Emne

Danmarks besættelse

Artikler
Klumme
14. april 2015

Modstandsbevægelser og frihedskampe

Før og siden. Og nu? Samt lidt om min fasters grønne tidsskrift: ’Frie Ord’
Anmeldelse
10. april 2015

De forbandede år

Thomas Harders ordentlige moppedreng af en billedbog er et vægtigt værk om besættelsen, men de stærkt fædrelandsbevidste bør vare sig
Kong Christian X til hest.
Nyhed
9. april 2015

Besættelsen er vores primære historiske reference

Unges bevidsthed om besættelsestiden er for nedadgående, og vi har en tendens til i dag at tage vores demokratiske samfund for givet. Det mener flere eksperter. Men forståelsen af fortiden er et vigtigt led i at opretholde det demokratiske samfund
Tyske soldater på Gl. Torv i København under besættelsen
Leder
9. april 2015

9. april

Dagen i dag minder os således også om en af danmarkshistoriens mest omdiskuterede politiske beslutninger: den danske samarbejdspolitik
Interview
9. april 2015

Frihedskamp er betinget af nød

Frands Halberg var 16 år, da han gik ind i modstandsbevægelsen for at slås for Danmarks frihed. I dag er han 89 år og mener ikke, at frihedskampen er slut. Ulighed og social kontrol har erstattet tyskernes våben og uniformer. Alligevel udebliver oprøret. Frihedskamp kræver nød, og vi har det for godt, mener han
Frands Halberg var 16 år, da han gik ind i modstandsbevægelsen for at slås for Danmarks frihed. I dag er han 89 år og mener ikke, at frihedskampen er slut. Ulighed og social kontrol har erstattet tyskernes våben og uniformer. Alligevel udebliver oprøret. Frihedskamp kræver nød, og vi har det for godt, mener han
4. april 2015

De mørke fugle til os kom

Sene efterretninger om en uoplevet erindret historie
Sene efterretninger om en uoplevet erindret historie
Baggrund
31. marts 2015

Et symbol på landsforræderiet uden retouche

Tidligere SS-Untersturmführer Søren Kam er død
Tidligere SS-Untersturmführer Søren Kam er død
Interview
10. maj 2014

’I dag har jeg bestemt større forståelse for samarbejdspolitikken’

Historikeren Hans Kirchhoff har forsket i besættelsestiden i en menneskealder og har med tiden fået større forståelse for samarbejdspolitikken. Men det grundlæggende dilemma mellem samarbejde og modstand er uløseligt, siger han. Det er op til den enkelte at tage stilling, siger han og gør status på et langt livs arbejde med det spørgsmål
Forståelse. Hans Kirchhoff var i 1970’erne og 80’erne, den historiker, der for alvor gik i mod myten om det store nationale sammenhold under besættelsen. I dag er hans hjerte stadig med modstandskampen, men han har også mere forståelse for samarbejdspolitikken og dens mange dilemmaer.
Anmeldelse
7. februar 2014

Flugten til Sverige

Otto Gelsteds reportageroman ‘Jøderne i Husaby’ rejser sig smukt og stærkt blandt krigstidens rædselsbegivenheder
Baggrund
10. december 2013

Var bombningen af Shellhuset en tragedie eller en triumf?

Ny dansk dokumentar stiller det centrale spørgsmål, som stadig rumler i bevidstheden og ikke kan besvares præcist
I forbindelse med angrebet på Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, i 1945  København, styrtede en britisk Mosquito- jager ned i Den Franske Skole på Frederiksberg. De efterfølgende maskiner af samme gruppe kastede herefter deres bomber i den tro, at de er over militært mål. 86 børn og 13 voksne omkom.

Sider

  • Håndboldhistorie
    28. januar 2023

    Havde nazisterne ikke tabt krigen, havde vi måske ikke vundet alle de håndboldmedaljer

    At håndbold tager sig ud, som vi kender det – som en indendørssport med syv spillere på hvert hold – er sandsynligvis en udløber af Nazitysklands nederlag i Anden Verdenskrig
    At håndbold tager sig ud, som vi kender det – som en indendørssport med syv spillere på hvert hold – er sandsynligvis en udløber af Nazitysklands nederlag i Anden Verdenskrig
  • Anmeldelse
    14. august 2020

    Lise Ringhof & Erik Valeur skriver om danskernes tendens til at putte sig, når hele verden brænder

    I mellemkrigstiden fik umenneskeligheden lov at vise sit grusomme ansigt i Danmark. Og hvem gik det så ud over? De svage, de forkerte, de deforme. ’Det er de danske som flygter’ trækker implicit parallel til nutidens behandling af de fremmede og de anderledes, indvandrere og flygtninge
    Romanen skildrer perioden fra cirka 1900 til 1950.
  • Feature

    »Mormor var jo tyskertøs«

    Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Dette er tredje kapitel i historien, hvor vi møder enkemanden Ole
    Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Dette er tredje kapitel i historien, hvor vi møder enkemanden Ole
  • Baggrund
    5. maj 2015

    Usselhed har erstattet heltemod i vores forståelse af besættelsen

    De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
    I 1990’erne rettede historikerne et  nyt kritisk fokus mod de oversete aspekter af besættelsen, og pludselig kunne danskerne blandt andet læse historier om de såkaldte tyskerpiger.
  • Anmeldelse
    21. april 2022

    ’De forbandede år 2’: Dilemmaparaden er tilbage

    Der er rigeligt med nazismerelaterede dilemmaer og gode intentioner at drøfte, når man har set efterfølgeren til Anders Refns drama om besættelsestiden. Men fordi det er så tydeligt, hvorfor karaktererne gør, som de gør, behøver man aldrig rigtigt at aktivere sin indlevelsesevne
    Som så mange andre i Anders Refns lovligt vidtfavnende andenverdenskrigskrønike ’De forbandede år 2’ havner de to halvsøskende Helene (Sara Viktoria Bjerregaard) og Michael Skov (Gustav Dyekjær Giese) på den forkerte side af historien, selv om de ikke som sådan går helhjertet ind for nazismen.
  • 28. marts 2008

    Der skulle ikke så meget til for at blive likvideret

    Tidligere modstandsmand Herluf Rasmussen har selv udført likvideringer under besættelsen. Information interviewer den nu 87-årige tidligere københavnske politiassistent i anledning af premieren på filmen 'Flammen og Citronen'
  • Anmeldelse
    10. marts 2022

    ’Hvidstengruppen II’ gør noget, som den første film ikke gjorde: Fortæller os noget nyt

    ’Hvidstengruppen II’, opfølgeren til det klichéfyldte helteepos ’Hvidsten Gruppen’ er et kærkomment og vellykket korrektiv til historien om den ærefulde død og den afsluttede krig. Og den giver Besættelsen et kvindeligt ansigt
    I ’Hvidstengruppen II’ fokuserer Anne-Grethe Bjarup Riis på Tulle Fiil, stærkt spillet af Marie Bach Hansen.
  • Feature
    25. september 2020

    For Ulla Kunøe sluttede krigen først, da »tyskertårnet« ved Knivsbjerg blev sprængt

    I august 1945, tre måneder efter Danmark blev befriet, blev et gigantisk tysk sejrsmonument sprængt i luften mellem Haderslev og Aabenraa. Sagen blev aldrig opklaret. Men for ti år siden røbede den nu afdøde modstandskvinde Ulla Kunøe i et hemmeligt dokument, hvad der i virkeligheden skete. I en tid, hvor monumentvæltninger igen er kommet på dagsordenen, fortæller Information i tre kapitler den dramatiske historie om had og forsoning i det danske grænseland
    I august 1945, tre måneder efter Danmark blev befriet, blev et gigantisk tysk sejrsmonument sprængt i luften mellem Haderslev og Aabenraa. Sagen blev aldrig opklaret. Men for ti år siden røbede den nu afdøde modstandskvinde Ulla Kunøe i et hemmeligt dokument, hvad der i virkeligheden skete. I en tid, hvor monumentvæltninger igen er kommet på dagsordenen, fortæller Information i tre kapitler den dramatiske historie om had og forsoning i det danske grænseland