Emne

Danmarks besættelse

Værdier for alle pengene

Prisen for at få finansloven i hus var ca. 6 millioner kroner til en kommission, der skal... øh, ja, hvad skal den egentlig?

Arbejderbevægelsen og det nationale

Det er langt fra nyt - eller exceptionelt - at venstrefløjen svøber sig i nationale symboler og kræver regulering af indvandring. Det er en 'afvigelse' fra internationalismen, som såvel Socialdemokraterne som DKP har bragt frem

Da Jesper Langballe brølede

Dansk Folkeparti ophid-ses over at blive mindet om sine problemer med at afgrænse sig over for den yderste højrefløj

Den forsvundne bombemand

Gåden om borgerskabets bedste sønner, der gav deres liv til kommunismen, har i Arne Hardis' velskrevne biografi om den danske kommunist Otto Melchior fået tilføjet et næsten glemt kapitel

Dem og os

Journalisterne på Nationaltidende forsøger at gennemskue, hvor deres kolleger placerer sig i forhold til den nye besættelsesmagt. Imens ringes de store blades redaktører op af den nye tyske presseattaché, der indskærper pressens pligt til at holde befolkningen i ro og udelade enhver oplysning, der kan skade forholdet til Tyskland

Var den danske filmbranche også besat?

Filmens betydning for national meningsdannelse under besættelsen kan ikke overvurderes. Derfor er det på tide, at arkiverne bliver gransket. Vi er klar til at forstå bevæggrunde og afgrunde, mener filmhistoriker Lars-Martin Sørensen

Den generøse redaktør

Fødselsdag fra vores helt egen verden: Informations tidligere kulturredaktør Palle Koch fylder 90 år i dag

'Outze var frihedens og fornuftens stemme'

Per Stig Møllers festtale i anledninng af Informations 65 års fødselsdag

Tillykke gamle dreng

GOD JOURNALISTIK og gode aviser udspringer af en uimodståelig indre drivkraft. Fra journalister, der ikke kan lade være, som lever i døgnets begivenheder, som forarges, jubler, bliver vrede, indigneres og farer til tasterne for at hylde, eller fordi det fandme ikke kan være rigtigt, og nogen må gøre noget ­– mod uretfærdigheden, mod magtarrogancen, eller hvad det måtte være

Hvordan lærer vi de unge at huske Befrielsen?

De fleste unge forbinder ikke centrale historiske datoer som 9. april eller 5. maj med ret meget. En mere meningsfuld og inspirerende tilgang til historieundervisning kunne måske rette op på den manglende viden eller interesse - det handler bl.a. om fortælling og kobling

Sider

Mest læste

  1. Thomas Harders ordentlige moppedreng af en billedbog er et vægtigt værk om besættelsen, men de stærkt fædrelandsbevidste bør vare sig
  2. Maria Helleberg er diskret til stede i sin egen jyske families historie om besættelsen. Alt for diskret
  3. I morgen fejres 100-året for parlamen-tarismens indførelse i Danmark. Den 24. juli 1901 dannedes efter næsten 30 års hårdnakket forfatningskamp endelig en Venstre-regering, som ikke havde Folketingets flertal imod sig. Hvad var det egentlig for en sejr?
  4. De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
  5. Ny dansk dokumentar stiller det centrale spørgsmål, som stadig rumler i bevidstheden og ikke kan besvares præcist
  6. Hedelund er tegneseriens svar på Korsbæk. Det er nemlig med udgangspunkt i denne fiktive jyske flække, der kunne være en hvilken som helst provinsby i Danmark, at tegneserien Danmark besat i fem bind skildrer den tyske besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig
  7. Havde det været bedre for Danmark at blive opfattet som en del af Anden Verdenskrigs tabere? Så ville der måske ikke være gået over 60 år, før vi var klar til at se en film om Flammen og Citronen og høre om uskyldige ofre for en forvirret modstandsbevægelses drab