Emne

Danmarks besættelse

Modstandsbevægelser og frihedskampe

Før og siden. Og nu? Samt lidt om min fasters grønne tidsskrift: ’Frie Ord’

De forbandede år

Thomas Harders ordentlige moppedreng af en billedbog er et vægtigt værk om besættelsen, men de stærkt fædrelandsbevidste bør vare sig

Besættelsen er vores primære historiske reference

Unges bevidsthed om besættelsestiden er for nedadgående, og vi har en tendens til i dag at tage vores demokratiske samfund for givet. Det mener flere eksperter. Men forståelsen af fortiden er et vigtigt led i at opretholde det demokratiske samfund

9. april

Dagen i dag bør ikke bruges til at forlænge opgøret om den samarbejdspolitik, der allerede har kløvet og splittet indtil flere generationer. I dag bør vi – i al stilfærdighed – mindes de danske kvinder og mænd, der kæmpede imod.

Frihedskamp er betinget af nød

Frands Halberg var 16 år, da han gik ind i modstandsbevægelsen for at slås for Danmarks frihed. I dag er han 89 år og mener ikke, at frihedskampen er slut. Ulighed og social kontrol har erstattet tyskernes våben og uniformer. Alligevel udebliver oprøret. Frihedskamp kræver nød, og vi har det for godt, mener han

De mørke fugle til os kom

Sene efterretninger om en uoplevet erindret historie

Et symbol på landsforræderiet uden retouche

Tidligere SS-Untersturmführer Søren Kam er død

’I dag har jeg bestemt større forståelse for samarbejdspolitikken’

Historikeren Hans Kirchhoff har forsket i besættelsestiden i en menneskealder og har med tiden fået større forståelse for samarbejdspolitikken. Men det grundlæggende dilemma mellem samarbejde og modstand er uløseligt, siger han. Det er op til den enkelte at tage stilling, siger han og gør status på et langt livs arbejde med det spørgsmål

Flugten til Sverige

Otto Gelsteds reportageroman ‘Jøderne i Husaby’ rejser sig smukt og stærkt blandt krigstidens rædselsbegivenheder

Var bombningen af Shellhuset en tragedie eller en triumf?

Ny dansk dokumentar stiller det centrale spørgsmål, som stadig rumler i bevidstheden og ikke kan besvares præcist

Sider

Mest læste

  1. I mellemkrigstiden fik umenneskeligheden lov at vise sit grusomme ansigt i Danmark. Og hvem gik det så ud over? De svage, de forkerte, de deforme. ’Det er de danske som flygter’ trækker implicit parallel til nutidens behandling af de fremmede og de anderledes, indvandrere og flygtninge
  2. Griske mennesker er lette at forudse: De tænker kun på sig selv - det gør dem trygge at omgås. Men hvad nu hvis verden ikke tænker på den måde? Så må vi vel lære dem det
  3. I morgen fejres 100-året for parlamen-tarismens indførelse i Danmark. Den 24. juli 1901 dannedes efter næsten 30 års hårdnakket forfatningskamp endelig en Venstre-regering, som ikke havde Folketingets flertal imod sig. Hvad var det egentlig for en sejr?
  4. Om en uge er der premiere på ’Hvidsten gruppen’ – en ny film, der tager fat på et kapitel fra Danmarkshistorien og former det. Men hvad betyder det for vores historieforståelse, at den skabes gennem fiktion? Og siden hvornår er det i øvrigt blevet filmskabernes opgave at videreformidle historien?
  5. De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
  6. Krarup læser historien, som tidehvervspræster læser Bibelen
  7. I august 1945, tre måneder efter Danmark blev befriet, blev et gigantisk tysk sejrsmonument sprængt i luften mellem Haderslev og Aabenraa. Sagen blev aldrig opklaret. Men for ti år siden røbede den nu afdøde modstandskvinde Ulla Kunøe i et hemmeligt dokument, hvad der i virkeligheden skete. I en tid, hvor monumentvæltninger igen er kommet på dagsordenen, fortæller Information i tre kapitler den dramatiske historie om had og forsoning i det danske grænseland
  8. Historikeren Hans Kirchhoff har forsket i besættelsestiden i en menneskealder og har med tiden fået større forståelse for samarbejdspolitikken. Men det grundlæggende dilemma mellem samarbejde og modstand er uløseligt, siger han. Det er op til den enkelte at tage stilling, siger han og gør status på et langt livs arbejde med det spørgsmål