var 16 år, da han gik ind i modstandsbevægelsen for at slås for Danmarks frihed. I dag er han 89 år og mener ikke, at frihedskampen er slut. Ulighed og social kontrol har erstattet tyskernes våben og uniformer. Alligevel udebliver oprøret. Frihedskamp kræver nød, og vi har det for godt, mener han
Sene efterretninger om en uoplevet erindret historie

De mørke fugle til os kom

Sene efterretninger om en uoplevet erindret historie
Tidligere SS-Untersturmführer Søren Kam er død

Et symbol på landsforræderiet uden retouche

Tidligere SS-Untersturmführer Søren Kam er død
Forståelse. Hans Kirchhoff var i 1970’erne og 80’erne, den historiker, der for alvor gik i mod myten om det store nationale sammenhold under besættelsen. I dag er hans hjerte stadig med modstandskampen, men han har også mere forståelse for samarbejdspolitikken og dens mange dilemmaer.

’I dag har jeg bestemt større forståelse for samarbejdspolitikken’

Historikeren Hans Kirchhoff har forsket i besættelsestiden i en menneskealder og har med tiden fået større forståelse for samarbejdspolitikken. Men det grundlæggende dilemma mellem samarbejde og modstand er uløseligt, siger han. Det er op til den enkelte at tage stilling, siger han og gør status på et langt livs arbejde med det spørgsmål

Flugten til Sverige

Otto Gelsteds reportageroman ‘Jøderne i Husaby’ rejser sig smukt og stærkt blandt krigstidens rædselsbegivenheder
I forbindelse med angrebet på Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, i 1945 København, styrtede en britisk Mosquito- jager ned i Den Franske Skole på Frederiksberg. De efterfølgende maskiner af samme gruppe kastede herefter deres bomber i den tro, at de er over militært mål. 86 børn og 13 voksne omkom.

Var bombningen af Shellhuset en tragedie eller en triumf?

Ny dansk dokumentar stiller det centrale spørgsmål, som stadig rumler i bevidstheden og ikke kan besvares præcist

Danmarks bedste sabotør

Den dameglade og charmerende John var en af de allerbedste sabotører, den danske modstandsbevægelse fostrede. Han blev fejret, men så ramt af tavshed. Det retter ny bog op på
Det forbløffende ved det net af flugtruter, der blev bygget op i dagene efter den 1. oktober 1943, var både deres effektivitet og den omstændighed, at der få dage tidligere intet havde været. Det var kun ganske få hundrede danske, der i de forløbne tre og et halvt år var flygtet over Øresund, og modstandsbevægelsen rådede lige så lidt som myndighederne over et beredskab for organiseringen af en masseflugt.

’Landsmænd, hold jer ranke!’

Med afsæt i samtidige kilder har Bo Lidegaard i ’Landsmænd’ genfortalt og nytolket det dramatiske forløb omkring de danske jøders flugt i efteråret 1943. Bogen er bygget op over 14 kapitler, der hver dækker begivenhederne en enkelt dag. Kronikken er et let redigeret uddrag af kapitlet fra lørdag den 2. oktober, dagen efter tyskernes aktion

Sider

Mest læste

  1. Underverdenens overklasse
    Søndag starter DR's nye tv-serie 'Edderkoppen'. Det er historien om korruption og sortbørshandel i efterkrigstidens Danmark. Om et kriminelt miljø i København, der snoede sig i skyggen af opgøret oven på besættelsen. Og om den mand, der trak i trådene
  2. Parlamentarismen i Danmark
    I morgen fejres 100-året for parlamen-tarismens indførelse i Danmark. Den 24. juli 1901 dannedes efter næsten 30 års hårdnakket forfatningskamp endelig en Venstre-regering, som ikke havde Folketingets flertal imod sig. Hvad var det egentlig for en sejr?
  3. Alle har en Anden Verdenskrigs-historie
    'Black Book', Paul Verhoe-vens første film på hollandsk i mere end 20 år, er en effektivt afviklet actionthriller, der dog mangler den menneskelige og psykologiske dybde, som hovedpersonen fortjener
  4. Fem forbandede år
    Hedelund er tegneseriens svar på Korsbæk. Det er nemlig med udgangspunkt i denne fiktive jyske flække, der kunne være en hvilken som helst provinsby i Danmark, at tegneserien Danmark besat i fem bind skildrer den tyske besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig
  5. En af de værste dødssynder
    Griske mennesker er lette at forudse: De tænker kun på sig selv - det gør dem trygge at omgås. Men hvad nu hvis verden ikke tænker på den måde? Så må vi vel lære dem det
  6. BOPA, kommunisme og K.K
    Det var kommunisterne der startede sabotagen, men da der efterhånden ikke var nok egnede kommunister, blev der åbnet for tilgang af borgerlige personer. Sabotørerne skiftede nu navn til BOPA (Borgerlige Partisaner). Dagens kronikør skildrer begivenhederne omkring bevægelsens nøglepersoner
  7. Var tyskerpiger stikkere?
    Danske kvinders intime samkvem med værnemagtsoldater under Besættelsen blev opfattet som en seksuel provokation. Det fyldte mere end den sikkerhedsrisiko, de udgjorde
  8. Myten består: Danmark vandt krigen
    I befolkningen lever stadig fortællingen om, at Danmark nærmest selv vandt Anden Verdenskrig – uanset hvad faghistorikerne siger. Det fremhæver forskningsprofessor Ole Lange