Emne

Danmarks besættelse

Armbindets traumatiske bagside

Da den danske regerings samarbejde med den tyske besættelsesmagt brød sammen for 70 år siden, var det en sejr for modstandskampen. Og det var modstandskampen, der sikrede, at Danmark efter krigen blev talt med blandt sejrherrerne. Men for mange af modstandskampens børn, frihedsheltenes sønner og døtre, blev forældrenes heltestatus en forbandelse. En modstandsmand og to efterkommere fortæller om frihedskæmperarmbindets bagside

Den kreative eventyrfortæller

Besættelsen som parameter på dømmekraft

Frihedsmuseum

Genopbygningen af det nedbrændte Frihedsmuseum er blevet hjemsted for dette århundredes største debat om det forrige århundredes største politiske stridspunkt: Danmarks samarbejdspolitik under den tyske besættelse

Glemt historie skal frem på nyt Frihedsmuseum

Et nyt Frihedsmuseum bør belyse de mindre kønne roller, som Venstre og DKP spillede under besættelsen. Samtidig må det pointeres, at ’samarbejdspolitikken’ var en forhandlingspolitik, som 95 procent af befolkningen støttede – et faktum, der ofte glemmes, når efterkrigstidens politikere skoser fortidens for manglende mod

Metz: Der brændte en ild

To år før 70-årsjubilæet for befrielsen skal besættelsen finde nye rammer

Den stærkes ret i Neuengamme

I den første bog på dansk om KZ-lejren Neuengamme giver Peter Langwithz Smith en solid indføring i de uværdige forhold, der livslangt kom til at præge de danske fanger

De danske terrorister

Ny bog om en af de værste danske nazigrupper under besættelsen: Schiøler-gruppen

Da jøderne kom hjem

Stærkt oplysende fremstilling af et uoplyst emne i besættelseshistorien

Stormagt mod sin vilje

67 år efter Tysklands sammenbrud lever frygten for et herskerfolk stadig blandt nogle. Hos endnu flere af Tysklands tidligere ofre går bebrejdelserne ikke på tysk herskertrang, men på tysk tøven over for at påtage sig lederrollen fuldt ud – og betale derfor

Billederne, vi husker

Man kunne med fordel bruge historien om tilblivelsen af De Fem Aar til at diskutere brugen af udtrykket ’præcisionsbombning’ i dag

Sider

Mest læste

  1. I august 1945, tre måneder efter Danmark blev befriet, blev et gigantisk tysk sejrsmonument sprængt i luften mellem Haderslev og Aabenraa. Sagen blev aldrig opklaret. Men for ti år siden røbede den nu afdøde modstandskvinde Ulla Kunøe i et hemmeligt dokument, hvad der i virkeligheden skete. I en tid, hvor monumentvæltninger igen er kommet på dagsordenen, fortæller Information i tre kapitler den dramatiske historie om had og forsoning i det danske grænseland
  2. Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Dette er tredje kapitel i historien, hvor vi møder enkemanden Ole
  3. I mellemkrigstiden fik umenneskeligheden lov at vise sit grusomme ansigt i Danmark. Og hvem gik det så ud over? De svage, de forkerte, de deforme. ’Det er de danske som flygter’ trækker implicit parallel til nutidens behandling af de fremmede og de anderledes, indvandrere og flygtninge
  4. Ved en tilfældighed fandt min mor i 2004 ud af, at hun var adopteret. Dette er andet kapitel i historien, hvor vi dykker vi ned i det københavnske musikmiljø i Mellemkrigstiden
  5. I morgen fejres 100-året for parlamen-tarismens indførelse i Danmark. Den 24. juli 1901 dannedes efter næsten 30 års hårdnakket forfatningskamp endelig en Venstre-regering, som ikke havde Folketingets flertal imod sig. Hvad var det egentlig for en sejr?
  6. Historikeren Hans Kirchhoff har forsket i besættelsestiden i en menneskealder og har med tiden fået større forståelse for samarbejdspolitikken. Men det grundlæggende dilemma mellem samarbejde og modstand er uløseligt, siger han. Det er op til den enkelte at tage stilling, siger han og gør status på et langt livs arbejde med det spørgsmål
  7. De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
  8. Griske mennesker er lette at forudse: De tænker kun på sig selv - det gør dem trygge at omgås. Men hvad nu hvis verden ikke tænker på den måde? Så må vi vel lære dem det