Emne

Danmarks besættelse

Børge Outze og frihedens forbandelse

Dagbladet Informations grundlægger formåede at bringe frihedens moralske krav med ind i efterkrigstidens demokrati. Information fejrer sine første 65 år med en storslået biografi over en ener i dansk journalistik

Da freden kom, blev modstandskampen til en avis

For 65 år siden blev Information sat i verden af en lille gruppe bevæbnede mænd i en baggård i København. Der er lige siden gjort mange forsøg på at få den til at ligne en rigtig avis, men den har altid strittet imod og insisteret på at være sig selv

Den ukronede konge af tidsånden

Dronning Margrethe er danskernes moralske overhoved og fungerer som den sociale lim i en tid, der har svært ved at finde sammenhængskraften. Dagens fødselar er symbolet på det danske fællesskab - også anno 2010 - fordi hun er autentisk og har formået at følge med tiden

Fem forbandede år

Hedelund er tegneseriens svar på Korsbæk. Det er nemlig med udgangspunkt i denne fiktive jyske flække, der kunne være en hvilken som helst provinsby i Danmark, at tegneserien Danmark besat i fem bind skildrer den tyske besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig

Vi vidste, tyskerne kom, vi havde bare bedt dem om at ringe først

Kimen til besættelsen af Danmark 9. april 1940 blev lagt allerede i 1917, men sammenhængen mellem Første og Anden Verdenskrig er nedtonet i historieskrivningen. Danskerne havde selv valgt den politik, der ledte til 9. april, skriver Michael H. Clemmesen i ny bog

Kapitulationen var danskernes eget valg

Måske fordi historien om den danske nedrustningspolitik fra Første Verdenskrig frem til besættelsen ikke er nogen simpel narrativ, er det svært for historikerne at afmontere myten om regeringens egenhændige svigt 9. april 1940

DKP og den 9. april 1940

Der var ingen ledende danske politikere, som ønskede at være allieret eller at samarbejde med den nazityske besættelsesmagt - bortset fra Aksel Larsen og det danske nazipartis DNSAP's fører, den fhv. Konservative Frits Clausen. Derfor er udtrykket 'samarbejdspolitikken' groft vildledende

Arven fra Rigshospitalet

Alle mennesker frygter noget. Og alle mennesker har ret til at udtrykke denne frygt i ord. Når Langballe skriver lange tirader mod islamiseringen af samfundet, står der frygt med store bogstaver imellem linjerne

Mænd i plusfours og slåbrok

Hal Koch. Besættelsestiden har skabt mange nationale helte. Biografien om Hal Koch er fine tekster, der dog aldrig fortolkes og aldrig afslører Hal Koch's mindre pæne syn på danskhed. Og hvem var privatmanden Koch?

Fortiden i øjenhøjde

Populariseringen og fiktionaliseringen af fortiden i film som 'Flammen og Citronen' og den premiereaktuelle 'Operation Valkyrie' kan skabe historisk bevidsthed. Men man skal passe på ikke at gøre historien til drama

Sider

Mest læste

  1. I morgen fejres 100-året for parlamen-tarismens indførelse i Danmark. Den 24. juli 1901 dannedes efter næsten 30 års hårdnakket forfatningskamp endelig en Venstre-regering, som ikke havde Folketingets flertal imod sig. Hvad var det egentlig for en sejr?
  2. Thomas Harders ordentlige moppedreng af en billedbog er et vægtigt værk om besættelsen, men de stærkt fædrelandsbevidste bør vare sig
  3. Dramaet er ikke i fokus i ’Tidsbilleder’ – en ny bog om Danmark under Besættelsen. Det er med, men bogen viser i særdeleshed det liv, der lod sig leve i Danmark. I modsætning til mange andre steder i Europa. Det er noget andet og meget velkomment
  4. Søndag starter DR's nye tv-serie 'Edderkoppen'. Det er historien om korruption og sortbørshandel i efterkrigstidens Danmark. Om et kriminelt miljø i København, der snoede sig i skyggen af opgøret oven på besættelsen. Og om den mand, der trak i trådene
  5. Ny dansk dokumentar stiller det centrale spørgsmål, som stadig rumler i bevidstheden og ikke kan besvares præcist
  6. Maria Helleberg er diskret til stede i sin egen jyske families historie om besættelsen. Alt for diskret
  7. Ib Birkedal Hansen var Gestapos bedste danske håndlanger. Nu får vi endelig hele historien om ham – hvis den findes
  8. De seneste 25 års historieskrivning har medført et tiltrængt opgør med det nationale heltebillede af besættelsestiden. Myten om danskernes enige modstand er endegyldigt stedt til hvile – men nu er en modmyte om danskernes generelle medløberi i stedet vokset frem. Historikere sender ansvaret for den sort-hvide formidling videre til politikere og medier