Emne

Danmarks besættelse

Fem forbandede år

Hedelund er tegneseriens svar på Korsbæk. Det er nemlig med udgangspunkt i denne fiktive jyske flække, der kunne være en hvilken som helst provinsby i Danmark, at tegneserien Danmark besat i fem bind skildrer den tyske besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig

Vi vidste, tyskerne kom, vi havde bare bedt dem om at ringe først

Kimen til besættelsen af Danmark 9. april 1940 blev lagt allerede i 1917, men sammenhængen mellem Første og Anden Verdenskrig er nedtonet i historieskrivningen. Danskerne havde selv valgt den politik, der ledte til 9. april, skriver Michael H. Clemmesen i ny bog

Kapitulationen var danskernes eget valg

Måske fordi historien om den danske nedrustningspolitik fra Første Verdenskrig frem til besættelsen ikke er nogen simpel narrativ, er det svært for historikerne at afmontere myten om regeringens egenhændige svigt 9. april 1940

DKP og den 9. april 1940

Der var ingen ledende danske politikere, som ønskede at være allieret eller at samarbejde med den nazityske besættelsesmagt - bortset fra Aksel Larsen og det danske nazipartis DNSAP's fører, den fhv. Konservative Frits Clausen. Derfor er udtrykket 'samarbejdspolitikken' groft vildledende

Arven fra Rigshospitalet

Alle mennesker frygter noget. Og alle mennesker har ret til at udtrykke denne frygt i ord. Når Langballe skriver lange tirader mod islamiseringen af samfundet, står der frygt med store bogstaver imellem linjerne

Mænd i plusfours og slåbrok

Hal Koch. Besættelsestiden har skabt mange nationale helte. Biografien om Hal Koch er fine tekster, der dog aldrig fortolkes og aldrig afslører Hal Koch's mindre pæne syn på danskhed. Og hvem var privatmanden Koch?

Fortiden i øjenhøjde

Populariseringen og fiktionaliseringen af fortiden i film som 'Flammen og Citronen' og den premiereaktuelle 'Operation Valkyrie' kan skabe historisk bevidsthed. Men man skal passe på ikke at gøre historien til drama

Olmert og Abbas forhandlede tostatsløsning kort før Gaza

I et interview fortæller Israels afgående premierminister Ehud Olmert, at han i december tilbød palæstinenserne deres egen stat

'Uden papirer, uden rettigheder, udslettet af loven'

En gruppe illegale immigrantarbejdere har besat den gamle arbejdsbørs i Paris. De udfører det beskidte arbejde, som franskmændene ikke vil røre, og påberåber sig et ønske om at blive en lovlig del af det franske samfund. Men vejen til legalisering er lang

1.300 døde - til hvilken nytte?

Efter de to parters gensidigt erklærede 'ensidige våbenhviler' er konflikten i Gaza tilbage til udgangspunktet 16. december sidste år

Sider

Mest læste

  1. I 2014 lukker Iben Mondrup op for en familiesaga, som viser sig at danne en skakt ned til traumer fra Besættelsen
  2. I morgen fejres 100-året for parlamen-tarismens indførelse i Danmark. Den 24. juli 1901 dannedes efter næsten 30 års hårdnakket forfatningskamp endelig en Venstre-regering, som ikke havde Folketingets flertal imod sig. Hvad var det egentlig for en sejr?
  3. De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier
  4. Om en uge er der premiere på ’Hvidsten gruppen’ – en ny film, der tager fat på et kapitel fra Danmarkshistorien og former det. Men hvad betyder det for vores historieforståelse, at den skabes gennem fiktion? Og siden hvornår er det i øvrigt blevet filmskabernes opgave at videreformidle historien?
  5. Da Mao døde i 1976, bragte Information en nekrolog, der var arbejdet på i to år. Maos kommunistiske livsværk blev opsummeret som 'måske det mægtigste i vort århundrede'. Var avisen gennemsyret af maoisme?
  6. Informations tilbageblik på egen fortid i 1970'erne og 80'erne i serien 'Fortidens Spøgelser' var et godt forsøg, men resultatet imponerer ikke Bent Blüdnikow
  7. Søndag starter DR's nye tv-serie 'Edderkoppen'. Det er historien om korruption og sortbørshandel i efterkrigstidens Danmark. Om et kriminelt miljø i København, der snoede sig i skyggen af opgøret oven på besættelsen. Og om den mand, der trak i trådene
  8. Københavns Universitets rektor, Mogens Fog, var en stærk allieret med de studerende. Han gav legitimitet til studenteroprøret, der fra marts 1968 gik indtog landet. Over hele Europa blev universiteterne vækket fra deres Tornerosesøvn