Menu
Log ind

Emne

Danmarks besættelse

I 1990’erne rettede historikerne et  nyt kritisk fokus mod de oversete aspekter af besættelsen, og pludselig kunne danskerne blandt andet læse historier om de såkaldte tyskerpiger.

Usselhed har erstattet heltemod i vores forståelse af besættelsen

De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
Vi levede livet mangefold i de susende togter og sparede ikke os selv hverken godt eller ondt. Men da sejren var nær, og den nye dag gryede, kom de gamle mænd frem igen og tog os sejren ud af hænderne. Sådan skriver Informations stifter Børge Outze i et essay, som ikke tidligere har været bragt i Information

1945-nederlaget

Vi levede livet mangefold i de susende togter og sparede ikke os selv hverken godt eller ondt. Men da sejren var nær, og den nye dag gryede, kom de gamle mænd frem igen og tog os sejren ud af hænderne. Sådan skriver Informations stifter Børge Outze i et essay, som ikke tidligere har været bragt i Information

Modstandsbevægelser og frihedskampe

Før og siden. Og nu? Samt lidt om min fasters grønne tidsskrift: ’Frie Ord’
Kong Christian X til hest.

De forbandede år

Thomas Harders ordentlige moppedreng af en billedbog er et vægtigt værk om besættelsen, men de stærkt fædrelandsbevidste bør vare sig
Tyske soldater på Gl. Torv i København under besættelsen

Besættelsen er vores primære historiske reference

Unges bevidsthed om besættelsestiden er for nedadgående, og vi har en tendens til i dag at tage vores demokratiske samfund for givet. Det mener flere eksperter. Men forståelsen af fortiden er et vigtigt led i at opretholde det demokratiske samfund

9. april

Dagen i dag bør ikke bruges til at forlænge opgøret om den samarbejdspolitik, der allerede har kløvet og splittet indtil flere generationer. I dag bør vi – i al stilfærdighed – mindes de danske kvinder og mænd, der kæmpede imod.
Frands Halberg var 16 år, da han gik ind i modstandsbevægelsen for at slås for Danmarks frihed. I dag er han 89 år og mener ikke, at frihedskampen er slut. Ulighed og social kontrol har erstattet tyskernes våben og uniformer. Alligevel udebliver oprøret. Frihedskamp kræver nød, og vi har det for godt, mener han

Frihedskamp er betinget af nød

Frands Halberg var 16 år, da han gik ind i modstandsbevægelsen for at slås for Danmarks frihed. I dag er han 89 år og mener ikke, at frihedskampen er slut. Ulighed og social kontrol har erstattet tyskernes våben og uniformer. Alligevel udebliver oprøret. Frihedskamp kræver nød, og vi har det for godt, mener han
Sene efterretninger om en uoplevet erindret historie

De mørke fugle til os kom

Sene efterretninger om en uoplevet erindret historie
Tidligere SS-Untersturmführer Søren Kam er død

Et symbol på landsforræderiet uden retouche

Tidligere SS-Untersturmführer Søren Kam er død
Forståelse. Hans Kirchhoff var i 1970’erne og 80’erne, den historiker, der for alvor gik i mod myten om det store nationale sammenhold under besættelsen. I dag er hans hjerte stadig med modstandskampen, men han har også mere forståelse for samarbejdspolitikken og dens mange dilemmaer.

’I dag har jeg bestemt større forståelse for samarbejdspolitikken’

Historikeren Hans Kirchhoff har forsket i besættelsestiden i en menneskealder og har med tiden fået større forståelse for samarbejdspolitikken. Men det grundlæggende dilemma mellem samarbejde og modstand er uløseligt, siger han. Det er op til den enkelte at tage stilling, siger han og gør status på et langt livs arbejde med det spørgsmål

Sider

Mest læste

  1. Når ’Badehotellet’ lykkes, mærker man historiens katastrofe i en længselsfuld berøring
    ’Badehotellets’ ottende sæson rummede hele projektets potentiale, men også dets skrøbelighed. Der var verdenshistorie som hverdag, men også som leverandør af alt for mange etiske dilemmaer, der kan gøre et vellykket lystspil til et middelmådigt drama
  2. Underverdenens overklasse
    Søndag starter DR's nye tv-serie 'Edderkoppen'. Det er historien om korruption og sortbørshandel i efterkrigstidens Danmark. Om et kriminelt miljø i København, der snoede sig i skyggen af opgøret oven på besættelsen. Og om den mand, der trak i trådene
  3. Låsesmeden sprænger regeringen på Færøerne
    Færøernes selvstyrekoalition revnede på en strid om adgangen til et kontor
  4. Besættelsen er foreløbig kun et ferieforstyrrende element i ’Badehotellet’. Hvilken befrielse
    ’Badehotellet’ er tilbage, og det samme er manuskriptforfatternes evne til at lade historien snige sig ind mellem sprækkerne på det lille hotel
  5. En af de værste dødssynder
    Griske mennesker er lette at forudse: De tænker kun på sig selv - det gør dem trygge at omgås. Men hvad nu hvis verden ikke tænker på den måde? Så må vi vel lære dem det
  6. »Mormor var jo tyskertøs«
    Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Dette er tredje kapitel i historien, hvor vi møder enkemanden Ole
  7. Parlamentarismen i Danmark
    I morgen fejres 100-året for parlamen-tarismens indførelse i Danmark. Den 24. juli 1901 dannedes efter næsten 30 års hårdnakket forfatningskamp endelig en Venstre-regering, som ikke havde Folketingets flertal imod sig. Hvad var det egentlig for en sejr?
  8. Digteren langt ude i skoven
    Hvor mere traditionelle lyrikere henført digtede om et væld af lærkesang, registrerede konkretisten og Hørbylunde-poeten Per Højholt med nøgtern saglighed, at der var 384 lærker. Ikke mere føleri, tak