Menu
PRØV AVISEN
Log ind

Emne

Danmarks besættelse

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
Baggrund
12. august 2015

Kongen stod bag frivillig mundkurv til pressen om henrettelser

I januar 1946 bad justitsminister Aage Elmquist aviserne om kun at omtale henrettelser af landsforrædere med en kort notits. Men ministeren fortav, at initiativet kom fra kong Christian 10. Det fremgår af Elmquists privatarkiv, der nu er blevet tilgængeligt
Da Folketinget i sommeren 1945 vedtog det såkaldte straffelovstillæg og indførte dødsdomme med tilbagevirkende kraft, havde kong Christian 10. ifølge Aage Elmquists optegnelser meddelt den daværende justitsminister Niels Busch-Jensen, at han ikke ville have med benådningsansøgninger fra de dødsdømte at gøre.
Baggrund
11. august 2015

Fortaler for dødsstraf skulle afgøre benådninger

21 landsforrædere blev henrettet efter besættelsen, mens venstremanden Aage Elmquist var justitsminister og kunne afgøre, om en dødsdømt skulle benådes eller skydes. 15 år tidligere havde netop Elmquist været talsmand for bevarelse af dødsstraffen
Tidligere frikorpsmænd, SS-frivillige fra Regiment Danmark og divisionerne Wiking og Totenkopf, bliver sammen med andre ’landsforrædere’ registreret af en dansk overbetjent i Vestre Fængsel. Billedet stammer fra bogen Østfronten – danskere i krig, side 149.
Baggrund
10. august 2015

Benådning eller skydning?

I december 1945 skulle juristen Aage Elmquist som Danmarks justitsminister tage stilling til, om den første af mange dødsdømte landsforrædere skulle benådes eller skydes. Selv om det ifølge Elmquist aldrig tidligere offentliggjorte personlige optegnelser havde været langt lettere at benåde, sagde han nej 21 gange
I december 1945 skulle juristen Aage Elmquist som Danmarks justitsminister tage stilling til, om den første af mange dødsdømte landsforrædere skulle benådes eller skydes. Selv om det ifølge Elmquist aldrig tidligere offentliggjorte personlige optegnelser havde været langt lettere at benåde, sagde han nej 21 gange
Baggrund
20. juli 2015

Politisk vækkelse

Journalist og forfatter Ejvind Larsen fortæller om sin opvækst på Amager, om sin mor og sin familie. Han mindes besættelsen og undergangsstemningen i efterkrigstiden, der blev hans intellektuelle og politiske udgangspunkt
Journalist og forfatter Ejvind Larsen fortæller om sin opvækst på Amager, om sin mor og sin familie. Han mindes besættelsen og undergangsstemningen i efterkrigstiden, der blev hans intellektuelle og politiske udgangspunkt
Anmeldelse
9. juni 2015

Når fanden forhandler

Ny vægtig bog om samarbejdspolitikken 1940-45. Samarbejdet havde sin pris. Det betød støtte til et forbryderisk regime, og det tvang de danske politikere til pinefulde og problematiske handlinger
Ny vægtig bog om samarbejdspolitikken 1940-45. Samarbejdet havde sin pris. Det betød støtte til et forbryderisk regime, og det tvang de danske politikere til pinefulde og problematiske handlinger
Anmeldelse
7. maj 2015

Take it easy, boy, boy!

Dramaet er ikke i fokus i ’Tidsbilleder’ – en ny bog om Danmark under Besættelsen. Det er med, men bogen viser i særdeleshed det liv, der lod sig leve i Danmark. I modsætning til mange andre steder i Europa. Det er noget andet og meget velkomment
En langhåret swingpjatte jages på Strøget af en flok lystne københavnere. Det ender med, at politiet anholder ham. Dog ikke for nogen forbrydelse, men for at opløse mængden. Billedet er dateret august 1942, men påklædningen tyder på en koldere årstid.
Leder
5. maj 2015

De andres jubel

Vi er fælles om at fejre 70-året for befrielsen, men netop i dag skal vi ihukomme, at det, de fleste anså for at være en sejr, af modstandsbevægelsen – med Børge Outzes ord – blev betragtet som ’1945-nederlaget’
Interview
5. maj 2015

’Befrielsen var en forbandelse’

Mens Dannebrog hang fra vinduerne, og mange danskere jublede i gaderne, var Danmarks befrielse et skrækscenarie for flere såkaldte tyskerpiger. Birgitte Breiners mor var en af dem. Moren blev som gravid fængslet og udstødt, mens datteren startede livet på børnehjem og levede uvidende om sin arv i over 40 år
Mens Dannebrog hang fra vinduerne, og mange danskere jublede i gaderne, var Danmarks befrielse et skrækscenarie for flere såkaldte tyskerpiger. Birgitte Breiners mor var en af dem. Moren blev som gravid fængslet og udstødt, mens datteren startede livet på børnehjem og levede uvidende om sin arv i over 40 år
Baggrund
5. maj 2015

Usselhed har erstattet heltemod i vores forståelse af besættelsen

De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
I 1990’erne rettede historikerne et  nyt kritisk fokus mod de oversete aspekter af besættelsen, og pludselig kunne danskerne blandt andet læse historier om de såkaldte tyskerpiger.
Kommentar
5. maj 2015

1945-nederlaget

Vi levede livet mangefold i de susende togter og sparede ikke os selv hverken godt eller ondt. Men da sejren var nær, og den nye dag gryede, kom de gamle mænd frem igen og tog os sejren ud af hænderne. Sådan skriver Informations stifter Børge Outze i et essay, som ikke tidligere har været bragt i Information
Vi levede livet mangefold i de susende togter og sparede ikke os selv hverken godt eller ondt. Men da sejren var nær, og den nye dag gryede, kom de gamle mænd frem igen og tog os sejren ud af hænderne. Sådan skriver Informations stifter Børge Outze i et essay, som ikke tidligere har været bragt i Information

Sider

  • Håndboldhistorie
    28. januar 2023

    Havde nazisterne ikke tabt krigen, havde vi måske ikke vundet alle de håndboldmedaljer

    At håndbold tager sig ud, som vi kender det – som en indendørssport med syv spillere på hvert hold – er sandsynligvis en udløber af Nazitysklands nederlag i Anden Verdenskrig
    At håndbold tager sig ud, som vi kender det – som en indendørssport med syv spillere på hvert hold – er sandsynligvis en udløber af Nazitysklands nederlag i Anden Verdenskrig
  • Anmeldelse
    14. august 2020

    Lise Ringhof & Erik Valeur skriver om danskernes tendens til at putte sig, når hele verden brænder

    I mellemkrigstiden fik umenneskeligheden lov at vise sit grusomme ansigt i Danmark. Og hvem gik det så ud over? De svage, de forkerte, de deforme. ’Det er de danske som flygter’ trækker implicit parallel til nutidens behandling af de fremmede og de anderledes, indvandrere og flygtninge
    Romanen skildrer perioden fra cirka 1900 til 1950.
  • Feature

    »Mormor var jo tyskertøs«

    Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Dette er tredje kapitel i historien, hvor vi møder enkemanden Ole
    Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Dette er tredje kapitel i historien, hvor vi møder enkemanden Ole
  • Baggrund
    5. maj 2015

    Usselhed har erstattet heltemod i vores forståelse af besættelsen

    De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
    I 1990’erne rettede historikerne et  nyt kritisk fokus mod de oversete aspekter af besættelsen, og pludselig kunne danskerne blandt andet læse historier om de såkaldte tyskerpiger.
  • Anmeldelse
    21. april 2022

    ’De forbandede år 2’: Dilemmaparaden er tilbage

    Der er rigeligt med nazismerelaterede dilemmaer og gode intentioner at drøfte, når man har set efterfølgeren til Anders Refns drama om besættelsestiden. Men fordi det er så tydeligt, hvorfor karaktererne gør, som de gør, behøver man aldrig rigtigt at aktivere sin indlevelsesevne
    Som så mange andre i Anders Refns lovligt vidtfavnende andenverdenskrigskrønike ’De forbandede år 2’ havner de to halvsøskende Helene (Sara Viktoria Bjerregaard) og Michael Skov (Gustav Dyekjær Giese) på den forkerte side af historien, selv om de ikke som sådan går helhjertet ind for nazismen.
  • 28. marts 2008

    Der skulle ikke så meget til for at blive likvideret

    Tidligere modstandsmand Herluf Rasmussen har selv udført likvideringer under besættelsen. Information interviewer den nu 87-årige tidligere københavnske politiassistent i anledning af premieren på filmen 'Flammen og Citronen'
  • Anmeldelse
    10. marts 2022

    ’Hvidstengruppen II’ gør noget, som den første film ikke gjorde: Fortæller os noget nyt

    ’Hvidstengruppen II’, opfølgeren til det klichéfyldte helteepos ’Hvidsten Gruppen’ er et kærkomment og vellykket korrektiv til historien om den ærefulde død og den afsluttede krig. Og den giver Besættelsen et kvindeligt ansigt
    I ’Hvidstengruppen II’ fokuserer Anne-Grethe Bjarup Riis på Tulle Fiil, stærkt spillet af Marie Bach Hansen.
  • Feature
    25. september 2020

    For Ulla Kunøe sluttede krigen først, da »tyskertårnet« ved Knivsbjerg blev sprængt

    I august 1945, tre måneder efter Danmark blev befriet, blev et gigantisk tysk sejrsmonument sprængt i luften mellem Haderslev og Aabenraa. Sagen blev aldrig opklaret. Men for ti år siden røbede den nu afdøde modstandskvinde Ulla Kunøe i et hemmeligt dokument, hvad der i virkeligheden skete. I en tid, hvor monumentvæltninger igen er kommet på dagsordenen, fortæller Information i tre kapitler den dramatiske historie om had og forsoning i det danske grænseland
    I august 1945, tre måneder efter Danmark blev befriet, blev et gigantisk tysk sejrsmonument sprængt i luften mellem Haderslev og Aabenraa. Sagen blev aldrig opklaret. Men for ti år siden røbede den nu afdøde modstandskvinde Ulla Kunøe i et hemmeligt dokument, hvad der i virkeligheden skete. I en tid, hvor monumentvæltninger igen er kommet på dagsordenen, fortæller Information i tre kapitler den dramatiske historie om had og forsoning i det danske grænseland